En julehistorie

Andreas Madum

Dette års julehistorie bliver bragt af Ph.D.-studerende og blogger på Altandetlige.dk, Andreas Madum, og som enhver sand historie er det en vismand, der leder de vildledte på rette vej.

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra ministeren om at effektivisere uddannelsessystemet. Det var den første effektivisering siden økonomen erklærede mennesket rationelt og egennyttigt. Og alle studerende drog hen for at lade sig estimere, hver til sin økonometriker.

Også Ole Jann drog op fra bydelen Amager til Peter Norman Sørensens by, som hedder København, for han var af Peters akademiske hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med markedet, sin elskede, som ventede positive jobtal fra USA.

Og mens de var dér, kom tiden, at afkastet skulle realiseres; Markedsværdien af den optimalt diversificerede portefølje steg, og Ole solgte, da kursen var på sit højeste, og han svøbte profitten og lagde den i en nystrøget skjortelomme, for der var ikke plads til den på guldkortet fra American Express.

I det samme bull-marked var der humanister, der lå og holdt nattevagt over deres studiepladser. Da stod Peter Birch frem for dem, og hans velidentificerede regressioner strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.

Men kommissionsformanden sagde til dem: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele samfundet: Nu skal I læse mainstream, neoklassisk økonomi; Det er både en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for at bevare velfærden på samme niveau som under Fogh-regeringen, og dette er tegnet I får: I skal finde en profit, der er svøbt og ligger i en nystrøget skjortelomme”.

Og med ét var der over for formanden en skare af kritiske studerende, der krævede alternative regnemetoder og videnskabsteoretiske diskussioner, som brød ud i sang: Ære være Keynes og den finanspolitiske multiplikator! Mere tværfaglighed og færre eksempler med pizzafabrikker!

Idet de syngende studerende havde forladt dem og var vendt tilbage til Dagbladet Informations online debat-sektion, sagde humanisterne til hinanden: ”Lad os gå ind til Økonomisk Institut og se det, som er sket, og som formanden har forkyndt os”. De skyndte sig derhen og fandt Ole og markedet sammen med profitten, der lå i den nystrøgede skjortelomme.

Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om denne profit, og alle på instituttet, der hørte det, undrede sig over, hvad humanisterne fortalte dem; For hvis markedet ventede positive jobtal fra USA, hvorfor var det så ikke allerede afspejlet i kurserne?

Så rejste Ole Jann sig og nævnte, at der jo sikkert bare var en friktion. Måske en fast omkostning ved at indsamle eller anvende informationen. Det overbeviste humanisterne, der straks begyndte at forklare arbejdsløshed udelukkende ved hjælp af ændringer i, hvor meget folk har lyst til at arbejde.


1 kommentar


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 24. december 2014 #1

Kærligheden til markedet vandt til sidst! Et sandt juleeventyr. Smukt! Endnu et eksempel på, at OLE-estimatoren er unbiased og altid opnår sine assymptotiske egenskaber! Halleluja!


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger