Ideer til forbedring af studieordningen

Introduktion og hovedpointer
I forbindelse med den nuværende revision af studieordningen giver Kritiske Politter i det følgende en række konkrete forslag til forbedringer. Disse blev til på en workshop afholdt torsdag den 21. oktober 2014 åben for alle som kunne stå inde for Kritiske Politters formål, der er:

 ”At bane vejen for større pluralisme i de økonomiske teorier og metoder, der bliver præsenteret for de studerende på Københavns Universitet, samt skabe rum for debat omkring disses indflydelse på samfundet i øvrigt.”

Konkret foreslår vi 1) Mere, bedre og tidligere videnskabsteori og at 2) virkeligheden inddrages mere i undervisningen. I forbindelse med 1) foreslår vi:

• Et videnskabsteoretisk crash course på 3. semester.
  
• At forelæsere bruger tid på at kritisere de modeller, de præsenterer videnskabsteoretisk.
  

I forbindelse med 2) foreslår vi at man:

Mikro:

• Overvejer den konkrete relevans af teorier og modeller der ingen praksis relevans har.
  
• Har meget mere behavioral psychology/economics.
  

Makro:

• Dropper en eller flere modeller i Makro C og bruger mere tid på pengepolitik i praksis.
  

Generelt

• Bruger case-studier fra tekstbøger aktivt.
  
• Finder og bruger aktuelle cases aktivt.
  
• Udarbejder en førsteårsopgave der kombinerer ØP B og Samf B.
  

Endvidere foreslår vi, at stud.politter i højere grad opdrages til at læse forskningsartikler.

Vi håber, at de følgende tiltag bliver taget til efterretning af de arbejdsgrupperne, som er sat til at ændre studieordningen, så engagerede studerendes tanker og bekymringer medtages i den nye studieordning.

Mere, bedre og tidligere videnskabsteori
Videnskabsteori betragtes af langt de fleste studerende i dag som et bifag uden reel faglig dybde. For at opprioritere videnskabsteori som fag samt implementere kritisk tilgang til de gennemgåede teorier i andre fag foreslår Kritiske Politter:

• Videnskabsteoritisk crash course: Kursus i grundelæggende videnskabsteori i begyndelsen af 3. semester, hvornogen af de centrale videnskabsteoretiske filosoffer gennemgås (Hume, Popper, Kuhn, Lakatos). Det vil give god mening at de studerende kender til begreber som hypoteseafvisning tidligt i studiet og særligt i relation til Økonometri A, når man netop går i gang med hypotesetests. Videnskabsteori bevares desuden som fag senere på studiet, hvor resten af fagets komponenter gennemgås.
• Integration af videnskabsteori i de andre fag: Videnskabsteori er essentielt for socialvidenskab,da socialvidenskab har den slagside at endegyldige sandheder ikke findes og at de ikke engang kan testes i kontrollerede forsøg. Derfor bør man have et fokus på videnskabsteori i andre fag, hvilket f.eks. kan gøres på følgende to måder:
  
  1) Forelæsere skal bruge 10 min. hver anden forelæsningsgang på at forholde sig videnskabsteoretisk til de gennemgåede teorier.
  
  2) Studerende skal ikke kun eksamineres i den idealiserede modelverden, men ligeledes i hvad der sker, når antagelserne, der ligger til grund for modellerne, ikke holder.
  

Baggrunden er, at videnskabsteoretisk distancering i dag først introduceres efter langt størstedelen af bachelorpensum er gennemgået. Videnskabsteori virker af denne grund fremmedartet, når man først når til det og nedprioriteres derfor.

Mere virkelighed i undervisningen
At økonomisk teori til stadighed tager sit udgangspunkt i flere antagelser, der ikke afspejler virkeligheden i form af grundlæggende empiriske observationer kan og bør undre. Således kommer det næppe bag på nogen, at der ikke findes perfekt information eller at virkelighedens agenter ikke er rationelle. Argumentet for at ”starte ud” med meget urealistiske antagelser er ofte ”at man skal lære at kravle før man kan gå”. Det ironiske ved dette argument er, at det er langt sværere at konceptualisere f.eks. perfekt information eller rationelle agenter, fordi de ofte agerer kontraintuitivt i forhold til den informationsmængde, man til ethvert tidspunkt selv står med eller hvordan man faktisk selv tager valg. Kravle-gå analogien bør derfor vendes på hovedet. Før man lærer, hvordan vi antager folk agerer og på hvilket informationsgrundlag de gør det, bør vi vide, hvordan de rent faktisk gør det og hvad informationsgrundlaget er i praksis. Udgangspunktet bør være hvordan man virkeligheden tager valg og agerer. Dette udgangspunkt kan man så tage teoretiske afstikkere fra. Konkret foreslår Kritiske Politter derfor, at man:

Mikro:

• Overvejer den konkrete relevans af teorier uden praksis relevans: I løbet af mikroforløbet præsenteres man for en række teorier og modeller, der har lille til ingen praktisk relevans. Her tænkes mere specifikt på Clarkeskatter, Koopmans økonomier, Edgeworth Box o.l. Forudsat man har forstået disse, er det klart, at de har teoretisk værdi, men spørgsmålet er, om man kunne bruge undervisningstiden bedre på modeller og teorier, der har mere praksis relevans. Således kunne man overveje større brug af netværksmodeller eller mere behavioral economics.
• Har meget mere behavioral psychology/economics: I mikroforløbet på bacheloren er det overraskende, hvor lidt tid der bruges på rent faktisk at forklare, hvordan mennesker tager valg. Ikke hvordan vi antager, at de gør det, men hvad forskningen siger. Kahneman&Tversky’s ”Prospect Theory: An Analysis of Decision under Risk” er fra 1979. Her mere end 30 år senere kunne man godt i større grad bruge blandt andet deres resultater i undervisningen.

Makro:

• Dropper en eller flere modeller i Makro C og bruger mere tid på pengepolitik i praksis: De modeller, der præsenteres i Makro C er relativt matematiktunge og samtidig fuldstændig urealistiske beskrivelser af virkeligheden, da de alle bygger på perfekt forudseenhed uendelig lang tid ud i fremtiden. Til trods for at sådanne modeller kan være indsigtsfulde, vil det være mere relevant for bachelorstuderende i økonomi at vide, hvordan man i praksis fører pengepolitik og hvordan pengeskabelsen faktisk foregår. Førstnævnte kunne handle om, hvad det præcis er ECB, FED og Nationalbanken i praksis gør for at ændre styringsrenten. Sidstnævte kunne handle om endogen pengeskabelse, da den traditionelle ØP beskrivelse af pengeskabelse via en såkaldt multiplier er forkert, jf. Bank of Englands nyligt offentliggjorte artikel om samme[1].
  

[1] ”Money Creation in the Modern Economy”, BoE Quarterly Bulletin, 2014 Q1

Generelt

• Bruger case-studier fra tekstbøger aktivt: Der er rigtig mange eksempler fra virkeligheden i Mankiws bøger der benyttes i ØP A og B. Til forelæsningerne i særligt ØP a er der også flere koblinger til eksempler fra aktuelle økonomiske problemstillinger, hvilket virker rigtig godt. Problemet er bare at disse eksempler aldrig kommer til eksamen, hvilket gør at man som studerende er meget lidt motiveret til at læse de dele af pensum der vedrører case-studies. Man kunne med fordel bringe nogle spørgsmål i eksamenssættet der vedrørte nogle af de case studies der er benyttet i pensum. Det virker under alle omstændigheder underligt at noget er pensum, men aldrig kommer til eksamen.
• Finder og bruger aktuelle casesaktivt: Det er en skam at man i så begrænset omfang kobler de teoretiske fremstillinger til virkelighedsnære eksempler. Det ville gøre det nemmere at forstå stoffet hvis man i højere grad inkluderede økonomiske cases der var sket i løbet af det seneste år til forelæsningerne. Økonomisk teori er så koblet til de politiske diskussioner, at det burde være muligt finde sådanne cases.
• Udarbejder en førsteårsopgave der kombinerer ØP B og Samf B: De to fags pensum overlapper i nogen grad ift. pengepolitik og finanspolitik. I denne forbindelse kunne det være relevant at se på muligheden for at lave en overlappende opgave imellem de to fag, hvor man havde mulighed for at koble det mere teoretiske pensum fra ØP B til det mere praktiske pensum fra SAMF B. 

Overordnet er det endvidere Kritiske Politters holdning, at økonometriforløbet på økonomi fungerer rigtig godt og sikrer rigtig mange politter jobs. En mindre forbedring man måske kan lave, er at diskutere ”the Black Swan problem” i forbindelse med introduktionen af dummy variabler. Dette er dog en mindre detalje i forhold til ovenstående ændringer som er langt mere presserende.

Andre forslag til ændringer:

• Opdrag til at læse videnskabelige artikler: At læse tekstbøger er som at læse i gymnasiet på et lidt højere niveau. Hvis man gerne vil have forskningsbaseret undervisning bør man også læse forskningsartikler. Kigger man på pensum-listen til økonomifagene på bacheloren er pensum indskrænket til nogle enkelte tekstbogsforfattere, og det ville øge kvaliteten i undervisningen, hvis man inkluderede artikler fra relevante økonomer som supplement. 
  

I den forbindelse kunne man udarbejde ”must-read” artikel liste, der indeholder 20-30 artikler, man på Københavns Universitet mener, at man som økonom burde have have stiftet bekendskab med for at kunne kalde sig økonom. Man behøver ikke nødvendigvis at blive eksamineret i denne liste, men for ambitiøse studerende vil den kunne fungere som guide til pensum relevant læsning i løbet af studiet.

I redaktionen på Altandetlige.dk ser vi gerne en god diskussion af et emne der optager mange af os. Så kom gerne med dine forslag eller kommenter på allerede foreslåede ændringer, men lad os droppe mudderkastning.