Cand.polit indenfor Teleøkonomi

Telemarkedet er et godt eksempel på, at der er langt fra perfekte markeder i tekstbogen til virkelighedens verden. Netop det arbejder Silas med. Silas Uttenthal Nørbjerg er cand.polit i Team Teleøkonomi hos Erhvervsstyrelsen. Her har han fået et godt overblik over sektoren, markedet og de mange aktører. Men hvad gør telemarkedet så specielt?

”Mit job består overordnet i at skabe konkurrence i et naturligt monopol. Telemarkedet kan groft deles ind i to markeder, hhv. mobil- og fastnet-markedet. Særligt på fastnetmarkedet er der tilstedeværelse af naturligt monopol grundet de høje etableringsomkostninger. På mobilmarkedet i Danmark er der faktisk ganske fornuftig konkurrence på infrastrukturen. Her har både Telia, Telenor, Hi3G samt TDC alle egne landsdækkende net. På fastnet er det i høj grad TDC, som ejer infrastrukturen, men vi ser flere og flere mindre (energi)selskaber, som investerer i egen fiberudrulning. TDC ejer størstedelen af den nuværende infrastruktur til internet og grundlæggende skaber det meget store adgangsbarrierer. Det er mildt sagt ikke gratis at opbygge et landsdækkende netværk. Derfor er TDC udpeget som såkaldt udbyder med stærk markedsposition "SMP-udbyder" og skal herefter leve op til en række krav. Denne problemstilling er generel for hele Europa. Telemarkedet, sammen med landbruget, er et af de mest regulerede markeder”

Pristfastsætning, forhandlinger og møder i Bruxelles 
Monopoler og stærke markedspositioner er således en del af det daglige arbejde for Silas. For selvom Danmark har et af de mest konkurrenceprægede telemarkeder i Europa, er der stadig meget at regulere. 

”Via EU-direktiver og markedsanalyser giver det os, som myndighed, en mulighed for at afhjælpe TDC's naturlige monopol. Overordnet gøres dette, ved at TDC pålægges SMP-forpligtelse og herefter skal give andre udbydere adgang til nettet og fastsætte, hvilken maksimalpris TDC må opkræve for adgangen. Netop sidstnævnte, prissætningen, er jeg i høj grad med til at fastsætte. Det er en konstant kamp. TDC er, som infrastruktur-ejer, typisk fortaler for højere lejepriser. Samtidig har dem, som lejer adgang, kraftigt incitament til at argumentere for lavere priser. Det giver nogle spændte diskussioner, hvor vi per konstruktion har svært ved at stille alle tilfredse. Udover dette, deltager jeg i europæiske arbejdsgrupper. Det betyder, at jeg jævnligt rejser til Bruxelles og diskuterer med de øvrige EU-landes teleregulatorer. I foråret var jeg ofte i Bruxelles for at få klarlagt implementeringen af det såkaldte "Roam Like at Home" direktiv, som tillader alle EU-borgere at kunne bruge deres mobil i EU uden at opleve ekstraregninger.”

Mange aktører og interesser
For Silas er telemarkedet et intressant område som økonom – de mange aktører, den tekniske sværhedsgrad og de helt specielle markedsvilkår.

"Først og fremmest er teleøkonomi et meget atypisk marked at operere i. Som økonomer lærer vi, at i perfekt konkurrence skal prisen svare til marginalomkostningen. Men marginalomkostningen ved at sende ét minuts taletid gennem netværket, én sms eller udveksle én MB er jo uendeligt tæt på 0. Men naturligvis kan vi ikke pålægge TDC at stille netværket gratis til rådighed. Derfor opererer vi i en konstant balance mellem dem, som ejer infrastruktur, og dem som lejer sig ind. Begge sider har typisk ret i deres argumenter, men i sidste ende skal man vurdere lave priser for slutbrugeren i dag overfor velfungerende netværk i fremtiden. Det er en enormt spændende balance. Samtidig er teleøkonomi meget teknisk. Man bliver nødt til at forstå de forskellige led i hele netværket for at kunne regulere dem. Mange tror, at "internettet" er et kabel i deres væg direkte fra væggen over til eksempelvis Google's server. Det er det virkelig ikke. Et signal skal rejse langt og igennem adskillige regulerede servere, centraler og opsamlingspunkter. Hvis et af disse steder bliver prissat for højt/lavt, kan man spolere hele balancen i netværket. En typisk borger har adgang til både kobber og kabel-tv-teknologi og nogle har også adgang til fiber. Bare de tre teknologier har grundlæggende forskellige teknologiske egenskaber og skal naturligvis prissættes forskelligt."

Fra det private til det offentlige
Fordi det kan virke meget kompliceret, så hjalp det Silas, at han havde arbejdet indenfor området før. Gennem sin studietid og efter han blev færdig, var han ansat hos en privat udbyder. 

”Igennem hele min studietid arbejdede jeg hos en mindre udbyder af mobil telefoni ved navn Lebara Mobil. Her startede jeg som plakatopsætter inden studiestart, og efterhånden som polit-studiet klædte mig på og fyldte værktøjskassen med analytisk forståelse, rykkede jeg mere og mere over i den analytisk del af forretningen. Særligt mine lærte evner indenfor Excel og den store databehandlings-forståelse man får på polit, var yderst gavnlig hos Lebara.”

Silas havde en derfor en nem overgang fra studiejob til fuldtidsstilling. Efter at have været ansat hos Lebara det første år efter specialet, var han dog klar til at prøve en ny arbejdsplads og nye udfordringer.

”Efter at have været det samme sted under hele min studietid, var jeg selvsagt meget inde i tingene der, og selvom jeg udførte komplicerede opgaver, bliver alt jo trivielt med tiden. Så da jeg kom til Erhvervsstyrelsen, var det virkelig rart at lære noget nyt og opleve, hvordan mine nye kollegaer og chefer havde lagt et læringsprogram til mig. Der var rigtig meget EU-stof at læse og masser af regulatorisk at sætte sig ind i. Hos Lebara var tingene lidt mere frie, man skulle "bare" sørge for at kunderne havde det godt. Hos en styrelse er man pludselig en del af hele Danmarks indtryk af det offentlige apparat, og laver man en fejl, kan Erhvervsstyrelsen potentielt fremstå inkompetent. Det er naturligvis noget, som man tænker over, selvom man sidder så langt ude i et specielt fagligt emne som teleøkonomi. Men det er virkelig spændende samtidig.”

Daglig brug af erfaringer fra økonomistudiet
Der er meget at tage med sig fra polit-studiet, hvis man gerne vil arbejde indenfor teleøkonomi. 

”Den generelle analytiske evne og evnen til hurtigt at danne sig overblik over store datasæt er enormt vigtig. Særligt kombineret med evnen til at fortolke et kompliceret emne og forklare det videre, er noget man lærer på polit-studiet. På kontoret plejer vi at sige, at når vi skriver, skal det kunne forstås af den samfundsinteresserede gymnasielærer. Derudover tog jeg ”Economics of Telecommuncations” og skrev speciale i det fag. Det er svært at pege direkte på hvilke fag, der bruges i mit arbejde. Det er i høj grad en kombination af en forståelse for samfundet, forståelse af marginal-omkostninger, monopolteori, afledte effekter og noget så simpelt som brøkregning og procenter. Man bliver virkelig overrasket "ude i verdenen" over, hvor fremmede brøkregler er for ikke-økonomer.”

Selvom Silas i høj grad bruger sin erfaring og viden fra studiet, arbejder han også meget med kommunikation af materialet. 

”Der er en god del af arbejdet, som foregår i Word eller Outlook. Vi har naturligvis Excel modeller, omkostningsberegninger og en masse priser, der skal beregnes - men alt sammen skal kommunikeres videre ud til branchen, en undrende borger eller i sjældne tilfælde ministeren. For tiden har vi fokus på det såkaldte prisklemmetilsyn, som sikrer at de selskabe, som lejer sig ind på TDC's netværk, har råderum i markedet. Det er et system, som meget overordnet sikrer, at TDC's stordriftsfordele ikke presser mindre operatører ud af markedet. Det er en spændene balance, som fylder meget for tiden.”