Dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer

Nationaløkonomisk Forening

Nationaløkonomisk Forening (NØF) inviterer til foredrag den 12. juni om Finansministeriets regneprincipper for dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer med Lars Haagen Pedersen, afdelingschef i Finansministeriet.

Lars vil fortælle om Finansministeriets regneprincipper med udgangspunkt i den rapport om emnet, som Finansministeriet netop har offentliggjort.

I rapporten redegøres for ministeriets behandling af offentligt forbrug og offentlige investeringer i forbindelse med vurdering af adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag. Rapporten fokuserer på såkaldte dynamiske effekter på arbejdsudbud, produktivitet og de offentlige finanser, der som udgangspunkt kan tilskrives strukturelle adfærdsændringer hos husholdninger og virksomheder.

Lars Haagen Pedersen er afdelingschef i Finansministeriet. Her har han bl.a. ansvar for udvikling og vedligeholdelse af Finansministeriets regnemetoder, herunder vurdering af effekterne af økonomisk politik. Lars var 2007-2011 sekretariatschef for De Økonomiske Råds Sekretariat, og fra 1997-2006 var han chef for DREAM modelgruppen. I 2004-2005 var Lars sekretariatschef for Velfærdskommissionens sekretariat. Han har desuden tidligere været lektor ved Københavns Universitet.

Arrangementer foregår den 12. juni kl. 17.30 på CSS, lokale 35.01.06.

Der serveres sandwich og vand fra kl. 17.00 til 17.30.

Tilmelding sker ved at skrive til nof@nationalbanken.dk 


Tags: #Nøf  #NATIONALØKONOMISK FORENING  #finansministeriet 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Du vil måske også synes om