Graduate i Nykredit

Hvorfor valgte du at søge en graduate stilling generelt og i Nykredit specifikt? Hvad var fx dine tanker om at arbejde i en privat virksomhed frem for en offentlig?
Da jeg var ved at afslutte mit speciale, valgte jeg blandt andet at søge en graduate-stilling i Nykredit fordi en graduate-stilling, da det giver muligheden for at lære sin arbejdsplads hurtigere at kende. Jeg ville især gerne performe hurtigere og bedre og Nykredit har i den grad faciliteret nogle gode rammer til excelleret indlæring. Jeg har altid været tiltrukket af den finansielle verden, og har ikke været i tvivl om at jeg skulle arbejde i en bank. Der er flere årsager til søge i Nykredit. Jeg synes, at dynamikken i Nykredit er yderst spændende og tiltalende.

Hvordan var ansøgningsprocessen og hvorfor tror du, at du fik jobbet?
Kort tid efter ansøgningsfristens udløb fik jeg tilsendt et link til tre tests pr. mail. De tre tests udgjorde 2/3 af de samlede digitale tests og bestod af hhv. en verbal, numerisk samt induktiv test. Efterfølgende blev jeg inviteret til Graduate-dag, hvor man havde mulighed for at møde de potentielle graduates og de ansættende ledere. Her skulle vi udføre den sidste 1/3 af de ovennævnte tests samt løse og præsentere en business case. Sidst på Graduate-dagen fik vi - i forbindelse med en samtale - feedback fra den ansættende leder samt HR. Det er svært at sige hvad årsagen er, men jeg tror, at jeg blev kaldt til samtale på grund af mine kvalifikationer og ansat på grund af min personlighed og kemien med min leder.

Hvordan var overgangen fra studieliv til fuldtidsjob?
Overgangen har været meget spændende. Nykredits HR afdeling, som har stået i spidsen for graduate programmet, har været yderst kompetente og meget dygtige til at lave denne overgang både spændende og lærerig. Hver anden måned har vi været på såkaldte basecamps. Vi fik således et lille afbræk fra fuldtidsjobbet, og røg tilbage på skolebænken for en kort stund. På hver basecamp fik vi stillet en case, som har været meget aktuelle for Nykredit, hvilket også har givet en uvurderlig indsigt i Nykredit, som arbejdsplads samt bank.

Hvordan er en typisk arbejdsdag for dig?
Den overvejende del af opgaverne i Corporate and Institutional Banking er case baserede. Vi servicerer corporate kunder, som har behov for finansiering til et projekt eller lign. Arbejdsdagene varierer, men en typisk dag starter omkring kl.8-8:30 og slutter omkring kl. 16:30-17. Nogle perioder er man mere på end andre. Jeg bruger den første tid på at læse, opdatere mig og besvare mails. Herefter tager jeg mig af opgaver, som kan inkludere analyse af regnskaber, forberedelse af oplæg til samarbejde og kundemøder.

Hvilke fag fra din uddannelse anvender du i dit daglige arbejde hos Nykredit?
Det er især værktøjerne fra Corporate Finance fagene samt min afhandling, som anvender i min daglig dag. Jeg skrev speciale om virksomhedskarakteristika og tendenser ved valg af finansiering testet i en binomial og multinomial logit model.

Hvad er det bedste ved at være en del af graduate programmet i Nykredit?
De fleste graduates startede på samme tidspunkt, men forskellige steder i afdelinger i banken. Allerede fra den første dag vi mødte op på jobbet – fik vi serveret et netværk i form af dette graduate hold. Øvrige afdelinger blev mere håndgribelige, og det er spændende at høre at alle føler at de bidrager med deres maksimale, og alle føler at de er med til at bidrage til at banken også er i gang i morgen.

Hvordan ser du dine karrieremuligheder i Nykredit?
Karrieremulighederne er gode. Med fokus på læring og kontant udvikling indenfor mit felt, ser jeg mig selv vokse i min nuværende funktion. Jeg har en ambition om at være én af de mange dygtige i feltet, hvor det ultimative mål, er at blive Chief Account Manager på sigt, hvilket godt kan tage nogle år.

Hvis du skulle give et råd til nyuddannede, der også ønsker at søge ind hos Nykredit, hvad skulle det så være?
Det vigtigste er at have selvindsigt, og vide hvor man har sine styrker og svagheder, og i hvilke områder man skal udvikle sig indenfor - hvis man søger det pågældende job. Interessen styrker ambitionsniveauet og netop dét skinner igennem til en jobsamtale – sørg for at være oprigtig. Forbered dig selv på at du vil prioritere din tid anderledes, når jobbet starter.

Virksomheder

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk