Cand. polit i Finansministeriet under 2025-planen

Hvordan forløber 2025-planprocessen?  Er der f.eks. perioder, der kræver mere kaffe end andre?
Når vi udarbejder de mellemfristede planer for dansk økonomi, er der typisk en relativt lang forberedelsesfase. Her udarbejder vi fx selve talgrundlaget – som bl.a. viser, hvordan de offentlige finanser udvikler sig, hvis der ikke gennemføres nye initiativer.

I Danmark har vi en lang tradition for, at de mellemfristede planer har været vigtige redskaber til at tage fat på fremtidige udfordringer. Derfor er en vigtig del af forberedelsesfasen også at identificere centrale udfordringer og illustrere gevinsten ved at sætte ambitiøse mål – fx kvantitative mål om at øge velstanden.  

En ny mellemfristet plan er vigtigt anker for den siddende regering. Derfor fylder forberedelse af materiale til brug for regeringens drøftelser også en del – her bliver selve indholdet i planen lagt fast. Det andet, der fylder meget, er at gøre planen klar til offentliggørelse, herunder udarbejde publikationsmateriale og hjælpe ministrene med deres præsentationer.

Og ja – kaffe skal der så absolut til. Men når det virkelig bliver crunch-time har vi også en god tradition med at købe massive mængder af slik ind. Det hjælper til at komme det sidste stykke vej! 

Hvor høj grad er der mulighed for at komme med input til forhandlingerne om 2025-planen?
Min oplevelse er, at man bidrager med input på mange forskellige måder. Det kan både være helt overordnet – fx input til, hvilke mål der kan være med til at stille dansk økonomi bedre i fremtiden. Det kan også være helt konkret – fx at komme med ideer til konkrete tiltag, som kan øge arbejdsudbuddet og bidrage til at øge råderummet.

Kan du nævne et konkret eksempel på en opgave, som du udfører i forbindelse med tilblivelsen af 2025-planen?
En konkret opgave er at vurdere hvilket råderum, der er til nye finanspolitiske tiltag – både med og uden reformer. Vurderingen er baseret på den skønnede udvikling for de offentlige finanser og de mål, der fastsættes for den strukturelle saldo i en 2025-plan.

En nært relateret opgave er at udarbejde illustrationer af, hvordan råderummet kan anvendes til brug for regeringens drøftelser. Og i den sammenhæng vise hvilken effekt forskellige prioriteringer har for økonomiske parametre som fx arbejdsudbud og hensyn til konjunktursituationen.

Hvad gør det til en spændende arbejdsdag, når man arbejder med 2025-planen?
Jeg finder stor motivation i at arbejde med de centrale økonomiske og politiske mekanismer, som et velfærdssamfund som det danske er bygget op omkring. Det var en af grundene til, at jeg valgte at læse økonomi i første omgang – og derfor jeg med stor glæde slår mine folder inde bag Finansministeriets røde mure.

En 2025-plan sætter en overordnet ramme for den økonomiske politik i en årrække frem. Arbejdet med planen byder både på svære problemstillinger og en tæt kobling til det politiske liv. Det gør arbejdsdagen sjov og udfordrende.

Hvilke kompetencer fra politstudiet trækker du på?
Jeg trækker på mine kompetencer som økonom ret bredt. Det gælder både mere regne-tekniske kompetencer og generel økonomisk forståelse.

Men en lige så vigtig ingrediens er kompetencer, som ikke relaterer sig direkte til de fag og problemstillinger, man lærte på studiet. Bl.a. fylder både skiftlig og mundlig præsentation meget. Det er vigtigt at kunne kommunikere økonomiske problemstillinger og komplicerede temaer på en forståelig og interessant måde – samtidig med at det faglige niveau holdes højt. Og fordi en 2025-plan er et stort arbejde med mange involverede, er forståelse for proces og politisk tæft helt afgørende for at komme i mål med et godt resultat.