Graduate i Nykredit

Vil du for alvor sætte skub i din karriere med et intensivt og lærerigt graduate-program hos Nykredit? Vil du arbejde hands-on med strategi, og kunne du tænke dig at være en del af en ambitiøs og kundeorienteret virksomhed, der belønner kompetencer med ansvar? Så skal du søge en af de graduate stillinger Nykredit netop har annonceret, inden den 18. maj 2015. 

Graduate til Funding
Som graduate i Funding er dine opgaver en blanding af analyser og daglig kommunikation med interessenter, fx investorer, rådgivere på Nykredits centre og Corporate Institutional Banking samt børsmæglere. Nogle af dine primære opgaver er prisstillelse overfor kunder og børsmægler samt portefølje- og risikostyring. Herudover medvirker du til at afvikle refinansieringsauktioner, ligesom du rådgiver og servicerer Nykredits centre. 

Graduate til Kreditrisiko
Bliv graduate i Kreditrisiko og få varierede opgaver inden for risikostyring. Din primære opgave er at bidrage til udvikling af risikomodeller inden for kreditrisiko. Det indebærer at frembringe data i SAS og andre programmer, udarbejde analyser samt formidle resultater. En vigtig del af dette arbejde er også at læse og fortolke regler og retningslinjer fra bl.a. Finanstilsynet og European Banking Authority.

Graduate til Realkreditprodukter
Som graduate i Realkredit-produkter arbejder du på tværs af flere teams, der sammen driver vores refinansieringsprocesser og medvirker til udvikling af nye produkter og optimering af eksisterende. Din hverdag vil indeholde udarbejdelse af analyser til produktudvikling og en række mere praktiske opgaver, fx åbning af nye fondskoder og løsninger, der bidrager til at sikre stabil drift af realkredittens beregningsmotor.

Interesseret? 
Så kan du blive klogere på nykredit.dk/graduate, her kan du læse mere omkring programmet og møde to tidligere graduates – bl.a. Kristian, der synes, at det bedste ved graduate-programmet er, at ”du kommer rundt i en række af Nykredits afdelinger. Det betyder, at man får lov til at dykke ned i nogle specifikke områder i en periode ad gangen.” 

Send din ansøgning inden den 18. maj.

Virksomheder

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk