Ideer til forbedring af studieordningen

Thomas Motzfeldt

Studieordningen på polit-studiet skal revideres i den nærmeste fremtid. Kritiske Politter er kommet med deres forlag til forbedringer. Er du enig i deres betragtninger, eller har du selv et godt forslag?

Introduktion og hovedpointer
I forbindelse med den nuværende revision af studieordningen giver Kritiske Politter i det følgende en række konkrete forslag til forbedringer. Disse blev til på en workshop afholdt torsdag den 21. oktober 2014 åben for alle som kunne stå inde for Kritiske Politters formål, der er:

 ”At bane vejen for større pluralisme i de økonomiske teorier og metoder, der bliver præsenteret for de studerende på Københavns Universitet, samt skabe rum for debat omkring disses indflydelse på samfundet i øvrigt.”

Konkret foreslår vi
1) Mere, bedre og tidligere videnskabsteori og at 2) virkeligheden inddrages mere i undervisningen. I forbindelse med 1) foreslår vi:

  • Et videnskabsteoretisk crash course på 3. semester.
  • At forelæsere bruger tid på at kritisere de modeller, de præsenterer videnskabsteoretisk.
I forbindelse med 2) foreslår vi at man:

Mikro:

  • Overvejer den konkrete relevans af teorier og modeller der ingen praksis relevans har.
  • Har meget mere behavioral psychology/economics.

Makro:

  • Dropper en eller flere modeller i Makro C og bruger mere tid på pengepolitik i praksis.

Generelt

  • Bruger case-studier fra tekstbøger aktivt.
  • Finder og bruger aktuelle cases aktivt.
  • Udarbejder en førsteårsopgave der kombinerer ØP B og Samf B.

Endvidere foreslår vi, at stud.politter i højere grad opdrages til at læse forskningsartikler.

Vi håber, at de følgende tiltag bliver taget til efterretning af de arbejdsgrupperne, som er sat til at ændre studieordningen, så engagerede studerendes tanker og bekymringer medtages i den nye studieordning.

Mere, bedre og tidligere videnskabsteori
Videnskabsteori betragtes af langt de fleste studerende i dag som et bifag uden reel faglig dybde. For at opprioritere videnskabsteori som fag samt implementere kritisk tilgang til de gennemgåede teorier i andre fag foreslår Kritiske Politter:

  • Videnskabsteoritisk crash course: Kursus i grundelæggende videnskabsteori i begyndelsen af 3. semester, hvornogen af de centrale videnskabsteoretiske filosoffer gennemgås (Hume, Popper, Kuhn, Lakatos). Det vil give god mening at de studerende kender til begreber som hypoteseafvisning tidligt i studiet og særligt i relation til Økonometri A, når man netop går i gang med hypotesetests. Videnskabsteori bevares desuden som fag senere på studiet, hvor resten af fagets komponenter gennemgås.
  • Integration af videnskabsteori i de andre fag: Videnskabsteori er essentielt for socialvidenskab,da socialvidenskab har den slagside at endegyldige sandheder ikke findes og at de ikke engang kan testes i kontrollerede forsøg. Derfor bør man have et fokus på videnskabsteori i andre fag, hvilket f.eks. kan gøres på følgende to måder:

    1) Forelæsere skal bruge 10 min. hver anden forelæsningsgang på at forholde sig videnskabsteoretisk til de gennemgåede teorier.

    2) Studerende skal ikke kun eksamineres i den idealiserede modelverden, men ligeledes i hvad der sker, når antagelserne, der ligger til grund for modellerne, ikke holder.

Baggrunden er, at videnskabsteoretisk distancering i dag først introduceres efter langt størstedelen af bachelorpensum er gennemgået. Videnskabsteori virker af denne grund fremmedartet, når man først når til det og nedprioriteres derfor.

Mere virkelighed i undervisningen
At økonomisk teori til stadighed tager sit udgangspunkt i flere antagelser, der ikke afspejler virkeligheden i form af grundlæggende empiriske observationer kan og bør undre. Således kommer det næppe bag på nogen, at der ikke findes perfekt information eller at virkelighedens agenter ikke er rationelle. Argumentet for at ”starte ud” med meget urealistiske antagelser er ofte ”at man skal lære at kravle før man kan gå”. Det ironiske ved dette argument er, at det er langt sværere at konceptualisere f.eks. perfekt information eller rationelle agenter, fordi de ofte agerer kontraintuitivt i forhold til den informationsmængde, man til ethvert tidspunkt selv står med eller hvordan man faktisk selv tager valg. Kravle-gå analogien bør derfor vendes på hovedet. Før man lærer, hvordan vi antager folk agerer og på hvilket informationsgrundlag de gør det, bør vi vide, hvordan de rent faktisk gør det og hvad informationsgrundlaget er i praksis. Udgangspunktet bør være hvordan man virkeligheden tager valg og agerer. Dette udgangspunkt kan man så tage teoretiske afstikkere fra. Konkret foreslår Kritiske Politter derfor, at man:

Mikro:

  • Overvejer den konkrete relevans af teorier uden praksis relevans: I løbet af mikroforløbet præsenteres man for en række teorier og modeller, der har lille til ingen praktisk relevans. Her tænkes mere specifikt på Clarkeskatter, Koopmans økonomier, Edgeworth Box o.l. Forudsat man har forstået disse, er det klart, at de har teoretisk værdi, men spørgsmålet er, om man kunne bruge undervisningstiden bedre på modeller og teorier, der har mere praksis relevans. Således kunne man overveje større brug af netværksmodeller eller mere behavioral economics.
  • Har meget mere behavioral psychology/economics: I mikroforløbet på bacheloren er det overraskende, hvor lidt tid der bruges på rent faktisk at forklare, hvordan mennesker tager valg. Ikke hvordan vi antager, at de gør det, men hvad forskningen siger. Kahneman&Tversky’s ”Prospect Theory: An Analysis of Decision under Risk” er fra 1979. Her mere end 30 år senere kunne man godt i større grad bruge blandt andet deres resultater i undervisningen.

Makro:
  • Dropper en eller flere modeller i Makro C og bruger mere tid på pengepolitik i praksis: De modeller, der præsenteres i Makro C er relativt matematiktunge og samtidig fuldstændig urealistiske beskrivelser af virkeligheden, da de alle bygger på perfekt forudseenhed uendelig lang tid ud i fremtiden. Til trods for at sådanne modeller kan være indsigtsfulde, vil det være mere relevant for bachelorstuderende i økonomi at vide, hvordan man i praksis fører pengepolitik og hvordan pengeskabelsen faktisk foregår. Førstnævnte kunne handle om, hvad det præcis er ECB, FED og Nationalbanken i praksis gør for at ændre styringsrenten. Sidstnævte kunne handle om endogen pengeskabelse, da den traditionelle ØP beskrivelse af pengeskabelse via en såkaldt multiplier er forkert, jf. Bank of Englands nyligt offentliggjorte artikel om samme[1].

[1] ”Money Creation in the Modern Economy”, BoE Quarterly Bulletin, 2014 Q1

Generelt
  • Bruger case-studier fra tekstbøger aktivt: Der er rigtig mange eksempler fra virkeligheden i Mankiws bøger der benyttes i ØP A og B. Til forelæsningerne i særligt ØP a er der også flere koblinger til eksempler fra aktuelle økonomiske problemstillinger, hvilket virker rigtig godt. Problemet er bare at disse eksempler aldrig kommer til eksamen, hvilket gør at man som studerende er meget lidt motiveret til at læse de dele af pensum der vedrører case-studies. Man kunne med fordel bringe nogle spørgsmål i eksamenssættet der vedrørte nogle af de case studies der er benyttet i pensum. Det virker under alle omstændigheder underligt at noget er pensum, men aldrig kommer til eksamen.
  • Finder og bruger aktuelle casesaktivt: Det er en skam at man i så begrænset omfang kobler de teoretiske fremstillinger til virkelighedsnære eksempler. Det ville gøre det nemmere at forstå stoffet hvis man i højere grad inkluderede økonomiske cases der var sket i løbet af det seneste år til forelæsningerne. Økonomisk teori er så koblet til de politiske diskussioner, at det burde være muligt finde sådanne cases.
  • Udarbejder en førsteårsopgave der kombinerer ØP B og Samf B: De to fags pensum overlapper i nogen grad ift. pengepolitik og finanspolitik. I denne forbindelse kunne det være relevant at se på muligheden for at lave en overlappende opgave imellem de to fag, hvor man havde mulighed for at koble det mere teoretiske pensum fra ØP B til det mere praktiske pensum fra SAMF B. 

Overordnet er det endvidere Kritiske Politters holdning, at økonometriforløbet på økonomi fungerer rigtig godt og sikrer rigtig mange politter jobs. En mindre forbedring man måske kan lave, er at diskutere ”the Black Swan problem” i forbindelse med introduktionen af dummy variabler. Dette er dog en mindre detalje i forhold til ovenstående ændringer som er langt mere presserende.

Andre forslag til ændringer:

  • Opdrag til at læse videnskabelige artikler: At læse tekstbøger er som at læse i gymnasiet på et lidt højere niveau. Hvis man gerne vil have forskningsbaseret undervisning bør man også læse forskningsartikler. Kigger man på pensum-listen til økonomifagene på bacheloren er pensum indskrænket til nogle enkelte tekstbogsforfattere, og det ville øge kvaliteten i undervisningen, hvis man inkluderede artikler fra relevante økonomer som supplement. 

I den forbindelse kunne man udarbejde ”must-read” artikel liste, der indeholder 20-30 artikler, man på Københavns Universitet mener, at man som økonom burde have have stiftet bekendskab med for at kunne kalde sig økonom. Man behøver ikke nødvendigvis at blive eksamineret i denne liste, men for ambitiøse studerende vil den kunne fungere som guide til pensum relevant læsning i løbet af studiet.

I redaktionen på Altandetlige.dk ser vi gerne en god diskussion af et emne der optager mange af os. Så kom gerne med dine forslag eller kommenter på allerede foreslåede ændringer, men lad os droppe mudderkastning.

26 kommentarer


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 13. november 2014 #1

Jeg ved ikke præcis, hvordan pengemultiplikatoren gennemgås i den nyeste version af Mankiw. Hvis det er som den plejer, så er "forkert" nu et stærkt ord, selvom Bank of England artiklen ganske rigtig bruger det ordvalg. Multiplikatoren er der, om man kan lide det eller ej (den brede pengemængde er nu engang større end den smalle som en centralbank kan styre). Standard lærebogsfremstillingen tager typisk udgangspunkt i, at indskydere sætter penge i banken, som banken derefter låner ud. Penge er dermed skabt uden centralbankens indblanding. Den nyere måde at fortælle det samme på er, at banken låner penge ud, og udlånet så bliver til lånerens indskud. Penge er skabt. I ligevægt er det fuldstændig det samme - og i begge tilfælde skal der to parter i aktion før der sker noget. Forskellen består udelukkende i narrativ kausalitet.

Meget kritik af standardfremstillingen går også på, at multiplikatoren er deterministisk, hvilket får nogle til at tro at en centralbank kan kontrollere den brede pengemængde. Det er nok de færreste der tror på dét, men her er valget ofte undervisningsmæssigt at gøre tingene simple fra starten, og så bygge på. I en statisk model af Poole fra 1970 uden forventninger (overhovedet) som indgår i pensum i "Monetary Economics: Macro Aspects", dér optræder pengemultiplikatoren f.eks. i en stokastisk og endogen version, skulle nogen være interesseret.

Men man kan da godt kort introducere noget mere om pengeskabelse, så man kan mane mange af den senere tids misforståelser i den offentlige debat i jorden. Bl.a. har flere ikke-økonomer skrevet meget om den såkaldte nye indsigt i at - gys - banker skaber penge, og at de derfor nok kan skabe uendelig mange. Begge myter som det udmærkede Bank of England papir får grundigt lukket og slukket.

En liste over "must read" artikler er et rigtig interessant forslag, og hver enkelt medarbejder kan sikkert komme med hver sin. Så vil man forhåbentlig kunne se, hvor meget diversitet der egentlig er blandt universitetsøkonomer. Selv bare blandt dem på KU.


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 13. november 2014 #2

Uden at ville blande mig alt for meget, så forstår jeg ikke helt kritikken af, at man ønsker "mere om pengepolitik i praksis", men samtidig kritiserer modeller, der "kigger uendelig langt ud i fremtiden". Pengepolitik er i høj grad også effektiv gennem forventningsdannelsen, og hvis man vil kunne forstå pengepolitik - også i praksis - bliver man nødt til at forstå, at økonomien er dynamisk og ikke statisk. Det betyder jo ikke, at man ikke selv kan indse, at folk nok ikke kigger uendelig langt frem, men man får da formaliseret, at folk typisk handler på baggrund af forventninger om fremtiden. Den selvstændige abstraktion har jeg tiltro til, at de fleste kan gøre sig ;)!

Husk i øvrigt at alle modeller vælger at simplificere for at fokusere på det vigtigste. Det betyder jo ikke, at man ikke kan tænke sig til, at der simultant er mange effekter på spil, og at verdenen ikke altid kan gøres op i alt-andet-lige betragtninger. Det, synes jeg, sådan set allerede man lærer på studiet den dag i dag. Alternativt kunne man lige så godt droppe alle modeller, og det virker også en smule fjollet. Man bliver nødt til at acceptere, at modeller pr. natur har sine begrænsninger, men også at modellernes matematiske opbygning betyder, at økonomer tit forstår dynamikker, der ikke virker umiddelbare.

Synes idéen med en "must read" inden for forskellige emner er god, og kunne også øge folks evne til at læse videnskabelige artikler. Og måske studerendes syn på, at man faktisk også har lov til at studere selv ;)

Selvom jeg selv er færdiguddannet, så glæder jeg mig da til at se det endelige resultat af den nye studieordning - det håber jeg da også, at AAL vil have lyst til at skrive lidt om, når den tid kommer.


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 14. november 2014 #3

At sige at Edgeworth bokse ingen praktisk relevans har er noget sludder der mest af alt vidner om en manglende forstaaelse for hvad den betyder. Edgeworth bokse er fundamentet i financial economics, og er dermed grundlaget for formler som bruges dagligt i handler for hundrede milliarder dollars. Det er klart, man behoever ikke at vide hvad en EB er for at trykke paa en knap og sige "ja tak" til en handel, men hvis man ikke fatter fundamentet der skaber de priser man handler til, saa bliver man fuldkommen koert over. EBs er derudover fundamentet for ligevaegtsteori som naermest er bread&butter for oekonomer, saa at i overhovedet naevner dette eksempel er ret skraekindjagende.

Som HJ siger er pengemultiplikatoren ikke "forkert". Nuvel, maaden Mankiw fortaeller om den er alt for simpelt, men princippet er som saadan udemaerket. Banker kan skabe penge ja, men hvad forhindrer dem i at skabe uendelig mange? Det goer solvens krav, LCR/NSFR, og mange andre krav til bankers likviditet. Det er klart at man ikke kan lave en 1:1 korrespondance mellem reservekrav og pengemaengde, men pointen om at "hoejere likviditetskrav --> mindre pengeskabelse" er stadig helt korrekt.

Jeres ide med at have mere behavioral econ er jeg enig i. Man kunne goere et fag (5 eller 7.5 ects) i dette obligatorisk. Derudover synes jeg ogsaa at man burde goere finance&banking obligatorisk - der er nok naeppe en faggruppe der kritiseres mindre end "bankers" (hvad det saa end betyder, det er der ikke mange af kritikerne der ved), saa at laere noget for at forstaa hvad disse "loemler" laver burde vaere top prioritet paa jeres liste. Man kunne endda med fordel lave behavioral faget i forlaengese af dette finance fag, og goere det til et fag i behavioral finance & economics, finance har mindst lige saa meget at laere fra behavioral som econ har.

Jeres bud paa et crash course er interessant nok. Jeg mener selv at en optimal maade at gribe tingene an paa er at starte med at laere grundfagene, og naar man goer det starter man ud med at give lidt teorihistorisk baggrund samt historik, for derefter senere paa studiet at have et videnskabsteori fag. At have et crash course er en anden maade, omend i mangler at anvise hvad der skal skaeres af for at faa plads til dette.

Ideen om must read artikler er god, men jeres kommentar om at "det er som at vaere i gymnasiet paa hoejere niveau" er plat. Tekstboeger skrives tit af professorer som har vaeret paa "graensen" i mange aar og derfor har et godt overblik over litteraturen. Naar man laeser en tekstbog er det derfor som at laese et udvalg af "graensens" artikler. i oevrigt, det man laerte i gymnasiet var ogsaa engang graensen, ligesom det man laerer paa foerste aar af polit engang var det. der er ikke mange ikke-faerdiguddannede oekonomer der kan laese "graense artikler" da disse artikler naermest per definition er stof der er mere advanceret end det man laerer paa studiet. Hvis man laeser en artikel i moderne makro bliver der snakket om stokastisk kontrol osv, som ikke er stof man lige saadan sluger. Saa enten er det i snakker om blot at man laeser original artiklerne for det stof man laerer (hvilket er fint at goere men mange vil nok finde at de ikke laerer meget interessant af dem) eller at man laeser ting man ikke kan forstaa, i begge tilfaelde ikke specielt oploeftende. Men ja, man kunne godt laese flere artikler. Jeg har dog aldrig oplevet en forelaeser som IKKE var venlig til at anbefale videre laesning i et emne jeg spurgte ind til, saa mon ikke det i siger bare er at tingene skal serveres paa et soelvfad fremfor at man spoerger lidt ind til tingene selv?

Generelt synes jeg at jeres tone er halvarrogant og at i rammer forbi i de fleste af jeres kritikpunkter jf hvad jeg har skrevet ovenfor om EBs og pengekreation, og det ville klaede jer dels at undersoege mere hvad i skriver om og dels at formulere det mere professionelt. Derudover har i mere eller mindre kun foreslaaet tilfoejelser til pensum, og ingen nedskaeringer (bortset fra et fjerne EB osv, som ville vaere en katastrofe). Det er selvf dejligt naar folk vil laere mere, men man kan ikke rigtigt tilfoeje ting uden at skaere i andet, saa i er noedt til at vaere mere konkrete.

Her er i oevrigt mine forslag til hvordan man burde aendre studieordningen for blot at komme med et alternativ. Der kan evt vaere ting jeg siger som forholder sig til hvordan livet var paa en tidligere studieordning, men mon ikke det er forholdsvis tilsvarende nu:

1) Brug R som det gennemgaaende statistik program paa alle fag i studiet (som fagene var da jeg tog dem kunne man bruge R til alt som man brugte SAS/Stata/Ox til), kombineret med Excel (evt i gratis udgave som Kingsofts). Det kan vaere maerkeligt at jeg starter med at sige dette, men vil gerne ha det "out of the way" ift hvad jeg skriver nedenfor. At bruge R hele vejen vil laere folk mere om programmering end at proeve 5 forskellige programmer, ie man laerer mere af at blive dygtig til et sprog end halvdygtig til to. R er ideelt her (vil ikke begrunde dette da jeg har gjort det foer paa AAL). Excel er brugt enormt meget i erhvervslivet og kombineres nemt med R og opgaveskrivning i enten Word eller TeX, og er derfor meget praktisk relevant.

2) Afskaf samfundsbeskrivelse, og erstat det i stedet med "oekonometri". Samf har 2 komponenter, et der omhandler at lave "beskrivende statistik", og et der handler om offentlige institutioner. Det sidste mener jeg ikke man behoever at have obligatorisk, og det er i oevrigt ikke det der fylder mest. Mht det beskrivende, i stedet for at sidde og lave en helt masse grafer som man ikke er i stand til at sige noget statistisk om (da man ikke har laert statistik) og laere at slaa op i statistisk aarsbog boer man i stedet sprede det pensum man har i oekonometri sekvensen op over 5 fag (snarere end 3 nu) og saa sideloebende anvende de forskellige begreber man laerer i oekonometri paa specifikke datasaet. Dvs, man kombinerer oekonometr og samfundsb. Det ville koble det man laerer i oekonometri mere til virkeligheden, og koble det man laerer i samfundsbeskrivelse mere til teorien. Det betyder ogsaa at man paa 2. og 3. aar kan bruge mere tid paa at teste ting som man har laert om i mikro og makro hvilket der pt ikke er meget tid til fordi man skal laere alle de forskellige teorier og begreber paa meget kort tid. En introduktion af statistik paa foerste aar ville ogsaa betyde at man evt kunne lave noget overlap mellem matematik og statistik mht sandsynlighedsregning.

3) afskaf erhvervsoekonomi som det er nu, og erstat det med et mere tungt finansierings fag. paa den "gamle" studieordning som jeg var paa havde man i erhvervsoekonomi mange komponenter der skulle laere os at taenke "praktisk oekonomisk" (ting som alternativ omkostninger for eksempel) og det var derfor et godt fag at ha saa tidligt, men de teoretiske detaljer man laerte var man faktisk ikke forberedt paa. Disse "praktiske" ting laerer man nu om i OEP, saa man kunne med fordel laere finansieringsteorien senere, paa andet aar. dette ville ogsaa goere finansiering obligatorisk, og man kan paa andet aar koble det til det mikro man laerer.

4) Naar man nu har flyttet erhvervsoekonomi, kunne man med fordel flytte oekonomisk historie til foerste aar, samt goere det mere til en blanding af teorihistorie og oekonomisk historie, og eventuelt ogsaa tilfoeje lidt krydderi fra videnskabshistorie. Dvs, et fag i "oekonomisk historie og metode" (EHM). Disse ting kombineres faktisk godt, og at have disse ting "upfront" saetter tingene lidt i relief. Man kan saa eventuelt senere udbyde valgfag der gaar mere i dybden med historie og/eller videnskabsteori. Mit forslag ville vaere at goere dette til et 10 ECTS fag, dvs man sparer 5 ECTS ift de nuvaerende 15 fra historie & videnskabsteori. Derudover skulle man baade i mikro, makro og finansiering (som alle er obligatoriske) indlede med en kort sekvens med lidt historie om faget og dets teorier (som jeg blandt andet goer i min finansieringsbog). Paa den maade faar man flettet det mere ind i fagene.

5) Lave en eg 2 ECTS "foersteaars opgave" der kombinerer "oekonometri" og EHM, hvor man faar noget historisk data og saa skal lave en opgave om det. Det vil laere en at anvende de redskaber man har laert paa det data man har laert om. Det er ydermere en yderligere integration af "samfundsb" og "oekonometri" (samfundsb er vel i virkeligheden en slags "recent history". Man kan ogsaa bare goere det til eksamen i EHM saa laenge man passer paa med ikke at goere det overvaeldende.

6) det kan ske at det allerede er sket, men da jeg underviste (foerste gang man havde OEP) saa syntes jeg at mikrosekvensen var udemaerket, men at makrosekvensen havde overlap. saa mikrosekvensen boer vaere OEP (som amn kunne kalde mikro1 igen) og de tre mikrofag, makro burde vaere mankiws bog direkte i makro1, saa 2 fag i peter birch og hjwjs bog og sidst det avancerede makro fag. som det blev foreslaaet af kritiske politer synes jeg man boer have behavioral obligatorisk som et sidste "mikro" fag.

Dvs mit "skema" ville see saaledes ud (mikro1 er skaaret paa ECTS, men da der ikke er kommmet mere stof overall er det fint):

Semester1: mikro1 (OEP) 7.5 ECTS, mat1 10 ECTS (med lidt ssh regning), 'metri1 7.5 ECTS, EHM 5 ECTS. Eksamen i mikro1 & mat1.

Semester2: makro1 (mankiw) 7.5 ECTS, mat2 7.5 ECTS, 'metri2 5 ECTS, EHM 5 ECTS, 1. aars opgave i 'metri&EHM 3 ECTS (de to fag har tidlig eksamen og opgaven ligger saa lige bagefter og afleveres lige naar laeseferien starter, saa har man faerre eksaminer)

Semester3: mikro2 (ligevaegt osv) 7.5 ECTS, makro2 (HJPB del1) 7.5 ECTS, 'metri3 7.5 ECTS, valgfag 7.5 ECTS

Semester4: mikro3 (konkurrence osv) 7.5 ECTS, makro3 (HJPB del2) 7.5 ECTS, 'metri4 5 ECTS, finansiering1 7.5 ECTS, 2. aars opgave (igen en konkret opgave i 'metri koblet med mikro/makro, eventuelt at man kan vaelge selv om man vil lave en mikrokoblet eller makrokoblet opgave)

Semester5: mikro4 (spilteori) 7.5 ECTS, makro4 (som nu) 7.5 ECTS, 'metri5 7.5 ECTS, valgfag 7.5 ECTS,

Semester6: mikro5 (behavioral econ&finance) 7.5 ECTS, makro5 eller valgfag (makro5 ville vaere det nuvaerende videregaaende makrofag, hvis ikke man tager det paa bacheloren skal man tage paa kandidaten), BA opgave 15 ECTS


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 14. november 2014 #4

@Stassen

Jeg er enig i, at teknologien har overhalet Statistisk 10årsoversigt, men jeg synes nu, at det er ret væsentligt, at økonomiuddannede i DK ved noget om de økonomiske strukturerer i Danmark, hvilket jo netop er det, samfundsbeskrivelse gør - ligesom man her får en god introduktion til excel. Det skal man - i min optik - bibeholde. Langt de fleste politstuderende kommer til at arbejde med noget, hvor det er vigtigt at kende til de økonomiske strukturerer i Danmark (og kommer til arbejde i excel) - uanset om det er i et ministerium, konsulenthus, bank etc.


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 14. november 2014 #5

Jeg siger ikke at man ikke boer laere noget om det danske samfund. Jeg siger bate at det kan goeres meget bedre. Langt hovedparten af pensum omhandler beskrivende statistik om demografi , statsgaeld osv. Naar nu man alligevel laver stat kan man vel ligesaa godt flette det ind i det teori man laerer, i stedet for at sepatere. At anvende teorien er noget af det mest efterspurgte fra de stuserende, hvorfor saa ikke bruge saa oplaht en mulighed?


Jonas S

Jonas S @ d. 14. november 2014 #6

To bemærkninger til Kritiske Politters forslag.

1) Udvander jeres forslag ikke bachelorfagene?

Behavioral psychology/economics er et vigtigt emne, men retfærdigheden vil jo ikke ske fyldest ved at man har et par forelæsninger i mikro om dette kæmpe emne. Man får en overfladisk gennemgang, og dette på bekostning af en mere detaljeret gennemgang af game theory eller et af de andre emner i mikro. Ligeledes med et videnskabsteoretisk crash course, dette ville jo også ske på bekostning af noget andet. Er det ikke at foretrække at have – fx. et mikro c fag, der udelukkende fokusere på game theory og kan gå i detaljer med dette, og have et særskilt fag i behavioral psychology/economics, hvor man kan gå i dybden med dette kæmpe emne – i stedet for at prøve at presse alt igennem (de første tre år).

Skræk eksemplet er fra mine venner der læser Sam-Bas på RUC. Her har de økonomi – i 14 dage!! Det lyder helt utopisk at man kan koge en bacheloruddannelse eller fagene Principles of Economics ned til et 14 dages kursus, men dette er hvad der forsøges. Man lærer jo intet på 14 dage. Ting tager tid at lære. Og det tager tid at fordybe sig, og det tager tid at forholde sig kritisk. Denne "tid" får man ikke, hvis man skal skøjte henover emnerne.

2) Har (selv-)Kritiske Politter ikke et eget-ansvar?
Jeg synes jeres forslag bærer lidt præg af at de studerende er blide ignorante lam, der ikke selv kan finde ud af at forholde sig kritisk til det forlæseren siger og tekstbøgerne skriver. Jeg følte at behavioral economics var et vigtigt emne, som ikke var blevet dækket på bacheloren, derfor tog jeg det som valgfag. Jeg følte at netværksmodeller ikke blev dækket, så jeg tog et valgfag i dette. Det er langt fra alt økonomisk teori jeg føler rammer plet. Så længe der ikke findes et alternativ paradigme, så kan jeg ikke se hvad de 10 min hver anden gang skal hjælpe. En dag bliver netværksmodeller måske del af paradigmet (måske bliver det noget helt andet), men indtil da virker det omsonst at pådutte eller tvinge alle studerende igennem det. Giv dem valgt; ja. Opfordre dem til at søge bredere; ja. Skemalæg det; en dag måske.

-----

Måske er i uenige, men min "grundfilosofi" er at jo mere man går i dybden og arbejder med et emne jo mere kritisk kan man, og vil man, forholde sig til det. Det siger sig selv at man skal forholde sig kritisk – også til det forlæseren siger og til det tekstbøgerne skriver. Hvis i ønsker mere kritisk-stillingstagen, så skal de studerende have flere muligheder for at gå i dybden med et emne og ikke færre (jf. punkt 1). Det får de bla. med de emne-specifikke valgfag og øvelser.


Jannik Thorsen

Jannik Thorsen @ d. 14. november 2014 #7

Jeg syntes det er nogen gode forslag langt hen af vejen.
Både at behavioral econ. inkluderes tidligt i studiet, således at empirisk psykologi og laboratorie testning indgår som en del af økonomens værktøjskasse allerede på BA delen.

Crash course i videnskabsteori? Måske kunne man i stedet med fordel placere videnskabsteori på 3. semester fremfor på 5? Så undgår man også at forløbet bliver halvstuderet eller rodet.

Ideen med casestudier er også god, med mere testning af dette praktiske aspekt til eksamen, gerne med videnskabsteoretisk stillingtagen til antagelser og forudsætninger i en given model.
Større fokus på hvordan banker og den finansielle sektor fungerer mere generelt syntes jeg også er en rigtig god ide. Også at det integreres i makrofagene tidligt.

Som Stassen syntes jeg egentlig også at et fag lignende "corporate finance" burde erstatte grundfaget erhvervsøkonomi. Her er det dog vigtigt at en vis træning i brugen af Excel bevares.

Jeg mener omvendt ikke at samfundsbeskrivelse burde ryge helt ud. Men man kunne godt overveje at skære det ned til et semester, hvor tåbelig træning i opslag i 10 års oversigter helt droppes. Faget kan sagtens komprimeres uden at det store går tabt.

Matematik burde deles op i 3 fag af 7,5 ECTS. Sådan at det ækvivalerer mat-øks 1. semester. 1)Intro til analyse, 2)Lineær algebra, og 3)statistik og sandsynlighed.
Dette vil gøre det lettere for de særligt matematisk interesserede i at kunne følge fag som Analyse 0 og 1 på mat-øk, i direkte forlængelse.

Jeg har svært ved at vurdere om R er bedre end SAS. Men jeg kan godt se pointen i at det er bedre at lære 1 program i dybden, snarere end at blive introduceret til 2-3 forskellige.

Opdragelse til at læse videnskabelige artikler er også god. Ren lærebogsfremstilling er fint nok når man starter på 1. år, men fra 2. år af burde artikler figurere i alle fag.

Jeg savner dog fokus på det teorihistoriske element. Det blev i sin tid skåret fra på 1. år da man nedprioriterede dets relevans. Jeg har sågar stadig en kopi af Hector Estrups introduktion fra 1990 liggende, den er stadig god, og kan varmt anbefales som en overskuelig introduktion.
Med fordel kunne man også overveje at integrere det teorihistoriske element i særligt makrofagene, hvis man mener at et fuldt 7,5 ECTS fag er overkill.

Mere generelt syntes jeg at man rent praktisk burde bestræbe sig på at holde alle fag på 7,5 ECTS (fraregnet BA projekt), da det er lettere at regne med, også af hensyn til merit.
Dette er dog en detalje, og er langt fra det vigtigste punkt.

mvh



Mads  Stolberg-Larsen

Mads Stolberg-Larsen @ d. 15. november 2014 #8

@Henrik Jensen:
1) "I ligevægt er det fuldstændig det samme". Hvordan gør det sig gældende udenfor ligevægt? For som jeg har forstået et af argumenterne fra fx initiativet Gode Penge, så er problemet at selve pengeskabelsen er procyklisk. Det kan man selvfølgelig argumentere for, at den også er, når narrativet er indlån skaber udlån, men pointen er, at det er efterspørgslen på lån, der faktisk er ofte er en bindende begrænsning på mængden af lån banker laver.

Derudover er det vores håb, at få udarbejdet must-read artikel listen næste semester i sarmarbejde med Økonomisk Institut. Der kunne det helt sikkert være en ide bare at bede hver professor komme med en eller to artikler, motivere hvorfor. Ideen fra vores side handler nu mere om at have en liste over bøger/artikler, som har haft stor betydning for økonomisk tænkning (fx bliver Marx desværre nok nødt til at indgå).


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 15. november 2014 #9

@Mads, hvad positive money har misforstået er at. privat kreditskabelse altid er og bør være procyklisk. Man kan prøve at curbe den (posmon gør det ved at skabe en slags online kontanter ), men det ændrer ikke at det er pro cyklisk. Og det har igen ingen betydning om det var hønen eller ægget der kom først. Både centralbanker og baanker skaber penge, ingen af de to vil kunne fungere godt uden den anden. At man så i en 101 bog siger at hønen kom først, det er ikke særlig vigtift. Det er ikke fprkert, det er ikke hjernevask, og man kan relativt nemt lære mere om emnet hvis man lyster.


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 15. november 2014 #10

@ Mads

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen. Data fortæller om sammenhænge, ikke om hvordan de opstod "udenfor ligevægt". "Udenfor ligevægt" er et fantom vi anvender til at anskueliggøre, hvordan en given ligevægt kan fremkomme og hvordan man går fra en til en anden. Det vil ikke optræde i data, medmindre vi taler om dynamiske modeller, hvor tilpasningen fortæller _noget_ af historien om baggrunden bevægelsen fra A til B, men det er dog stadig ligevægtsdynamikken. Der vil stadig i hver periode være "udenfor ligevægts" fænomener, som man kan holde sig til for at forklare ligevægtsfænomener i en given periode.

En given cyklikalitet er noget man kan måle (mere eller mindre godt, og ingen metode er "den rigtige"), Det er ikke noget "man argumenterer for". Men hvad problemet i sig selv er ved en procyklisk pengemængde, er noget man skal have helt andre værktøjer i brug for at håndtere og sige noget økonomisk fornuftigt om (det er basalt set en velfærdsanalyse).

Men glem ikke, at den vigtigste adfærdsstyrende komponent i den endogene pengeskabelse udenfor centralbankens regi, det er _prisen_ på kredit. Og dén kan centralbanken påvirke gennem rentefastsættelsen.

Mht. "must read" listen, hvorfor spørge Økonomisk Institut, når du allerede har et ønske om, hvad der skal indgå (Marx)? Jeg er 100% sikker på, at mange af de valgte artikler af medarbejderne vil blive erklæret for ubrugelige/urealistiske o.lign. af kritiske politter. Og så er vi måske alle bare gået en omvej?


Mads  Stolberg-Larsen

Mads Stolberg-Larsen @ d. 15. november 2014 #11

@Jensen
Hvis KP redigerer i noget af det, der laves med Økonomisk Institut uden samtykke er der jo ikke tale om samarbejde. Når jeg skriver samarbejde, mener jeg det. Hvordan du så er 100 pct. sikker (nul usikkerhed der) på noget andet, skal jeg ikke gøre mig klog på.
At jeg personligt mener at Marx økonomiske tænkning, uanset hvor forkert den har været, har haft så stor betydning, at man måske bør stifte bekendtskab med, hvad han faktisk skrev, har som sådan ikke noget med dette at gøre.


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 15. november 2014 #12

@ Stolberg-Larsen

Det behøver du heller ikke at gøre dig klog på. Det bliver for vildt hvis vi skal kunne forklare hinandens meninger. Jeg talte nu vist heller ikke om at "redigere uden samtykke" - dét har så lidt med dette at gøre. Men jeg kan da godt sætte 100% ned til 97,3%. :-)

Spøg til side, så troede jeg, at en "must read" liste var et efterspurgt produkt. Men dine personlige meninger fik pludselig noget med det hele at gøre, da det nu er gået op for mig, at kritiske politter ønsker, at listen skal udarbejdes i samarbejde mellem kritiske politter og medarbejdere ved ØI. Det havde jeg ikke fanget ved gennemlæsning af hovedteksten. (Og så er jeg nok ikke den rette, da jeg hører til segmentet af gamle røvhuller, der tror på, at folk med uddannelse indenfor et felt har mere at byde på end studerende af selvsamme felt. Sorry.)


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 16. november 2014 #13

"Her tænkes mere specifikt på Clarkeskatter, Koopmans økonomier, Edgeworth Box o.l. Forudsat man har forstået disse, er det klart, at de har teoretisk værdi, men spørgsmålet er, om man kunne bruge undervisningstiden bedre på modeller og teorier, der har mere praksis relevans."

Hvad mener I lige præcist? Koopmansøkonomier og edgeworthbokse er den nemmeste måde at præsentere generel ligevægt. Generel ligevægt har ingen plads I økonomisk teori, vel? Økonomiske agenter, som optimerer og koordinerer adfærd (med eller uden markedsfejl). Nej det lyder ikke som økonomi! Lad os erstatte det med teorien om "indsæt buzzword", eller ikke-publicerbare heterodokse bidrag.


Mads  Stolberg-Larsen

Mads Stolberg-Larsen @ d. 17. november 2014 #14

@Mogensen (og til dels Stassen) vedr. Edgeworth box:

Selvfølgelig har Koopmanøkonomi og Edgeworthbox plads i økonomisk teori. Det vi stiller spørgsmåltegn ved er, hvor meget de fylder i mikroforløbet på bacheloren - og mere generelt: Hvor meget teorier, der i deres antagelser ikke tager udgangspunkt i virkeligheden fylder på bacheloren relativt til teorier, der gør.
Personligt betragter jeg det som langt mere værdifuldt at en person, der har taget en bachelor i økonomi kender til de kognitive bias, som han har, end han har lært om en person, der handler med sig selv på en øde ø. Så buzzordet jeg indsætter er behavioral economics/psychology, hvilket der mig bekendt er publiceret en del af.

Når man har haft om, hvordan mennesker i praksis tager valg kan, kan man gå i gang med at teoretisere, som man har lyst. Og her har Koopman økonomi og Edgeworth box nok deres berettigelse (Clarke-skatter har ikke givet den begrænsede mængde tid, der er til at undervise). Men for at gentage synspunktet i hovedteksten:
"Kravle-gå analogien bør vendes på hovedet. Før man lærer, hvordan vi antager folk agerer og på hvilket informationsgrundlag de gør det, bør vi vide, hvordan de rent faktisk gør det og hvad informationsgrundlaget er i praksis. Udgangspunktet bør være hvordan man virkeligheden tager valg og agerer. Dette udgangspunkt kan man så tage teoretiske afstikkere fra."


Mads  Stolberg-Larsen

Mads Stolberg-Larsen @ d. 17. november 2014 #15

@Jensen

Jeg tror, sådan en must-read liste er et efterspurgt produkt. Og det ville være rigtig fedt om Økonomisk Institut udarbejdede en sådan uden der var brug for samarbejde med andre. Desværre er jeg 97,3 % sikker på, at det ikke sker, medmindre vi (Kritiske Politter) rykker på det.

Derudover er jeg enig i, det er jer gamle man skal have fat i. Hvad jeg eller andre studerende så ellers går og tror er relevant, skal ikke være det springende punkt for at få udarbejdet listen.


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 17. november 2014 #16

ligevaegtsanalyse er helt central i oekonomisk teori, og bruges i naermest alle afkroge af teorien. saa at man gennemgaar det i et af mikrofagene virker som "underkill" fremfor "overkill" hvis noget. at sige at generel ligevaegt ikke tager udgangspunkt i virkeligheden viser igen-igen en manglende forstaaelse for stoffet. Det er nemt at lave slagkraftige saetninger der beskrive det som "virkeligheden" vs "en mand der handler med sig selv paa en oede oe", men det goer det ikke mere rigtigt.

Hvorfor tror du at man snakker om BIAS? bias fra hvad? fra den optimerende opfoersel selvfoelgelig. Det er da klart at det er godt (nok i virk et must) at kende disse bias, men hvis man ikke aner hvad udgangspunktet er bliver det svaert at applie et bias. se for eksempel paa de finansielle markeder.

Som et eksempel, the eff market hypothesis er udgangspunktet fra optimerende adfaerd. Der er fundet flere afvigelser fra den, som saa er proevet forklaret med en eller flere behavioral modeller, men disse modeller fejler desvaerre naesten altid i at forklare mere end den ene ting de var designet til, eller forklarer dem kun pga daarligt anvendt statistik. Saa her har man altsaa en edgeworth-mand vs en behavioral-mand, og foerstnaevnte forklarer verden meget bedre end sidstnaevnte. Irrelevant / ubrugelig teori? tror det naeppe. godt at laere lidt om behavioral? ja.



et godt papir om EMH tests:
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0304405X98000269


Mads  Stolberg-Larsen

Mads Stolberg-Larsen @ d. 17. november 2014 #17

@Jonas S:
1) Nej, vi mener (overraskende nok) ikke det udvander bachelorfagene. Mere Behavioral skal "finansieres" af at mechanism design i form af at Clarkeskatter udgår. Edgeworth box og Koopman økonomi kan diskuteres (gode argumenter for at de bliver er nævnt ovenfor - personligt tilhører jeg gruppen, der mener, vi bør stifte bekendtskab med disse i løbet af bacheloren, da de, som Patrick Mogensen hentyder, danner udgangspunkt for stort set al teoretisering i moderne økonomi). Mere pengepolitik i praksis skal "finansiseres" ved at reducere makro C pensum med en model eller mere. Hvilken det skulle være, skal jeg ikke gøre mig klog på her, da jeg ikke kender pensum godt nok efter der er kommet ny forelæser.
Hvad dette har at gøre med, hvad dine venner på RUC har oplevet, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men heldigvis har vi på polit mere end 14 dage til at beskæftige os med økonomi.

2) Jo, man har et eget-ansvar (!). Men det skal ikke forhindre os i at komme med forslag, som vi mener forbedrer studiet. De 10 minutter hver anden gang skulle jo ikke bruges fuldstændig random på, men på kort at evaluere det man laver videnskabsteoretisk, fordi videnskabsteori er fuldstændig fraværende i mikro og makro A, B og C, til trods for at der er tale om socialvidenskab.
Generelt kan jeg kun opfordre folk til at læse gode bøger ved siden af studiet. I prioriteret rækkefølge er her lige 3: "Fooled by Randomness" af Nassim Taleb, "Thinking Fast and Slow" af Daniel Kahneman og "The Misbehavior of Markets" af Benoîr Mandelbrot.


Mads  Stolberg-Larsen

Mads Stolberg-Larsen @ d. 17. november 2014 #18

@Stassen:
Jeg tror, at det viser en manglende forståelse for virkeligheden, hvis man mener Koopman's økonomi beskriver den. Ud fra det lille jeg har forstået om kompleksistetsteori, mener jeg, det er langt mere beskrivende for den proces, der ligger til grund for det økonomiske system, end Koopmans økonomi og generel ligevægts teori er. I forlængelse heraf er her et paper om The Inefficient Market Hypothesis, der viser at EHM bryder ned når der fødsel/død og heterogenitet i diskonteringsfaktoren medtages: http://www.nber.org/papers/w18647

I øvrigt er det ret nemt at snakke om bias uden at bruge at have prekonceptualiseret, hvad der konstituerer rationalitet. Kahneman gør det gennem store dele af "Thinking Fast and Slow".


Mads  Stolberg-Larsen

Mads Stolberg-Larsen @ d. 17. november 2014 #19

@Stassen vedr. selve studieordningen:

Det ærgrer mig, ikke at have fået kommenteret på dit første indlæg, som jeg mener indholder mange interessante betragtninger (minus din kommentar om tonen og at vi ikke skriver professionelt), men at gå ind i alle de ting, du skriver vil blive for omfattende. Din pointe omkring R bakker jeg dog helt og aldeles op om.
For at gøre en lang diskussion kort kunne det være fedt at have en paneldebat om studieordningen med dig, Henrik Jensen og andre interessenter, som alternativ til at køre denne lidt fragmenterede debat. Desværre vil denne komme for sent i forhold til, hvornår den nye studieordning bliver implementeret, men bedre sent end aldrig.


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 17. november 2014 #20

vedr. Farmer et al (2012)

To korte kommentarer om det ovenfor nævnte NBER Working Paper 18647 af Roger Farmer m.fl.

1. Det er lidt et spil om ord, om papiret invaliderer efficient markets hypotesen. Forstået som en hypotese, om at aktivpriser reflekterer tilgængelig information gør artiklen det ikke. Jeg ser det mere som et bidrag til at stille spørgsmålstegn ved, at efficiente markeder også implicerer Pareto optimalitet. Men her findes der MÆNGDER af papirer som introducerer diverse friktioner som viser, at dette ikke holder (en af de typiske er at afvige fra antagelsen om komplette tilstandsafhængige markeder). Farmers "hook" er at holde økonomien friktionsfri og introducere en OLG struktur, som i andre sammenhænge vides at skabe Paretoinoptimale allokeringer og åbne for muligheden for solpletligevægte. Det er fremkomsten af disse arbitrære ligevægte som driver deres resultat.

2. Det er en artikel som muligvis vil kunne læses på kandidatdelen, men kræver et indgåede kendskab til især de dynamiske modeller som p.t. indgår i Makro C (Ramsey og Diamond modellerne). Og man skal ikke være bange for matematik, "længevarende" modeller, eller komplette finansielle markeder.


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 17. november 2014 #21

@Mads

"Kravle-gå analogien bør vendes på hovedet. Før man lærer, hvordan vi antager folk agerer og på hvilket informationsgrundlag de gør det, bør vi vide, hvordan de rent faktisk gør det og hvad informationsgrundlaget er i praksis. Udgangspunktet bør være hvordan man virkeligheden tager valg og agerer. Dette udgangspunkt kan man så tage teoretiske afstikkere fra."

Det forstår jeg ikke helt. I virkeligheden er informationsgrundlaget uendeligt komplekst, og hvis man skulle fortsætte ad den tangent, så ville man jo aldrig kunne lære nogen noget, for ingen modeller lever op til et fuldt realistisk informationsgrundlag. Men det betyder ikke, at teorier ikke har givet økonomer en række vigtige indsigter, man ikke var klar over før.

Generel ligevægt er f.eks. et godt eksempel. Mange "almindelige folk" tænker alt for tit i partielle analyser frem for at se det i form af en "generel ligevægt". Det lærer man jo ved de der teorier. Betyder det, at teorierne er perfekte? Nej. Betyder det, at de ikke er relevante at lære? Bestemt ikke.


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 17. november 2014 #22

@ Mads, det kunne rigtignok vaere interessant at goere diskussionen om studieordning lidt mere bred saa at den i hoejere grad involverer folk fra det private erhvervsliv (om det saa lige skal vaere mig er nok mindre vigtigt) samt andre institutioner hvor politer ender op efter endt uddannelse (som jeg plejede at sige, saa finder jeg det sjovt at den sektor som ansaetter flest politter, finanssektoren, er den som "serviceres" med faerrest valgfag, der er lidt flere valgfag nu men da jeg studerede kunne man ikke engang tage intro finance).

Mht dit papir der snakker om "invalidering" af EMH, ja der er (som HJ siger) mange papirer der kommer med udvidelser/afvigelser/alternative teorier, men ingen af dem har endnu formaaet at komme med et trovaerdigt og paalideligt alternativ som kan "stand the test of time" (ie the test of econometricians). Et andet eksempel er Black Scholes (som ogsaa kommer fra edgeworth bokse), den kritiseres ofte for "ikke at afspejle virkeligheden nok da virkeligheden er mere kompliceret" (som vidst ogsaa er det du har imod edgewort mfl), men faktum er at der ikke rigtigt er andre modeller som har formaaet at tage store fremskridt fra den (der er modeller med forskellige stoch vol overlays, men de er ogsaa BS i deres grundform). At noget ikke beskriver virkeligheden "godt nok" er i mine oejne ikke et godt modargument mod noget som helst; man er noedt til at komme med et bedre alternativ samt et se paa om den "imperfektion" som ens model har goer den ubrugelig (som det virker til du siger) eller at man bare skal bruge den med omtanke (som eksempelvis Black Scholes)

Det er ogsaa det jeg mener med "arrogant", i afkaster teorier som er ekstremt vigtige med et lille haandkast for at laegge mere vaegt paa andre ting (jeg har endnu ikke set et modargument fra din side om EW bokses "uduelighed" ud over at sige at verden er mere kompleks). Mere specifikt, at droppe clarke skatter og en model i makro goer det ikke muligt at laere behavioral finance/econ + monetary economics, det er relativt svaere og dybe felter som kraever mere end 1 ECTS for at faa en god indgang i. Man kunne eventuelt goere disse fag obligatoriske (synes jeg faktisk at man burde, samt et om banking), men det er lidt svaert fordi studiet skal indholde et minimum af valgfrihed, og der er ikke mange andre ting som er mere oplagte at droppe.


Mads  Stolberg-Larsen

Mads Stolberg-Larsen @ d. 17. november 2014 #23

@Michael:
Jo man kunne godt lære noget, selv om man arbejdede fra udgangspunktet, at verden er uendelig kompleks. F.eks. kunne man lære noget om, hvordan man kognitivt reducerer denne kompleksitet (http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_cognitive_biases; et par interessante metoder værende availability bias, focusing effect og framing effect). Rationalitetsbegrebet kunne i den forbindelse evt. redefineres til at handle om, hvordan man mest effektivt reducerer kompleksiteten til variable, der er nemme at tage valg over, men det er en helt anden diskussion (som nok er relateret til Information Theory).

At en teori er relevant at lære, er i den forbindelse ikke kravet til, om den bør indgå på bachelor ordningen. Her er kravet om den ligeså relevant at lære som en anden teori. Clarke-skatter er et eksempel på noget, der bør udgå til fordel for mere behavioral (i min optik).


Mads  Stolberg-Larsen

Mads Stolberg-Larsen @ d. 17. november 2014 #24

@Stassen:
Jeg siger ikke, at EW bokse er "uduelige". Hvis de var, ville de ikke indgå på bachelorordningen. Jeg siger, at der er anden teori, som er ligeså relevant at lære, hvis ikke mere (hvis det er arrogant then so be it). I forhold til EW bokse er mit argument ikke, at der er kompleksitet, men at der er kompleksitetsteori, der prøver at forklare, hvordan kompleksitet opstår via interaktion og iterationer af simpel opførsel blandt autonome enheder. Min påstand er således, at læren om kompleksitetsteori, der i sit udgangspunkt er dynamisk, er ligeså interessant at lære og fordybe sig i som EW bokse og generel ligevægt. Om dette er tilfældet, er et trospørgsmål, da der ikke rigtig findes en counterfactual, hvor man har en anden udformning af studiet.

Derudover er ovenstående forslag blot at man skal lære mere behavioral og pengepolitik i praksis, hvor vi så prøver at komme med forslag til, hvordan det bliver muligt. Optimal behandling af disse emner, må blive diskussionen næste gang man piller ved studieordningen (kan forestille mig, at der kommer en revision, når man ved hvordan fremdriftsreformen kommer til at virke i praksis).


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 17. november 2014 #25

@Mads

Som sagt skal man hele tiden stille sig spørgsmålet om, hvorvidt ting er relevante at lære (økonomisk teori udvikler sig jo hele tiden, og det skal selvfølgelig afspejle sig i både bachelor- og kandidatfagene, når polit er en forskningsbaseret uddannelse). Jeg mener dog i høj grad, at f.eks. generel ligevægtsteori er vigtigt at lære, da det er én af de ting, der i høj grad adskiller økonomer fra andre professioner (partielle analyser har deres berettigelse, men virkeligheden er jo aldrig "alt andet lige").

Jeg vil læse dit link ved lejlighed, så skal ikke gøre mig klog på, om det er relevant at lære eller ej. Det er der nok andre, der kan vurdere bedre, end jeg kan. :)!


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 18. november 2014 #26

Naar jeg kommer "" om et ord er det for at forkorte mine skriblerier, "uduelige" skulle opsummere din kritik om dem, saa laes ikke for meget ind i det.

Mht jeres forslag, saa er det mig stadig ikke klart hvordan i oensker at faa plads til de ekstra ting? At droppe clarke skatter og en enkelt model i makro giver meget meget lidt plads til to saa store emner. Det er denne "omprioritering" jeg har oensket fra jer hver gang i skriver disse indlaeg, jeg mener ikke jeres forslag er realistiske som de staar. Tid er et begraenset gode, og selvom jeg er enig i at alle de emner i naevner er vigtige er det ligegyldigt med mindre i kan pege paa lige saa meget (eller mere) stof som er "mindre vigtigt" som man kan beskaere.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger