Cand.polit i job: Jobsøgning som fuldtidsjob

Dette er tredje og sidste del i miniserien om hvordan stud.polit'er har fundet fra specialeskrivning til jobkontrakter. I denne del fortæller Mads Mejborg Borup fra Nationalbanken om sine overvejelser, da han skød jobsøgningen til efter specialeafleveringen, og gjorde det til en fuldtidsbeskæftigelse at finde ud af hvor han gerne ville arbejde.

________

Hvilke tanker havde du gjort dig om hvilken type job du gerne ville have?
Jeg gik efter at have det sjovt – ikke om 3 år, men fra dag ét. Supplerende var det vigtigt, at jeg ved mit arbejde kunne se, jeg gjorde 'et samfundsbidrag'. Det var også vigtigt, at jeg fik et job, jeg kunne se mig selv være længere i, og som ikke kun var et springbræt, skulle arbejdsglæden holde ved. Jeg ville også gerne prøve at starte et andet sted end hvor jeg havde haft studiejob, for at få nye erfaringer, på trods af at det seneste havde været fedt.
I forhold til at have det sjovt, havde jeg en large fortolkning. Jeg kunne i princippet se mig have det sjovt flere steder. I det offentlige, det private, eller som konsulent - og i internationale stillinger/organisationer. Jeg overvejede fx at starte min karriere i Asien. Det var også meget de specifikke arbejdsopgaver i stillingen, den specifikke chef osv, det afhang af. Fx var jeg bevidst om, at for mig kunne en stilling være nok så fed, men at min konkrete nærmeste leder kunne 'make it or break it'. Det samme med andre faktorer, der vanskeligt kunne vurderes på forhånd.


Hvilke overvejelser fik dig til at vente med at søge job indtil du var blevet færdig?
Jeg startede faktisk med søge i foråret som mange andre - jeg skulle aflevere speciale først i august. Jeg blev dog overrasket over arbejdsmængden forbundet med jobsøgningen, især hvis man blev kaldt til samtale, tests osv. Efter nogle forsøg hvor jeg ikke endte med at komme helt i mål i forhold til at få job, og i takt med deadline for specialet kom tættere på, besluttede jeg at sætte det på pause ca. 2 måneder inden aflevering.
Jeg havde inden specialet besluttet mig for at gøre det til et behageligt halvt år med work-life balance. Jeg kunne ikke se dét gå hånd i hånd med at gøre noget ud af specialet og samtidig gøre den brede jobsøgning grundigt ved siden af.

Ud over disse betragtninger om allokering af tid og energi, var en af nøglerne for en god specialeproces for mig også fokus. Jobsøgningen tog fokus.


Hvordan greb du jobsøgningen an?
Jeg lagde en strategi. Jeg søgte meget bredt, og sendte mange ansøgninger ud. Også ud fra den tanke, at det er legalt at takke nej, hvis man skulle få tilbudt et job. Jeg skulle ud og se min kommende kollegaer, stille spørgsmål til de konkrete arbejdsopgaver, kulturen osv.
Derudover havde min kortere ekskursion i foråret bekræftet mig i jobjagtens stokastiske element (sats på held!), hvorfor der kan være et rationale i at gøre mange forsøg – a la store tals lov. Jeg så det som en oplagt mulighed for at komme ud, se steder og få en masse input/indtryk/feedback.
Mentalt gik jeg meget til det som at det blot var en ny opgave, der skulle skrives eller et fag, der skulle tages. I semestret E16 skulle jeg tage faget 'Den store jobjagt', 30ETCS. Det gav mig energi at gå op i det, og prøve at være en god og engageret jobsøgende.

Hvordan var selve søgeprocessen - lærelig, udfordrende, stressende?
Helt generelt må jeg sige, at jeg nød jobsøgningen meget. Det var nogle gode måneder. Jeg syntes det var unikt at have så meget tid, og at målet var så klart (at få et job).
Det skal nok også siges, at jeg havde en ide om jeg ikke var et naturtalent til det job-game.. så jeg vidste, at for mig handlede det meget om at begå en masse fejl og så lære af dem. Da jeg kom fra et lavt udgangspunkt i det skill set, der er involveret i processen, lærte jeg meget på kort tid – det var en fed følelse.
Selvfølgelig var der også nedture fra tid til anden, eksempelvis efter diverse fuck-ups og brølere jeg nåede at begå. Men det fyldte ikke lige så meget undervejs som at 'komme et skridt tætte på målet hver dag', og at forfine ens kompetencer inden for jobjagten. Når man får afslag på sin ansøgning 30. gang, eller på en samtale 7. gang, er det også lettere at håndtere.


Hvis du kunne have gjort det om igen, ville du så have grebet noget anderledes an?
Tjaaa. Givet mine præferencer, kunne jeg eventuelt helt have droppet jobsøgningen i foråret, og så bare starte 'from scratch' efter specialet var afleveret. Hvor jeg kunne dedikere mig 100% til det. Et af mine argumenter for at starte før aflevering var, at jeg troede, at hvis jeg fx ikke havde fået et job 3/4/5/6 (osv.) måneder efter specialet, ville det se 'åh-så-dårligt' ud i mine cv'er/ansøgninger, og forringe mine chancer væsentligt. Jeg tænkte noget på i sin tid, om jeg gamblede for meget, da jeg valgte at sætte
jobjagten på pause i foråret. Den forestilling viste sig at være lodret forkert, og min oplevelse var, at arbejdsgivere slet ikke tænker sådan.

Du kan læse om hvordan Agnete Nielsen fra Incentive fandt fuldtidsjob under hendes specialeskrivning her, og om hvordan Louise Wandahl fandt fuldtidsjob på hendes studiearbejdsplads i Skatteministeriet her.


Virksomheder

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk