Kan du få en 8. klasse til at citere Keynes?

Du kan lige nu søge om at blive en af 30 Teach First Graduates i 2015. Den rette profil er  blandt de mest kompetente og relationsstærke inden for sit fag, og der er som polit gode muligheder for at gøre en stor forskel for både dig selv og andre. Teach First Danmark er et toårigt ledelsesudviklingsprogram, hvor du underviser på fuld tid på en socialt belastet folkeskole i hovedstadsområdet i to år. Ansøgningsfristen er 2. marts og her følger en kort beskrivelse af hvorfor en karriere hos Teach First er relevant for en polit.

Start din karriere med at inspirere dem, der har mest brug for det
1 ud af 6 går ud af folkeskolen uden at kunne læse, regne eller skrive godt nok til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er et problem for det enkelte barn, og det er et problem for det danske samfund, som går glip af et stort potentiale. Heldigvis kan de dygtigste og mest ambitiøse gøre en forskel som en del af Teach First Danmarks Graduate Program.

Slide_DTU2.jpg

Kan du håndtere et kæmpe ansvar?
Som Teach First Graduate bliver du rollemodel. Samtidigt får du et kæmpe ansvar. Hvis du er den, vi søger, kan du få arbejde hvor som helst. Men det er få stillinger, om nogen, hvor du lige efter universitetet får det fulde ansvar for 50-100 mennesker og bliver en så afgørende indflydelse i deres liv. Du udvikler dig selv, og du gør en vedvarende forskel for de unge, der har mest brug for det – måske Danmarks næste astronaut, succesdigter eller finansminister sidder i din klasse og har brug for dig som rollemodel.

Undervis i to år og sæt fart på din egen karrieres udvikling
Som Teach First Graduate underviser du i to år på en socialt belastet folkeskole i hovedstadsområdet – på fuld tid og til fuld løn. Sideløbende gennemfører du et uddannelsesforløb, som hjælper dig til at blive en dygtig underviser og som udvikler dine kompetencer til at motivere og sætte mål for dig selv og andre, kommunikere effektivt og træffe gode og hurtige beslutninger.

Slide_DTU4.jpgRollemodeller og faglige fyrtårne med lederpotentiale
De mangfoldige udfordringer, du vil møde på en socialt belastet folkeskole kræver, at du er en dygtig leder, der kan guide, motivere og inspirere dine elever – og som insisterer på, at de udnytter deres fulde potentiale. Slide_DTU3.jpgEt toårigt ledelsesudviklingsprogram
Teach First Graduate udvælger kandidater med fagligt overblik og stærke kompetencer til at sætte sig ind i, motivere, kommunikere og samarbejde effektivt med deres omgivelser. Du skal kunne samle andre omkring fælles mål, vinde respekt, tage ansvar og kommunikere tydeligt til elever, forældre, kolleger og ledere. Nogle af de kompetencer har du måske allerede, og du vil lære at udvikle og mestre dem - specielt i situationer, hvor dit overblik, din person og faglighed bliver udfordret. Læs mere om optagelseskriterier og hvad vi kigger efter hos kandidater

Fremtidige ledere med undervisningserfaring
Som Teach First Graduate sætter du et afgørende præg på dine elevers fremtidsmuligheder og tilegner dig samtidig kompetencer og erfaringer, du kan bruge i enhver organisation. Vores ambition er, at du bliver en inspirerende formidler af dit fag og en stærk rollemodel for de børn og unge, der har mest brug for det. Samtidig ved vi, at du som Teach First Graduate har evner, som er afgørende for også fremover at være en markant og positiv indflydelse i samfundet – hvad enten det er som underviser, erhvervsleder eller beslutningstager i det offentlige.

Et globalt program
Teach First og lignende programmer findes i 35 lande. I 2013 var Teach First UK den 3. mest populære karrieremulighed i England og er den organisation, der hvert år ansætter flest fra Oxford og Cambridge. I 2011 søgte 18 procent af årets dimittender fra Harvard ind på programmet i USA.

Ansøg senest 2. marts
For at kunne ansøge skal du have afsluttet din bachelor, kandidat eller ph.d. senest i sommeren 2015 og du ansøger via Teach First Danmarks hjemmeside.

Faktaboks

Teach First Danmark engagerer de mest kompetente og relationsstærke fra universiteterne til at blive inspirerende undervisere, rollemodeller og kommende ledere, der kan bidrage til at alle børn i Danmark udvikler deres fulde potentiale uanset deres sociale baggrund. Teach First Danmark er partner med blandt andet Nordea, IBM og Graduateland og er støttet af blandt andet TrygFonden og Augustinus Fonden.

Ansøg inden 2. marts på Teach First Danmarks hjemmeside.


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk