Der er snart deadline for ansøgninger til stillingen som Visiting Associate (VA) hos Boston Consulting Group, og i den forbindelse har vi i Altandetlige.dk snakket med Frederik Greisen som denne sommer har været igennem forløbet.
Hvorfor
valgte du at ansøge om at blive VA?
Jeg søgte stillingen som Visiting Associate (VA) hos Boston
Consulting Group (BCG), da jeg ønskede at prøve kræfter med arbejdsopgaver, som
kunne supplere min uddannelse på politstudiet. Jeg har altid været glad for at
læse økonomi, men har hovedsageligt beskæftiget mig med opgaver med et højt
teoretisk niveau. Derfor så jeg et internship hos BCG, som en oplagt mulighed
for at få erfaring inden for en erhvervsorienteret branche, og som en mulighed for
at afprøve mig selv i et dynamisk og internationalt miljø, hvor der arbejdes
med problemstillinger, der er på topledelsens agenda. Jeg ansøgte om
VA-positionen, mens jeg var på udveksling i USA på Cornell University. Ideen indtraf,
fordi mine amerikanske medstuderende havde stort fokus på summer internships, da
det kan føre til et godt jobtilbud, og studiejobs ikke er en del af et normalt
studieforløb i USA. I MBA-fagene på Cornell var der ofte indlæg fra store
amerikanske og internationale virksomheder – typisk konsulenthuse og
investeringsbanker. BCG tiltalte mig, da jeg oplevede, at der var stort fokus
på at udvikle den enkelte medarbejder igennem træning, diversitet i arbejdsopgaverne
og ansvar i projekterne.
Hvad
fik du ud af opholdet?
Under mit ophold som VA har jeg først
og fremmest lært utroligt meget! Jeg fik ansvar fra den første dag på jobbet.
Det blev forventet, at jeg lagde mange arbejdstimer og selv lagde et stort
stykke arbejde i hurtigt at opbygge kendskab til et område, som jeg aldrig
havde beskæftiget mig med før. Kravet om hurtig omstilling gjorde opholdet
virkelig udbytterigt og godt.
Som konsulent hos BCG skal man være
klar på at være fleksibel, da arbejdsdagen afhænger af, hvor og hvornår projekterne
er placeret. Kravet om omskiftelighed blev jeg lynhurtigt eksponeret for.
Fredagen før den første dag i internshippet, blev jeg orienteret om, at jeg
skulle på et projekt et andet sted end København fra mandag til torsdag i alle seks
uger. Dette var selvfølgelig en omvæltning, men det intense forløb bevirkede,
at jeg både fagligt og socialt fik meget ud af mit internship. Jeg kan berolige med, at jeg altid havde fri i
weekenden – og at weekenden bliver opfattet som (nærmest) hellig.
Har
du stadig mod på at få et job i konsulentbranchen?
Forløbet som VA har givet mig et virkelig godt indblik i,
hvad det vil sige at arbejde i konsulentbranchen. Jeg oplevede, at mine
kompetencer fra politstudiet rustede mig godt til at strukturere komplekse
problemstillinger af stor værdi for klienterne. På grund af de spændende
opgaver og inspirerende mennesker jeg har mødt, så ved jeg efter internshippet,
at konsulentbranchen tiltaler mig. Som konsulent får man stor erfaring inden
for forskellige opgaver og industrier på kort tid sammenlignet med andre jobs.
Indlæringen er på et højt niveau, og man får opbygget en bred base af viden. Internshippet
i BCG har ikke afskrækket mig – tværtimod synes jeg, at et job hos BCG vil være
en god start på min karriere som cand.polit. Det er en virkelig god, social og udviklende
arbejdsplads, og jeg føler, at jeg kun har set toppen af isbjerget!
Hvorfor
vil du anbefale andre at søge?
For det første har opholdet givet mig
et utrolig godt indblik i, hvad det vil sige at arbejde for en af de førende
virksomheder i konsulentbranchen. Jeg har fået et godt indblik i typen af
opgaver og arbejdsgangen på et projekt. For det andet har jeg allerede fået mange
redskaber og viden, som jeg kan bruge i fremtiden både på og efter studiet.
Hvis du ønsker at prøve kræfter med et
internship, hvor du arbejder tæt sammen med både kollegaer og klienter og får
ansvar fra første dag med reelle arbejdsopgaver i stedet for blot at lave
kaffe, så vil jeg klart anbefale dig at søge et internship hos BCG.
Kan
du give et godt råd til de håbefulde ansøgere?
Jeg vil anbefale, at man sætter en del
tid af til at forberede sig på jobsamtalen, idet processen adskiller sig fra
almindelige samtaler. I processen indgår adskillige caseinterviews, hvor ens
evne til at analysere, strukturere og kommunikere problemstillinger bliver
testet. Man bliver præsenteret for problemstillinger, som man ofte ikke har
nogen som helst viden om. Dette kan være en virkelig svær øvelse at komme
igennem, og den kræver en del forberedelse for en politstuderende, da der ikke
er eksponering for denne type opgaver på studiet.
Hvis opholdet skal beskrives ultra
kort:
VA positionen hos BCG har været en utrolig
lærerig oplevelse, og det har været en bekræftelse på, at et job i
konsulentbranchen hos BCG vil være en meget udviklende proces, som vil åbne
endnu flere døre i fremtiden.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2