Cand.polit i Dansk Industri

Anne er på flere måder en atypisk polit. Af flere grunde, men dels fordi hun virkelig ikke bryder sig om matematik. Igennem studiet er interessen for matematik ikke vokset, men det er til gengæld interessen for statistik.

Hvor arbejder du?

Jeg arbejder i DI Energi, som er et branchefællesskab for en bred vifte af virksomheder, der alle har det til fælles, at energi er en vigtig del af deres forretningsområde. Det kan være fordi virksomheden producerer eller distribuerer energi, fordi virksomheden bruger meget energi, rådgiver om energi. Vi har også medlemmer der producerer energiteknologi eksempelvis vedvarende energiløsninger eller energieffektive produkter. Jeg har arbejdet som konsulent i DI Energi siden 1. marts 2014, og det til trods for at jeg først afleverede mit speciale i slutningen af oktober 2014.

Tidligere var jeg student i DI i Energi- og Klimapolitik, hvor jeg startede i august 2012. Denne er en ”søster”-afdeling til DI Energi. 

Det er fedt at være ansat i DI, fordi man får lov til at være med inde over mange ting, og man får hurtigt stort ansvar, hvis man vil.  Det gælder både som student og som konsulent, hvor man fra dag ét får sine egne ansvarsområder, hvilket jeg har lært utrolig meget af.

Hvornår blev du færdiguddannet cand.polit, og hvilke områder af økonomien fokuserede du på i din uddannelse?

Jeg blev færdig i efteråret 2014. Der er mange måder at vælge fag på, og jeg har meget valgt fag efter min interesse, fordi jeg tænker, at hvis jeg ikke interesserer mig for faget, så er det heller ikke noget, som jeg vil bruge mit arbejdsliv på at beskæftige mig med. I løbet af studiet har jeg derfor fokuseret på makro samt klima og energi og redskabsfag såsom statistik, som er meget praktisk anvendeligt. 

Hvilken stilling i Dansk Industri besidder du, og hvordan fik du denne?

Som nævnt ovenfor er jeg konsulent i DI Energi. Jeg sidder primært med fire ting:


1) Ansvaret for energieffektivitet og alt lovgivning om det på både dansk og på EU-plan. Pt. består det arbejde i at oplyse store danske virksomheder om, at de er forpligtet til at foretage et energisyn senest 5. december i år. I sidste uge var jeg eksempelvis ude at holde oplæg for godt 100 deltagere fra de store danske virksomheder i Danmark.


2) Min anden store opgave er vores årlige store konference, årsdagen for DI Energi. Sidste år deltog godt 200 personer. I år har DI Energi 10 års jubilæum og derfor gør vi noget ekstra ud af konferencen. Eksempelvis står jeg i den forbindelse for  en udstilling i foyeren til Industriens Hus der viser, hvordan danske virksomheder hver eneste dag gør verden grønnere. Udstillingen viser nogle af fremtidens energiløsninger og kaldes ”Join the Future” og den kommer til at være løbe fra 7. april til og med maj. Alle er meget velkommen til at komme ind og se udstillingen.

Derudover har jeg to driftsopgaver:

3) DI Energis hjemmeside og nyhedsbrev. Pt. er jeg ved at omlægge hjemmesiden til et nyt design, så hjemmesiden bliver mere overskuelig.


4) Klimakompasset.dk der er en hjemmeside, hvor virksomheder kan få hjælp til at lave en klimastrategi og beregne deres CO2-udledning.


Stillingen fik jeg ved at min daværende chef opfordrede mig til at søge den, på trods af at jeg ikke var færdiguddannet. Efter flere samtaler og tests startede jeg som konsulent i DI Energi 1. marts 2014. Dog med den aftale at jeg frem til september havde en fire-dages-uge og så kunne jeg skrive specialet. Derudover blev det indskrevet i min ansættelseskontakt, at jeg skulle aflevere speciale senest ultimo november 2014.

Hvorfor valgte du netop at arbejde i DI, og hvad var dine tanker om at arbejde i en interesseorganisation?

Det var min interesse for spændingsfeltet imellem økonomi og politik, der gav min interesse for DI. Jeg må indrømme, at jeg havde ikke tænkt dybere over, at DI var en interesseorganisation. Mit fokus var, at jeg som student i Energi- og Klima kunne få lov at analyser på klima- og energi.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Puha, det er et svært spørgsmål, fordi en af de bedste ting ved at arbejde i DI er, at min arbejdsdag aldrig er den samme. 

Hvis jeg bare tager i fredags (13. marts 2015), så startede min arbejdsdag kl. 7.45 med, at jeg skulle færdiggøre et notat til DI’s kommunikationsafdeling, hvor jeg beskrev den udstilling jeg er ved at sætte op i foyeren til Industriens Hus. Jeg skulle beskrive tankerne bag udstillingen, hvilke medlemsvirksomheder, der udstiller og det budskab vil gerne vil have ud med udstillingen. Kl. 8.30 var der morgenmøde i kantinen for alle DI’s ansatte, hvor vi bliver opdateret på, hvad der sker i vores store hus. Denne fredag fortalte DI’s adm. direktør Karsten Dybvad blandt andet om en ny stor indsats som DI starter om at få flere praktikpladser i vores medlemsvirksomheder. Efter morgenmødet havde jeg statusmøde med min chef, hvor vi lige fik vendt nogle af de ting jeg arbejder på, blandet andet programmet for vores årsdag, fordi jeg skal have koordineret med talerne, hvilke emner vi gerne vil have, at de giver deres syn på. Vi få blandt andre Klima- energi- og bygningsministeren som taler, investeringseksperten Per Wimmer, fremtidsforsker Ramez Naam, erhvervsmanden Ditlev Engel og en lang række af spidserne i vores medlemsvirksomheder.

Da DI Energis i år kan fejre 10 års jubilæum, laver vi en lille film, som ser tilbage på branchen og DI Energi de seneste 10 år og ser fremad. Denne fredag skulle DI’s medietilrettelægger praktikant og jeg skrive manuskriptet færdig til filmen, så den snart kan blive produceret.

Min fredag sluttede med et møde i Energistyrelsen om den nye PSO-godtgørelse, hvad den betyder for DI’s medlemsvirksomheder og hvordan Energistyrelsen bedst når ud til virksomhederne med information om ordningen.

Hvilke fag eller kompetencer fra din uddannelse anvender du i dit daglige arbejde?

Det er meget forskelligt, men generelt bruger jeg den analytiske sans og viden om økonomiske sammenhænge, som jeg har lært på studiet. Jeg bruger evnen til at kunne sætte mig ind i teknisk stof og store mængder information f.eks. rapporter om støttesystemer eller IEA udgivelser. Derudover bruger jeg excel og statistik, forståelsen fra både tax policy, klima, energi- og ressourceøkonomi og cost-benefit analyse øvelsen. Derudover bruger jeg den viden om energiselskabernes energispareindsats som jeg blandt andet har fået igennem mit speciale.

Vil du beskrive dit job som et klassisk polit-job?

Nej. Det er en ret lille del af mit arbejde, der består af økonomisk analyse i traditionel forstand. Men heldigvis er der nogle af disse elementer f.eks. har jeg været med til at lave en analyse om EU’s adgang til energi.

Hvad er det bedste ved dit job?

At det er så alsidigt og at jeg får ansvar og kan forme jobbet i retning af mine interesser. F.eks. sidder jeg med en energispareordning kaldet energiselskabernes energispareindsats, hvor energiselskaberne i Danmark er forpligtet til at understøtte en vis mængde energibesparelser årligt. Det var netop den ordning som jeg har skrevet speciale om, og der er netop i sidste uge udgivet en evalueringen af ordningen med henblik på at sætte rammerne for ordningen efter 2015. Det er et politisk arbejde som jeg skal være en del af, hvilket jeg ser meget frem til. 

Hvordan er det sociale miljø på din arbejdsplads?

Det er rigtig godt. DI gør en stor indsats for det sociale. Der er løbende fredagsbar, fester og sociale arrangementer. DI laver også forskellige fitnesshold, så vi kan få sved på panden i træningsrummet. Det er fedt!

Hvis du skulle give et råd til nyuddannede der skulle ud og finde deres første fuldtidsjob, hvad skulle det så være? 

Ro på, det er ikke vigtigt, at du kan alt teori inden for et område, og at du ved, hvad der står i hver eneste fodnote i bøgerne. Hvis du skal bruge det, kan du altid slå det op. Det var i hvert fald et råd som jeg godt kunne havde brugt. Det gjorde, at jeg i starten af min uddannelse ofte druknede mig i ”ligegyldige” detaljer, når jeg læste pensum. Det var en stor og meget lettende oplevelse, at jeg, både i min praktik i konsulenthuset NIRAS og i mit studiejob i Energi- og klimapolitik, fandt ud af, at det er de overordnede linjer der er vigtige, detaljerne kan man altid slå på, hvis de er nødvendige.