Lancering af nyt forskningscenter

Mandag d. 16. april lanceres et nyt forskningscenter på Økonomisk Institut. Navnet er INET Center on Imperfect Knowledge Economics. Roman Frydman (New York University) bliver leder af forskningsprogrammet og Katarina Juselius (Københavns Universitet) vil stå for ledelsen af forskningscenteret. Forkortelsen INET henviser til Institute for New Economic Thinking, der har bevilget den eksterne finansiering og er stiftet af finansmanden George Soros.

Arrangementet d. 16. april er kun for inviterede, men det følges op af en videnskabelig konference med fokus på Imperfect Knowledge Economics tirsdag d. 17. april, hvor der er fri adgang.

Højdepunktet på mandagens program er en diskussion af den europæiske krise mellem George Soros og professor emeritus fra Økonomisk Institut Niels Thygesen. Den videnskabelige konference dagen efter byder på oplæg fra en række forskere. Roman Frydman (NYU) og Michael Goldberg (University of New Hampshire) vil tale om det teoretiske framework der udgør imperfect knowledge economics, og Søren Johansen (KU) og Katarina Juselius (KU) vil tale omkring de empiriske aspekter med fokus på den cointegrerede VAR model. John Muellbauer (Oxford University) og Mikael Juselius (University of Helsinki) vil tale om implikationerne af imperfect knowledge economics for økonomisk politik. Herudover vil en række Ph.d. studerende fra Økonomisk Institut holde oplæg i relation til de ovenstående emner.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk