Lær online med Coursera

Vi har tidligere sat fokus på online undervisning her på Altandetlige.dk. Konceptet har været tilstede i nogle år, men stille og roligt kommer mere afrundede tjenester til, og det, som før var mere præget af pionerånd, er nu timede og tilrettelagte kursusforløb. Et sådan tilbud er Coursera. Coursera er en for-profit organisation, startet af to professorer fra Stanford. I udgangspunktet er kurserne gratis, men i nogle tilfælde kan man få et særligt verificeret certifikat for gennemførsel af et kursus. Dette koster penge, men det er altid et tilvalg - gratis deltagelse er udgangspunktet.

Før vi kigger på hvad der udbydes, skal det måske lige nævnes, at kurserne er baseret på deltagelse. Typisk er der en aflevering om ugen, og der er selvfølgelig komplekse plagiatkontrolmekanismer - blandt andet kan de genkende om det er den samme person, som taster opgaverne ind i systemet ved at analysere tastemønstre - de snu dataloger!

Meeen - er det ikke alt sammen programmering og nørderi?

Hjemmesiden er startet af to datalogiprofessorer: Andrew Ng og Daphne Koller. Det kan afskrække, men udbuddet af fag spænder langt bredere end videnskabelig programmering. Der er massere af kurser inden for områder som: jura, humaniora, medievidenskab, matematik og ja - økonomi. Lad os se lidt på hvad foråret bringer.

Financial Markets - Robert Shiller, Yale (link)

Starter 17. februar 2014

Skam dig hvis du ikke ved hvem Shiller er. Han er en af de mest indflydelsesrige økonomer i verden, forfatter til bestsellere og ikke mindst delte han sidste års nobelmindepris i økonomi (med Fama og Hansen). I kurset introduceres man for finansielle markeder, imperfektioner i sådanne markeder, forsikringer, værdipapirer og så videre. Der er mulighed for at deltage gratis (som altid) og der udbydes også et "Verified Certificate" (ser ud til at være på introtilbud til cirka $50) som du kan hænge op på dit værelse eller vise til din arbejdsgiver (måske vil din arbejdsgiver endda betale hvis det er relevant).

A Beginner's Guide to Irrational Behaviour - Dan Ariely, Duke University (link)

Starter 11. marts 2014

Dan Ariely er, ligesom Robert Shiller, en kapacitet på sit felt. Dan Ariely kendt for meget aktivt at formidle adfærdsøkonomiens mystisk resultater (set med neoklassiske øjne), og et onlinekursus med ham næsten være underholdende. Der er ikke mulighed for at betale for et verificeret certifikat, men kurset byder på en anden mulighed: to forskellige forløb. Der er et normalt track og et distinction track. I den første mulighed bedømmes forløbet således at 50% af bedømmelsen kommer fra Lecture Quizzes og 50% kommer fra eksamen. I "distinction" er fordelingen lidt anderledes, og forløbet mere omfattende: 20% reading quizzes, 20% lecture quizzes, 30% final exam, 15% "Solve a problem"-assigment og 15% "Design an experiment"-assignment. Dette understreger blot, at Coursera ikke er en statisk side med envejskommunikation - det er reelle undervisningsforløb.

Der er flere interessante kurser, men kig selv derinde. Måske er der netop et kursus for dig.

Afslutningsvis vil jeg lige nævne at artiklen blev til på baggrund af et tweet fra Ph.D. polit. Morten Nyboe Tabor. Har du noget du vil have på Altandetlige.dk, men har måske ikke tiden til at skrive artiklen selv? Så tweet os på @Altandetlige !

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk