Er der en bobleboble?

Boganmeldelse: Vincent F. Hendricks. 2016. Spræng boblen. Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden. Gyldendal.

Af: Sebastian Barfort, PhD, Postdoc, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
Ole Jann, PhD studerende, Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Hvad får folk til at betale flere års løn for et tulipanløg eller en værdiløs aktie? Hvad får hundredtusindvis af mennesker fra hele verden til at bekymre sig om en død giraf i Københavns Zoo? Det er nærliggende at se en forbindelse imellem de to fænomener, der begge omhandler hvordan folks holdninger og aktioner forstærker hinanden - det er svært at forestille sig en enkelt person uden kontakt til andre pludselig konkludere at tulipaner har utrolig høj værdi, ligesom det er usandsynligt, at en Twitter-bruger i USA spontant begynder at bekymre sig om danske giraffers velvære. Disse ligheder har fået Vincent Hendricks til at grundlægge et nyt forskningsfelt - "boblestudier" - og det er det, denne bog handler om. Bogen har generelt fået en fremragende modtagelse, blandt andet i Politiken, hvor tidligere chefredaktør Bo Lidegaard belønnede den med 5 ud af 6 hjerter.

Hendricks' argument er at adfærd på sociale medier kan ende med at skabe betingelserne for "den værste bobleøkonomi, man kan tænke sig" (p. 55), og med udgangspunkt i økonomisk teori om bobledannelse guider Hendricks os gennem en serie af hvad han opfatter som nye boblefænomener. Vi bliver blandt andet præsenteret for onlinebobler, nyhedsbobler, mobbebobler, osv. Men kan man virkelig bruge økonomiske modeller for bobledannelse til at forstå adfærd på de sociale medier? Og kan bogen bruges til at få generelle indsigter i bobler? Efter endt læsning er vi langt fra sikre på svaret på nogen af de to spørgsmål er ja.

Lad os begynde - ligesom bogen - med Hendricks' hypotese om at økonomiske modeller for bobledannelse kan bruges til at forstå og beskrive fænomener på sociale medier. Økonomer har, forstår man, en "kanonisk" model for at analysere boblers opståen og udvikling, og Hendricks strategi til at identificere bobler andetsteds består herefter mest i at beskrive et underholdende eksempel - ofte fra sociale medier - for derefter at spørge: Nå, minder det ikke om den kanoniske boblemodel jeg beskrev i kapitel 1?

Her løber vi ind i bogens første problem: Der findes ikke en alment anerkendt, accepteret model for økonomiske bobler. Mildest talt. Man behøver ikke se længere end til uddelingen af Nobelprisen i 2013 for at få øje på uenigheden. Robert Shiller, der brugte størstedelen af sin prisforelæsning på at forklare "boblens psykologi", delte blandt andre prisen med Eugene Fama, der hårdnakket benægter at bobler overhovedet eksisterer. Økonomer er altså generelt uenige om helt grundlæggende spørgsmål: Hvordan starter en boble, hvad holder den kørende, og hvordan brister den? Uenigheden bliver næppe mindre af, at der ikke findes "én identisk boble" som bare gentager sig igen og igen i forskellige afskygninger.

På trods af denne grundlæggende uenighed og pluralisme i tilgange til økonomiske bobler abonnerer Vincent Hendricks på én model, som han kalder "kanonisk". Hvor kommer denne model så fra - måske fra en af de økonomer, der er blevet kendt for deres forskning i finansielle markeder, og som ligefrem er blevet belønnet med Nobelprisen for deres indsats? Desværre. Den økonomiske boblemodel Hendricks tager udgangspunkt i, og som er gengivet nedenfor, kommer fra bogen "The Geography of Transport Systems", som er skrevet af Jean-Paul Rodrigue.

Ifølge Vincent Hendricks er dette en "kanonisk" økonomisk model for bobledannelse

Rodrigue er geograf og hans bog omhandler mest problemstillinger som s-togs-linjer og ståltransport. Figuren optræder i kapitlet "Transport and the Economy", som i sig selv først blev tilføjet i en nyere udgave af bogen. Men det er altså den "kanoniske" model Hendricks bruger når han i løbet af bogen argumenterer for at dynamikker på sociale medier kan sammenlignes med økonomiske bobler.

Det kan virke som faglig arrogance at vi hænger os i denne detalje, men Hendricks' præsentation af økonomisk teori, som vi altså ikke kan genkende, har substantielle konsekvenser. Blandt andet viser grafikken - en tese Hendricks understreger adskillige gange i bogen - at der findes dygtige spekulanter ("smart money"), som starter bobler og profiterer af dem inden de imploderer. Nu er man selvfølgelig i sin frie ret til at tro at bobler startes og udnyttes af kloge superskurke for at plyndre ubehjælpsomme fjolser, men det er hverken en fair repræsentation af den økonomiske litteratur om bobler eller et solidt grundlag for en generel diskussion af boblefænomener. Skriver man under på denne fortolkning når man nemlig hurtigt frem til nogle ganske nemme konklusioner: At der findes folk, som med sikkerhed ved at vi befinder os i en boble - og at det derfor kun gælder om at finde disse folk og bruge deres viden. Men bobleproblematikken udspringer jo netop af, at ingen med 100% sikkerhed ved at vi befinder os i en boble (og dem, der korrekt forudsiger bobler, har ofte korrekt forudsagt 9 af de sidste 5 bobler). For aktører på de finansielle markeder er bobler på samme tid noget de bidrager til og udsættes for. Ved at skelne mellem dem der starter boblen, dem der bidrager til den, og dem der i sidste ende mister deres skjorte ender Rodrigue - og dermed Hendricks -  med at fjerne det grundlæggende informationsproblem i bobledannelse.

Kan økonomisk tænkning så bruges til at forstå "onlinebobler, statusbobler, mobbebobler, nyhedsbobler" (for bare at nævne nogle af de bobler som Hendricks mener at have identificeret)? Kernen til al økonomi er som bekendt knaphed, og på de finansielle markeder møder vi knaphed i to former: Investorer bruger knappe ressourcer (= penge) til at erhverve et papir, der garanterer dem en andel af en anden knap ressource (fx afkast fra en forretning). Men hvor er knaphederne på de sociale medier - hvad koster det for mig at like eller kommentere noget, hvilket afkast spekulerer jeg i, og hvordan påvirker min adfærd andre personers motivation til at dele eller like det samme aktiv?

Lad os tage fat i det første spørgsmål: Hvad koster et like? Det har Vincent Hendricks flere holdninger til. Han skriver nemlig både at vi "investerer" (s. 44) vores likes eller at et politisk standpunkt "handles til 'priser', der overstiger dets fundamentale værdi" (s. 93) - men også, at  "visninger, kommentarer og likes er omkostningsneutral" (s. 72), at det "ikke koster noget at smide sin mening på markedet" (s. 86) og han mener til tider faktisk at "der ingen fundamental værdi" er på de sociale medier (s. 55). Den slags selvmodsigende spil med ord virker forvirrende, og sammenhængen mellem finansielle markeder, sociale medier, mobning, politik, nyheder og videnskab bliver altså i bund og grund en analogi - om man tror på den, må man selv afgøre.

Kan man bruge bogen til gennem dens eksempler at få inspiration til på egen hånd at læse videre? Både ja og nej. Vincent Hendricks præsenterer mange underholdende situationer fra de sociale medier, men det må anbefales at læse ihvertfald en del af dem med en vis forsigtighed. Eksempelvis når Vincent Hendricks skriver om et tweet med et dementi fra den fra den tyske Bundesbank, der "blev delt 344.863 gange ... på blot syv minutter". Hans eget screenshot, som er med i bogen, viser dog, at tweetet kun blev delt 37 gange (og heller ikke kun i 7 minutter). Det kan være at tweetet blev "eksponeret" (dvs vist i folks twitterfeed) 344.863 gange på 7 minutter - men selv det virker lidt uplausibelt, idet profilen den blev sendt fra kun har lidt over 11.000 følgere. Eksemplet er særligt uheldigt al den stund Vincent Hendricks senere skriver "Det er let at holde regnskab med antallet af delinger og udviklingen i historiens virale liv, for alle investeringer fremgår af tællere, andre kan se (antal likes, delinger, kommentarer, retweets står jo altid i bunden af opslaget" (p. 119). Det er sådanne episoder, hvoraf der findes flere i bogen, der kan få læseren til at tvivle på holdbarheden af bogens mere sensationalistiske historier.

Desuden virker bogen til tider lidt hurtigt strikket sammen. Bl.a. citerer Vincent Hendricks et papir (eller en bog?) fra "Brunnermeier 2013" (p. 162). Problemet er bare, at papiret eller bogen ikke findes i litteraturoversigten - og muligvis slet ikke eksisterer, idet den kendte økonom Markus Brunnermeier ikke har udgivet artikler eller bøger uden medforfattere i 2013. Man kan dog, for at nævne noget positivt, udmærket bruge bogen som en indføring i Vincent Hendricks' egen tænkning og skrivning om bobler - der findes en ekstra-litteraturoversigt i slutning med kun hans egne værker.

Kan man så, i sidste ende, få noget ud af at læse denne her bog? Det kan man sagtens. På samme måde som vi allesammen får noget ud af at have den der ene ven på Facebook, der hele tiden poster og deler og liker alle mulige artikler og memes. Der er en del historier, som vi først bliver opmærksomme på gennem ham, og ofte har han nogle gode pointer. (Til tider er der ganske mange selfies.) Men hans forklaring på hvordan det hele hænger sammen - den stoler vi måske ikke helt på. Er det Vincent Hendricks' bog, vi har beskrevet i de sidste sætninger? Nej, det var bare en analogi. Om du tror på den, må du selv beslutte.