Event: Brugerindsigt til innovative koncepter

Maibritt Jensen

Samfundsvidenskabelige koblinger mellem mennesker og teknologi. Mød Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers og andre eksperter på området fra Realdania, 2021AI, forskere på KU m.fl..

I takt med at teknologien revolutionerer samfundets sammenhænge, giver det anledning til nye spørgsmål om menneskers måder at sameksistere på.

Dette seminar vil derfor kombinere en ’blød’ tilgang ud fra klassiske samfundsvidenskabelige metoder med nye teknologiske muligheder. Kort sagt, vil vi belyse og diskutere det, der sker lige her og nu i samfundet, der kan være med til at løse morgendagens udfordringer.

Du vil blive introduceret til nye måder at dyrke forretning på fx ved tværfaglige eksperimenter, socialt entreprenørskab, etnografisk co-design og kunstig intelligens. 

Den samfundsvidenskabelige bredde og relevans afspejles i dagens oplægsholdere med baggrunde inden for antropologi, statskundskab og økonomi, som suppleres med humanistiske indsigter og tilgange. 

Kom og hør hvordan konsulenthuse som Maple Cph bruger antropologien til forretningsudvikling, hvordan Vertical Strategi hjælper store koncerner med at re-tænke deres strategier. Dertil vil Realdania fremlægge eksempler på nytænkende og multianvendelige bygninger som BLOX og KUBE. 2021.AI gør os klogere på teknologiens muligheder med kunstig intelligens og endelig vil Dansk Design Center samle alle disse områder med eksempler på samskabelse og brugerdreven innovation. 

Ikke mindst vil KU-forskere bidrage med viden om social entreprenørskab og innovation og runde arrangementet af med en spændende paneldiskussion om teknologi i et samfundsmæssigt perspektiv.

Tid og sted

Torsdag 23. august kl. 9-15
CSS - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, auditorium 35.01.06

Program

9.00 – 9.10  Velkomst ved Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers9.10 - 9.20  Q&A's til minister Tommy Ahlers
9.20 – 9.55   Antroprenørskab – en antropologisk tilgang til kreativitet og innovation v/Adjunkt Simon Lex
9.55 – 10.25   Etnologisk metode til brugerindsigt og forretningsudvikling v/Maple CPH
10.25 – 10.45  Pause
10.45 – 11.15  Multifunktionalitet og green urbanism med cases BLOX og KUBE v/Realdania
11.15 – 11.45  Innovative forretningsmodeller og entrepreneurial mindset v/Vertical Strategy
11.45 – 12.30  Frokost
12.30 – 13.00  Udvikling af entreprenørielle kompetencer v/Lektor Michael René Kristiansson
13.00 - 13.30   AI teknologi og kunstig intelligens v/2021.AI
13.30 - 13.45   Pause
13.45 – 14.15  Samskabelse og brugeren i centrum v/Dansk Design Center
14.15 – 15.00  Paneldiskussion om teknologi i et samfundsmæssigt perspektiv
15.00  Tak for i dag


0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger