En cand. polit.'s fingeraftryk på finansloven

Hvordan forløber finanslovsprocessen?
Finanslovsprocessen er længere end de fleste tror. For mig starter det typisk før sommerferien, når regeringen præsenteres for et prioriteringsoplæg, der danner udgangspunktet for finanslovsforslaget. I år udarbejdede vi en hel række beslutningsoplæg til regeringen på 1-2 sider, der havde udgangspunkt i det nye regeringsgrundlag. Når regeringen har truffet beslutning om sit finanslovsforslag, skal der skrives pjecetekst, faktaark, taleberedskaber og meget andet, som understøtter regeringens finanslovsproces.

Jeg har arbejde på to initiativer, der kom med i finanslovsforslaget. Det er ikke altid, at der er skatteinitiativer med i finanslovsforhandlingerne, så nogle år er finanslovssæsonen roligere, mens der er tryk på andre år. I år har der været tryk på!

Højdepunktet er selvfølgelig selve finanslovsforhandlingerne, når finansministeren og finansordførerne sidder rundt om det store bord og diskuterer netop de papirer, som jeg har været med til at skrive. Det giver et adrenalinsus at vide, at man måske er med til at lukke en finanslovsaftale.

Arbejdet med finansloven for 2016 fortsætter flere uger efter, at aftalen er indgået. Så vi er stadig i gang længe efter, at kameraerne er slukket og journalisterne er gået hjem. Der skal bl.a. laves ændringsforslag til finanslovsforslaget, og skønnene for de offentlige indtægter og udgifter skal opdateres på baggrund af den seneste konjunkturvurdering.

Er der perioder, der kræver mere kaffe end andre?
Ja, det må helt klart være i selve forhandlingsperioden, som typisk løber over 3-4 uger i oktober/november. I år trak aftalen ud, så perioden varede to uger længere end normalt. Men finanslovsforhandlingerne ligger i oktober/november hvert år, så det er muligt, at forberede sig på, at der kommer en periode med travlhed.

Under finanslovsforhandlingerne skal vi være parate til at svare på spørgsmål med korte frister. Politikere elsker tilsyneladende at holde aften- og weekendmøder, så det kan betyde lange arbejdsdage/nætter og weekendarbejde. Og vi er sjældent langt væk fra telefon og mail, selv når vi har fri.

Finanslovsforhandlingerne er en særlig kombination af hastesager og ventetid. Under forhandlingsmøderne venter vi på tilbagemeldinger om hvilke initiativer, der skal arbejdes videre med. Straks når tilbagemeldingerne og bestillingerne kommer, så har de prioritet over alle andre opgaver, og skal løses hurtigst muligt.

Kan du nævne et konkret eksempel på en opgave, som du udfører i forbindelse med tilblivelsen af finansloven?
Forhandlingerne består bl.a. i, at finansordførerne stiller spørgsmål til mulige initiativer og kommer med politiske ønsker. Vores opgave er at besvare spørgsmålene hurtigt og præcist ved at præsentere fordele og ulemper ved forslagene. Typisk har vi mellem 24 og 48 timer (nogen gange mindre) til at skrive papirerne og få dem godkendt, inden de bliver udleveret inde ved forhandlingsbordet. Papirerne skal være helt korte (1-2 sider) og indeholde initiativbeskrivelse, baggrund, økonomisk konsekvensvurdering og særlige opmærksomhedspunkter (fx retslige aspekter eller forligsbindinger). Udover det politiske og økonomiske indhold består en stor del af vores arbejde også i formidlingen og fremstillingen.

Ved dette års finanslovsforhandlinger har mine tre kollegaer og jeg – i samarbejde med Skatteministeriet – i løbet af 4 uger skrevet en lang række udleveringspapirer, som er indgået i finanslovsforhandlingerne. Det betyder, at man konstant har gang i flere forskellige papirer om vidt forskellige forslag, som man både skal sikre er korrekte, men også at de hurtigst muligt er klar til brug i forhandlingerne. Der kommer spørgsmål om både specifikke detaljer i lovgivningen og om de helt store (og dyre) politiske visioner. En stor del af de 80 papirer handler om forslag, som ikke kom med finanslovsaftalen. Men de kan alligevel være væsentlige i forhandlingerne, fordi finansloven i høj grad handler om at prioritere mellem de politiske ønsker.

Med de mange udleveringspapirer under udarbejdelse plus supplerende bestillinger om fx aftaletekster, så kræver finanslovsprocessen også koordinering. Den overordnede finanslovskoordinering står Center for Udgiftspolitik og Modernisering (UPM) for. Men mit kontor har ansvaret for at koordinere skatteinitiativer. Det betyder, at vi står for koordineringen med Skatteministeriet og for at koordinere internt med bl.a. UPM, så vores bidrag kommer til at indgå i forhandlingerne på den bedst mulige måde.

Hvad gør det til en spændende arbejdsdag, når man arbejder med finansloven?
Når jeg kan mærke, at de papirer og argumenter, som jeg leverer, er med til at flytte forhandlingerne.

Nedsættelse af registreringsafgiften er et godt eksempel. Det var et ønske fra et af partierne uden for regeringen, som blev taget op ved finanslovsforhandlingerne. Det betød, at der under finanslovsforhandlingerne skulle udarbejdes mange forskellige modeller og papirer om en nedsættelse af registreringsafgiften. I den situation var vi helt tæt på politikformuleringen, når det går fra ide til realitet. Her er det meget tydeligt, at man som økonom i et fagkontor kan være med til at gøre en forskel. Det gør man ved at levere fagligt gode og gennemarbejdede beslutningsgrundlag. Det er op til politikerne at træffe beslutningen, men det er vores opgave som embedsmænd at give dem det bedst mulige grundlag at træffe beslutningen på baggrund af.

Hvilke kompetencer fra politstudiet trækker du på?
Jeg arbejder med skattepolitik, så mine opgaver handler meget om at gennemskue hvordan et forslag påvirker borgere og virksomheder, og hvad det betyder for samfundsøkonomien og de offentlige finanser. Jeg vil betegne de fleste af mine opgaver, som anvendt mikroøkonomi.

Det jeg bruger mest fra politstudiet er nok den økonomiske intuition og helt grundlæggende økonomiske principper. Det gør mig i stand til på en struktureret måde at kunne analysere et problem. Hvilke incitamenter vil det skabe, hvis en afgift nedsættes? Hvordan påvirkes de relative priser og derigennem forbrug, produktion og arbejdsudbud?