Deltag i årets økonomiske vækstkonference

På konferencen vil en række topøkonomer og førende forskere bl.a. sætte fokus på de danske vækstudsigter, den globale økonomi i lyset af finans- og gældskrisen samt på behovet for reformer. Konferencens indlæg vil eksempelvis søge svar på spørgsmålene: Hvordan kan produktiviteten øges i den offentlige sektor? Vil lønbonus til offentligt ansatte kunne forbedre produktiviteten? Hvad betyder uddannelse og forskning for innovation og produktivitet? Hvordan virker lavere marginalskat på arbejdsudbud og internationale vandringer? Hvilket reformbehov står Danmark over for, og hvordan kan vi ruste os mod fremtidige finanskriser? Endeligt diskuteres også den fordelingspolitiske dagsorden.

På konferencen kan du opleve:
Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager, formanden for Produktivitetskommissionen, professor Peter Birch Sørensen, formanden for Rangvid-udvalget, professor Jesper Rangvid, direktør Tine Roed, DI, cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS, professor Niels Thygesen, de Økonomiske Vismænd ved sekretariatschef John Smidt, professor Ken Bechmann fra CBS, tidligere direktør for Rockwool fonden Gunnar Viby Mogensen, forskningschef Esben Anton Shultz, Kraka, chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.

Program:
Ordstyrer: Direktør Martin Ågerup, CEPOS

  • 08.30- 9.00: Kaffe og registrering
  • 9.00-9.30: Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (RV): Regeringens økonomiske politik
  • 9.30-9.50: Direktør Tine Roed, DI: Modernisering af den offentlige sektor
  • 9.50-10.10: Cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS: Udfordringerne for dansk økonomi og behovet for reformer
  • 10.10-10.30: Professor Niels Thygesen: Den globale økonomi i lyset af finanskrise og gældskrise i EURO-land
  • 10.30-10.50: Professor Jesper Rangvid, CBS: Årsager til finanskrisen og undgår vi en ny?
  • 10.50-11.10: Sekretariatschef John Smidt, De Økonomiske Vismænd : De danske vækstudsigter
  • 11.10-11.30: Pause og kaffe
  • 11.30-11.50: Forskningschef Esben Anton Schultz, Kraka: Virkninger af lavere marginalskat på arbejdsudbud og international arbejdskraftmobilitet
  • 11.50-12.10: Professor Ken Bechmann, CBS: Erfaringer med incitamentsaflønning i det private - virker det i den offentlige sektor?
  • 12.10-12.30: Professor og formand for produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen: Uddannelse, forskning og innovation
  • 12.30-12.50: Chefkonsulent Mia Amalie Holsten, CEPOS: Brugerbetaling i sundhedsvæsenet og effektivitet på privathospitaler versus offentlige hospitaler
  • 12.50-13.10: Tidligere chef for Rockwool Fondens Forskningsenhed Gunnar Viby Mogensen: Den fordelingspolitiske dagsorden
  • 13.10:-14.00: Afslutning og frokost

Tid og sted:
Konferencen afholdes fredag den 6. december 2013
Tid: Kl. 09.00-14.00
Sted: DI - Industriens Hus - på Rådhuspladsen

Konferencen er gratis. Der serveres kaffe og frokost til arrangementet. Du kan tilmelde dig konferencen her.

Faktaboks


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk