LaTeX 101: En introduktion for politter

Patrick Kofod Mogensen

Mange politter har hørt om det. En del har sat sit bachelorprojekt eller speciale med det. Få forstår det. Følg med i serien og gå fra intetanende polit til LaTeX-stjerne.

For den tekniske, æstetiske eller bare nysgerrige stud. polit. kommer der et tidspunkt hvor han kigger på et dokument sat i LaTeX, og tænker: "Det må jeg lære!" Hvis du er nået dertil, er serien af artikler, hvoraf denne er den første, lige noget for dig. Til at starte med vil vi gennemgå helt basale ting som: installation af LaTeX, installation af teksteditor, gennemgang af et "Hello World!"-eksempel og naturligvis din første Cobb-Douglas-funktion i LaTeX. Senere, og der er desværre lidt tilvænning og erfaring imellem nu og det tidspunkt, vil der komme artikler om mere avancerede emner såsom: eksport af tabeller fra Excel til LaTeX, simple grafer, avancerede interaktive grafer (kan, til forlagenes store ærgrelse, desværre ikke printes) over i makroer, og måske når vi til BibTeX og slideshows inden semesteret er ovre. Feedback og et stokastisk element vil bestemme den nærmere rækkefølge, men jeg vil forsøge at lægge en naturlig progression ind i serien. Desværre bachelor- og specialeskrivere i dette semester. I må tage mere avancerede spørgsmål i vores debatforum. Hvis du kommer for LyX-hjælp må jeg desværre også skuffe. Selvom WYSIWYG-systemer som LyX og Scientific WorkPlace har sine forcer og anvendelsesområder - især hvis man har en forståelse for hvordan LaTeX virker - vil vi ikke gennemgå disse her. Dette er en LaTeX-guide baseret på en LaTeX-installation og en teksteditor. Vi starter fra bunden.

Forskellige metoder

Det er klart, at der, i et tekstopsætningssystem som LaTeX, vil være mange måder at gøre forskellige ting på. Alene det at skrive en linje matematik kan gøres på ufatteligt mange måder. Jeg anvender oftest align-miljøet (mere om dette senere), men i mange tilfælde kan dette fint erstattes med andre værktøjer. På samme måde findes der andre distributioner af LaTeX end dem jeg fortæller om, og der findes et utal af teksteditorer. Det er fuldt ud i orden at foreslå alternativer i kommentarsporet og vores debatforum, men hold tonen sober og konstruktiv.

Installation

Hvis du ønsker at lave dine afleveringer i LaTeX, er det ingen forhindring, om du er bruger af Windows, Mac eller noget helt tredje. Heldigvis er opsætningen relativt simpel, og her følger, for både Windows og Mac, én af flere muligheder for at få LaTeX på din maskine.

Windows

De fleste af jer vil sandsynligvis være Windowsbrugere. Om det er XP, Vista, 7 eller 8 bør ikke gøre nogen forskel - jeg har kørt det på alle styresystemer. Jeg vil anbefale følgende fremgangsmåde:

Trin 1: Download og installer MiKTeX, som er en distribution af LaTeX bestående af kerneproduktet, en LaTeX-fortolker, og en del standard pakker. MiKTeX hentes her, og der bør ikke være nogle problemer med at få det installeret. I skrivende stund findes en stabil version 2.9 til 32 bit, mens der findes en såkaldt eksperimentel 64 bit version. Jeg kører personligt med 64 bit versionen, og har ikke oplevet nogen mærkelig opførsel endnu. Installationen kræver ikke megen stillingtagen, dog vil jeg anbefale, at du vælger "Yes" til "Install missing packages on-the-fly", se nedenfor. Så slipper du får en masse bøvl med at installere pakker (samlinger af LaTeX-udviddelser) manuelt.

Trin 2: Næste trin er strengt taget ikke nødvendigt, men især for en nybegynder er det nemmere hvis man gør det. Det er her du henter en teksteditor, det vil sige det program du rent faktisk skriver din kode i. Der findes et utal af editorer derude. Nogle er dedikerede (La)TeX-editorer, men der findes også mere general purpose scripting/programmeringseditorer, som fungerer fint. Til at starte med er TeXnicCenter et godt bud, og det kan hentes her. Dog skal du være opmærksom på, at du ikke får UTF-8 understøttelse i den stabile udgave af programmet. Ønsker du UTF-8 understøttelse skal du hente Alpha-udgaven af TeXnicCenter 2 på samme side, som du henter den stabile version 1. Ønsker du UTF-8 understøttelse, og er du ligeglad med en brugerflade hvor du kan klikke dig til de forskellige ting, kan du med fordel bruge den medfølgende editor TeXworks. Første gang du startet programmet op, vil du blive mødt af følgende:

Dernæst bliver du bedt om at fortælle hvor dine kørbare LaTeX-filer ligger. Programmet skal bruge denne destination for at kunne omdanne din kode til et fint dokument. Hos mig ligger det i: C:\Program Files\MiKTeX 2.9\miktex\bin, men det kan være et andet sted hvis du har valgt en anden placering under installationen af MiKTeX.

Næste skærmbillede forholder sig til hvordan du vil få vist såkaldte Postscript-filer. Vi vil ikke generere disse, så bare tryk videre.

Nu er du kommet til konfigurationen af hvilket program du vil bruge til at få fremvist PDF-filer. Dem vil vi lave mange af, så dette skal helst være sat korrekt op. Det er ikke nødvendigt for at lave PDF-filerne, men det gør det nemmere at få dem vist. TeXnicCenter foreslår TeXworks, som følger med MiKTeX-installationen. Jeg lader denne være, men du kan også finde din Adobe Reader.exe-fil, hvis du vil bruge denne, eller hvilket PDF-viewer du nu engang bruger. Dog vil jeg lige nævne, at jeg før har haft problemer med nogle versioner af Adobe Reader, så TeXworks er det sikre valg. Hvis du bare vil åbne PDF-filen direkte fra mappen kan du ignorere dette trin.

Det hele bør foregå fint og pænt. Du er nu helt klar til at lave dit første LaTeX-dokument. Der findes en anden distribution af LaTeX til Windows, som hedder proTeXt. Det er i virkeligheden en samlet installation af MiKTeX, TeXnicCenter og lidt andet software. Nogle vil måske synes det er nemmere at hente denne distribution, men jeg nøjedes nu blot med at hente præcist det vi skal bruge og intet mere.

Mac OS X

Jeg har ikke den store erfaring med Mac og LaTeX, men der bør umiddelbart ikke være den store forskel. Senere når vi kommer til lidt mere avancerede emner, som kræver eksterne programmer, vil jeg dog ikke kunne hjælpe med opsætning til Mac. Som før er der to trin.

Trin 1: Installer LaTeX. Dette er relativt simpelt, ligesom det er under Windows. Du skal have fat i en distribution, og her er det min opfattelse, at MacTeX er den mest populære. Du henter programmet her, og så åbner du ellers bare pakken.

Her er det bare fortsæt, fortsæt indtil du er nået til skærmenbilledet, der skriver tillykke.

Trin 2: Her vælger du din teksteditor, programmet hvor al teksten skal skrives, og som typisk har en genvej til at danne PDF-filen vi i sidste ende er interesseret i. I MacTeX følger der faktisk en teksteditor allerede. Enten kan du anvende en af de to medfølgende editorer TeXworks eller TeXShop (den første er lavet på baggrund af den anden), eller du kan vælge en fra listen her. TeXworks burde være fint til at starte med. TeXworks er rigeligt hvis du ikke behøver en masse knapper.

Det første dokument

Nu skulle alle brugere, Windows som Mac, være klar til at få lavet et dokument. Vi vil følge internetstandarden for programmering- og scriptingguides, og lave et dokument hvor der blot står: "Hello World!"

Nedenfor står først koden til vores første dokument, og derefter vil jeg kommentere på de enkelte dele:

% Eksempel 1
\documentclass{memoir} 
\begin{document}
Hello World!
\end{document}

Det er et meget simpelt stykke kode, som skal til for at producere et LaTeX-dokument. For at få lavet et PDF-dokument, skal LaTeX først fortolke koden. I TeXnicCenter er der en knap, som hedder: "Build current file." Husk at sætte TeXnicCenter op til at lave pdf-filer ved at vælge ”LaTeX => PDF” i stedet for ”LaTeX => DVI”. I TeXworks på Mac og under Windows skal man trykke på "Typeset". På Mac kan du også her vælge hvilken LaTeX fortolker du vil bruge. Du kan ligeledes trykke på den grønne cirkel med pilen i midten. Se grafik nedenfor.

I TeXnicCenter:

I TeXworks på Mac:

 

Prøv at oprette et nyt dokument, og skriv eller kopier ovenstående kode ind. Gem koden i en mappe for sig på din computer. I forbindelse med fremstillingen af pdf-filen vil LaTeX lave en række filer. Af denne årsag er det en god ide at holde hvert projekt i hver sin mappe, da det ellers hurtigt bliver forvirrende at finde rundt i dine filer. Hvis alt går vel, bliver der dannet et pdf-dokument i den samme mappe, som du har lagt dit dokument i. Nedenfor ses en mappe efter LaTeX har kørt. Vi vil ikke komme nærmere ind på rollerne af de forskellige filer; google er din ven hvis du synes det er spændende. Det mest interessante er .tex-filen, som er vores kode, og .pdf-filen, som er vores endelige dokument.

Lad os gå de fem linjer igennem:

Den allerførste linje bliver ignoreret af LaTeX-fortolkeren. En linje, som starter med et procenttegn %, er en såkaldt kommentar. Det er en besked til personen, som læser dokumentet.

I anden linje kommer det første LaTeX-fortolkeren skal have at vide: hvilken type dokument vi ønsker at fremstille. Vi brugte følgende linje:

\documentclass{memoir}

Denne lille kommando, fortæller LaTeX-fortolkeren, at vi ønsker at bruge dokumentklassen memoir. Vi skal ikke skrive vores erindringer, men memoir er en meget fleksible klasse; en dybdegående beskrivelse findes her. Der findes andre dokumentklasser, som har mere sigende navne, såsom: article, book (memoir er baseret på denne) og slides. Vi vil senere bruge nogle af de funktioner, som findes i memoir, og derfor kan vi lige så godt bruge denne fra starten.

Det næste vi møder er et såkaldt miljø. Et miljø starter og slutter altid på følgende måde:

\begin{miljønavn}
\end{miljønavn}

Vores miljønavn er document, og det betyder simpelthen bare, at alt der står mellem de to kommandoer: \begin og \end, er hvad vi vil have med i vores dokument. Imellem de to kommandoer vil vi skrive al tekst, alle ligninger og indsætte billeder og tabeller. I eksemplet indeholdt vores dokument blot teksten ”Hello World!”.

Det er selvfølgelig ikke nok at kunne skrive tekst. Som stud. polit. skal man nødvendigvis også være i stand til at skrive noget matematik. Den mest simple måde at skrive matematik i LaTeX er at omringe det man vil skrive med dollartegn.

% Eksempel 2
\documentclass{memoir}
\begin{document}
Hello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\alpha y^\beta$?
\end{document}

Hvis du kører ovenstående kode, bør du få et fint dokument med den tekst vi kan se, og et funktionsudtryk for en Cobb-Douglas-funktion. Det, der måske er nyt, er brugen af tegnet ^,\alpha og \beta. Tegnet ^ er et accenttegn, og hedder cirkumfleks på dansk. Man kan betragte det som et opvendt V eller et lille logisk ”og”, som blot er hævet over linjen i teksten. I kender det måske som ”hat” fra matematikundervisningen. I din LaTeX-kode kan du se, at tegnet angiver hvilken potens henholdsvist x og y løftes op i. Her kan du tænke på tegnet som en lille pil, som angiver at det følgende skal stå oppe. Græske bogstaver skrives ved hjælp af en kommando. Kommandoen er simpelthen et backslash, \, efterfulgt af det engelske navn på bogstavet. Læg mærke til, at der er mellemrum mellem \alpha og y i koden. Dette er vigtigt, da LaTeX-fortolkeren bliver ved med at læse kommandonavnet indtil der kommer et nyt backslash, et mellemrum eller nogle andre undtagelser vi vil se på senere. Således vil LaTeX forstå følgende, som om x skal opløftes i et tegn ved navn \alphay som så igen opløftes i \beta:

% Eksempel 3: Fejl i matematikken
\documentclass{memoir}
\begin{document}
Hello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\alphay^\beta$?
\end{document}

Din LaTeX-fortolker vil give en fejlmeddelelse omkring en ”Undefined control sequence”, som blot betyder \alphay-kommandoen ikke er defineret.

Inddeling af dokumentet

Vi må hellere give vores flotte dokument en lille overskrift. Da vi benytter memoir-klassen, som er baseret på dokumentklassen book, kan man inddele sit dokument i følgende niveauer: book, part, chapter, section, subsection, subsubsection, paragraph og subparagraph. Yderligere findes niveauer for frontmatter, mainmatter og backmatter, hvilket vi ikke kommer til at se på nu. For at lave vores overskrift i et simpelt dokument, som de vi sidder med her, springer vi book og part over, og går direkte til chapter. Prøv at køre følgende LaTeX-kode:

% Eksempel 4: Inddeling af dokument 1
\documentclass{memoir}
\begin{document}
\chapter{Cobb-Douglas-eksemplet}
Hello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\alpha y^\beta$?
\end{document}

Du bør få noget lignende det nedenstående:

Det er selvfølgeligt noget bombastisk i forhold til den mængde og type af tekst vi ønsker at formidle. Hvis vi nu var igang med at svare på et delspørgsmål i en opgave, ville det nok være lige i overkanten at spørgsmål 1 blev navngivet ”Kapitel 1: Cobb-Douglas-eksemplet” i vores besvarelse. Husk på, at memoir-klassen er bygget oven på book-klassen, hvor man naturligvis vil være interesseret i at inddele sit dokument i kapitler. Hvis man ønsker at starte med en lidt mere simpel overskrift, skal vi kigge på noget nyt: valgmuligheder.

Valgmuligheder

Mange kommandoer i LaTeX har valgmuligheder, eller options på engelsk. Vores \documentclass-kommando har følgende generelle form:

\documentclass[valgmulighed1, valgmulighed2, valgmulighed3, ..., valgmulighedN]{klasse}

I vores tidligere eksempler har vi valg memoir i stedet for ”klasse”, og blot ignoreret hele ”[...]” delen. Vi vil dog nu vælge en af de valgmuligheder, som findes i memoir-klassen: article. Dette får memoir til at efterligne dokumentklassen article, hvilket blandt andet giver os lidt mere afdæmpede \chapter-kommandoer. Nu hvor vi er igang med valgmuligheder, kan vi lige så godt fortælle LaTeX, at vi ønsker at printe vores dokumenter på A4-papir, og dimensionerne af vores dokument derfor skal være A4 og ikke det amerikanske lettersize (som er standard i memoir).

% Eksempel 5: Inddeling af dokument 2
\documentclass[article,a4paper]{memoir}
\begin{document}
\chapter{Cobb-Douglas-eksemplet}
Hello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\alpha y^\beta$?
\end{document}

Dette skulle gerne producere noget i stil med følgende skærmbillede.

To vigtige tilføjelser

I dette sidste afsnit vil der komme to vigtige tilføjelser til vores dokument. Først og fremmest, skal vi sætte vores dokument op til en dansk bruger. På nuværende tidspunkt hedder et kapitel Chapter,og der kan ikke bruges æ, ø eller å. For at fortælle LaTeX, at vi gerne vil ændre på disse ting, indlæses tre nye pakker.

% Eksempel 6: Dansk opsætning
\documentclass[article, a4paper]{memoir}
\usepackage[latin1]{inputenc} % Pakke 1
\usepackage[danish]{babel} % Pakke 2
\usepackage[T1]{fontenc} % Pakke 3
\begin{document}
\chapter{Cobb-Douglas-eksemplet}
Hello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\alpha y^\beta$? Det er da en lækker funktion. \end{document}

Bemærk der er tilføjet en sætning, hvori æ indgår. Prøv at fjerne linjen, som indlæser pakken inputenc. Prøv også at fjerne valgmuligheden article i \documentclass-kommandoen og se der nu står ”Kapitel 1” i stedet for ”Chapter 1”. Vil du vide mere om disse tre pakker, er google din bedste ven.

Til TeXworks-brugeren: Hvis du ikke anvender TeXnicCenter, med undtagelse af TeXnicCenter 2, har du fordelen af understøttelse af UTF-8. Således skriver du blot utf8 (med små bogstaver) der hvor der står latin1 i Eksempel 6, og så er du good to go.

Til sidst vil vi indlæse nogle pakker, som udvider vores muligheder for at skrive matematiske symboler og sætte matematik op på smartere måder. Disse vil blive brugt en del senere, og vi kan lige så godt indlæse dem allerede.

% Eksempel 7: Opsætning af AMS-pakker
\documentclass[article, a4paper]{memoir}
\usepackage[latin1]{inputenc} 
\usepackage[danish]{babel} 
\usepackage[T1]{fontenc} 
\usepackage{amsmath,amssymb} 
\begin{document}
\chapter{Cobb-Douglas-eksemplet}
Hello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\alpha y^\beta$? Det er da en lækker funktion. Jeg kan også fremhæve den for dig:
\begin{equation}
f(x,y)=x^\alpha y^\beta
\end{equation}
\end{document}

Pakkerne amsmath og amsymb er lavet af matematiksamfundet i USA: AMS (American Mathematical Society). De indeholder en masse lækkerier, som vi senere vil anvende. Som du vil opdage, er der sneget sig et nyt miljø ind i Eksempel 7: equation-miljøet. Hvis du kører eksemplet igennem din LaTeX-fortolker, vil du se, at miljøet tager din matematikkode, som ikke skal stå imellem dollartegn længere, centrerer den og giver den et nummer. Skal ligningen ikke have et nummer, bruger du blot equation* i stedet for equation. Samme metode kan desuden bruges til at fjerne nummereringen af \chapter, se Eksempel 8.

% Eksempel 8: Fjern nummerering
\documentclass[article, a4paper]{memoir}
\usepackage[latin1]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}
\usepackage{amsmath,amssymb}
\begin{document}
\chapter*{Cobb-Douglas-eksemplet}
Hello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\alpha y^\beta$? Det er da en lækker funktion. Jeg kan også fremhæve den for dig:
\begin{equation*}
f(x,y)=x^\alpha y^\beta
\end{equation*}
\end{document}

Afrunding

Dette var første afsnit i LaTeX-serien. På nuværende tidspunkt skulle du gerne kunne: installere LaTeX på windows eller mac, køre LaTeX-fortolkeren via et tekstbehandlingsprogram, skrive tekst og simpel matematik i LaTeX, kende simpel syntaks for LaTeX-kommandoer, inddele dit dokument i afsnit og sætte LaTeX op til en dansk bruger. Næste gang vil der komme lidt mere kød på dit dokument. Sandsynlige emner for næste artikel er: videregående matematikformatering, brug af billeder i dit dokument, simple tabeller, fodnoter og andet guf.

Indtil næste gang kan du jo prøve at skrive en gammel ØP-opgave ind. Der er sikkert grafer og lignende med, men dem kan du jo bare ignorere indtil videre, og så arbejde videre på dokumentet senere.

Tags: #Guide  #Mac  #latex  #typesetting  #serie  #windows 

28 kommentarer


Peter Bakke

Peter Bakke @ d. 20. september 2012 #1

Helt igennem en god ide at give en introduktion til LaTeX! Jeg kan kun anbefale at alle som ikke har skrevet i LaTeX før går igang med det samme. Memoir klassen er måske lidt overkill til at lave afleveringer i - her synes jeg som Patrick skriver, at article er vejen frem. Men til de større opgaver som bachelor og speciale, og til dels øvelser, er memoir at foretrække :-)


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 20. september 2012 #2

@Peter Bakke:

Jeg er fuldstændigt med på hvad du mener, når du skriver memoir er overkill - memoir kan meget mere end vi skal bruge på nuværende tidspunkt. I sidste ende betyder det dog ikke det store, hvis du for eksempel sørger for at skifte din chapterstyle, som det gøres i artiklen. Men for god ordens skyld kan jeg da godt gøre det lidt klarere:

Ønsker man ikke at bruge memoir, men i stedet den mere simple article class, er det bare at ændre \documentclass-kommandoen:

\documentclass[a4paper]{article}

Så skal man bare være opmærksom på, at man skal starte med \section og ikke \chapter. :)


Peter Bakke

Peter Bakke @ d. 20. september 2012 #3

Du har helt ret. Tænkte blot at article var lettest at overskue hvis man var helt grøn i den latex'niske verden :-)


Frederik Høngaard

Frederik Høngaard @ d. 20. september 2012 #4

The not so short introduction til LaTeX kan også meget vel også blive din ven. Den er lang, men der er mange gode eksempler.

http://tobi.oetiker.ch/lshort/lshort.pdf

For helt nye kan jeg anbefale at hive en gammel aflevering frem, og prøve at skrive den ind i LaTeX-kode som træning.


Peter Bakke

Peter Bakke @ d. 20. september 2012 #5

En anden (og dansk) LaTeX vejledning, som jeg selv har haft meget glæde af, kan findes her: http://data.imf.au.dk/system/latex/bog/version3/beta/ltxb-2011-09-13-20-10.pdf

Btw. Det er utroligt at studiet ikke afholder nogle LaTeX-seminarer, så man fra starten af kan lære at skrive "pæne" opgaver - det er ikke noget der skal give ECTS eller noget. De afholder sådanne seminarer på DTU.


Anders Munk-Nielsen

Anders Munk-Nielsen @ d. 20. september 2012 #6

Fedt arbejde!! Må jeg anbefale ALLE at anskaffe sig sublimetext og bruge den til at skrive LaTeX i... Repent, the end is near!

^^ Når det så er sagt skal det siges, at man efter min overbevisning kommer 98% af vejen mod LaTeX i form af niceness og awesomeness ved at bruge LyX... jeg skriver personligt hurtigere matematik i LyX end i hånden. Desuden har LyX den najse feature hvis man har tænkt sig at gå til LaTeX på et tidspunkt, at man kan trykke View -> View Source og så viser den, hvordan man kan gøre det, den viser i LaTeX.

Af andre editorer end sublimetext (som virkelig er The One Editor to Rule Them ALL) er Texmaker heller ikke at foragte... meget nemme genveje at customize og lidt mindre værkstedsagtig end visse andre editorer...

Men det er jo dybest set en religion at vælge editor og ingen anden end én selv kan foretage pilgrimsrejsen til det digitale mekka, som er ens sjælevenneeditor...


Anders Munk-Nielsen

Anders Munk-Nielsen @ d. 20. september 2012 #7

Jeg glæder mig for øvrigt til dette:

http://cdn.memegenerator.net/instances/400x/24565885.jpg


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 20. september 2012 #8

@Anders Munk-Nielsen:

- De lover også en del: "Sublime Text: The text editor you'll fall in love with."

- Jeg er på ingen måde modstander af LyX eller andre lignende programmer, men:

1) Jeg bruger ikke LyX og en introduktion til LyX ville derfor ikke være specielt naturlig for mig at skrive.
2) De fleste gange jeg er blevet spurgt om at hjælp folk med LyX (hvordan ændrer man... hvordan indsætter man...) er jeg kommet til kort, fordi man i LyX skal ind i et væld af menuer, trykke knapper, og så videre og så videre, for at få lov at ændre noget. Fleksibiliteten af LaTeX går derfor hurtigt af ved brugen af LyX - i mine øjne vel at mærke. Som så meget andet ligger problemet nok i, at jeg netop ikke har brugt LyX specielt meget :)

@Frederik Høngaard og Peter Bakke: begge introduktioner/manualer/guides har jeg har meget gavn af, så kan i høj grad anbefale disse. Kunne være jeg skulle samle diverse guides og manualer i faktaboksen senere.

@Peter Bakke: Så vidt jeg ved kommer der rent faktisk til at blive afholdt et kort kursus i LaTeX dette eller næste semester ved Økonomisk Institut.


Peter Bakke

Peter Bakke @ d. 20. september 2012 #9

Jeg bruger i øvrigt den samme editor som Patrick nævner, TexnicCenter. The one editor to rule them all!

En stor fordel ved TexnicCenter - synes jeg - er, at man kan få sit projekt præsenteret som et "træ" ude i venstre side af skærmen, hvilket gør det let at navigere rundt i sin kode. Det er der sikkert andre editors som også kan - men jeg er opdraget med TexnicCenter, og der skal en meget stor salgstale til, førend jeg skifter - så ja, lidt religion er der vel :-)

LyX er i øvrigt ikke dårligt, hvis man gerne vil have lidt WYSIWYG. Dog føler jeg, at jeg har mere kontrol over tingene hvis det er ren kode jeg arbejder med - hvorfor LyX aldrig er faldet i min smag.

Er der i øvrigt nogen der kan anbefale en BibTex-style der angiver referencer sådan her:

Dai and Singleton (2006)

?
Lige nu bruger jeg apalike, som angiver referencer sådan her:

[Dai and Singleton, 2006]

Dvs. jeg vil gerne slippe af med de firkantede brackets og have en parantes omkring årstallet :-)


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 20. september 2012 #10

@Peter

Jeg bruger \citet og chicago.bst


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 20. september 2012 #11

Du kan se resultatet her:
http://imageshack.us/f/401/udklipu.png/
\citet[kap. 5]{whitta} har frembragt referencen. Du skal være opmærksom på, at jeg har ændret i chicago.bst-filen, og erstattet " and " med " og " de relevante steder.


Rud Faden

Rud Faden @ d. 20. september 2012 #12

@peter: Hvis du bruger natbib kan du refere på mange flere måder end normalt. Du kan se en oversigt her: http://merkel.zoneo.net/Latex/natbib.php

Angående editors så er jeg glad for latexian til mac, som bla. kan lave live preview og code completion. Hvis man skal samarbejde i et latex document findes der også en del online løsninger. Den bedste jeg har funder er ShareLatex https://www.sharelatex.com/.


   .    .

. . @ d. 20. september 2012 #13

Hvis man skriver et større projekt kan man med fordel også benytte https://github.com eller lignende, så får man top notch versionskontrol, og det er ret nemt at samarbejde med andre.


Niels Storm Knigge

Niels Storm Knigge @ d. 20. september 2012 #14

Det siger en del om politter, at et indlæg om LaTeX sætter noget der ligner rekord med 13 kommentarer på en halv dag - fedt :)

Jeg har intet intelligent at bidrage med, men vil gerne sige et stort tak for initiativet og de mange kommentarer. Skal til at skrive speciale, så bliver jo nok nød til at få taget mig sammen og lært noget LaTeX eller i hvert fald LyX. Tror det bliver det sidste da jeg er glad for WYSIWYG muligheden plus jeg ved jeg har en mentor ved hånden i det.


Peter Juel Jensen

Peter Juel Jensen @ d. 20. september 2012 #15

Er i samme båd som Niels. Fed guide! At lære LaTex bliver en fremragende overspringshandling til speciale skrivningen.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 22. september 2012 #16

Forresten dejligt at se der er nogen som ønsker at lære lidt, om det er så LyX, LaTeX eller - gud forbyde det - ren TeX :) Hvis der er nogle bestemte ting I ønsker i en fremtidig artikel er det bare at smide en kommentar eller en besked her på Altandetlige.dk eller mit fornavn snabela altandetlige.dk.


Simon  B. Kristiansen

Simon B. Kristiansen @ d. 26. september 2012 #17

Nu er jeg ikke særlig teknisk velbevandret i LaTex så jeg springer let over ovenstående kommentarer. Vil til gengæld lige nævne et par steder hvor man kan finde god info om alle mulighederne ved LaTex og sådan at du Patrick ikke kommer til at lave dobbeltarbejde hvis du vil udvide artikelserien.

For der er faktisk en LaTex vejledning for politter allerede:
http://www.econ.ku.dk/polit/For_studerende/speciale/raadoglink/guidelatexda.pdf/

Og for de mere ambitiøse med dårlige engelskkundskaber findes der også en dansk bog på 400 sider om emnet:
http://math.au.dk/videnudveksling/latex/bog/

Direkte link--> http://data.imf.au.dk/system/latex/bog/version3/beta/ltxb-2011-09-13-20-10.pdf

Whup Whup


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 26. september 2012 #18

Daleifs kender jeg naturligvis :) Men at der ligger en sådan guide på studiets side var jeg ikke klar over. Kan se den ligger under specialeskrivningsmaterialet - måske også en kende sent at introducere de studerende for materialet! Tak for linksne Kristiansen.


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 17. oktober 2012 #19

En fed idé til 2'eren kunne være noget omkring referencer, sideopsætninger mv. (alt sammen vigtige i forhold til øvelser, BA-projekter og specialer).


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 18. oktober 2012 #20

Nummer to er faktisk færdig, og indeholder ikke de omtalte emner. Det er dog en oplagt mulighed for treeren. Som jeg også nnævnte tidligere, bliver denne lille serie nok mest anvendelig for dem som for alvor skal bruge det næste semester, da der, det er i hvert fald planen, da vil foreligge en guide, som bør gøre en i stand til at anvende LaTeX nogenlunde sikkert, og aflevere sit produkt på politstudiet.


Rud Faden

Rud Faden @ d. 18. oktober 2012 #21

Jeg tror at en om figure og tabeller ville være oplagt. Det er generelt noget der volder mange problemer. Især hvis man gerne vil lave "rigtige" latex figure med labels i samme font som resten af ens dokument. Jeg måtte ihvertfald selv bruge en del tid på det.

Derudover tror jeg også det ville være godt at skrive lidt om hvordan man bedst strukturere større latex projekter. Til et specialet er det f.eks. ikke optimalt at skrive hele dokumentet i en fil. Måske også introducere nogen af de pakker der er lavet til specialer/thesis. De kan også nemt bruges til BA projekt og giver et flot og stilrent layout.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 18. oktober 2012 #22

@Rud

Artikel nummer tre kommer faktisk til at handle om figurer og tabeller. Figurer bliver introduceret i næste artikel, men kun som figure-miljøet med grafik som seperat fil. I artikel tre vil PGF/TiKZ blive introduceret. Der vil også blive gennemgået tabel-miljøer og en tabelmacro, som laver Excelark om til LaTeX-kode.


Rud Faden

Rud Faden @ d. 18. oktober 2012 #23

Det er super


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 21. oktober 2012 #24

I forhold til de mange emner, som er blevet diskuteret her, vil jeg blot gøre opmærksom på, at indtil vores helt egen Altandetlige.dk-introduktion stille og roligt bliver udbygget, er der massere af information på både dansk og engelsk på nettet. Grav løs!


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 08. november 2012 #25

@Patrick:

Jeg får et mærkeligt indryk på side 2. Ved du, hvad det kan skyldes?


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 08. november 2012 #26

Altså af hele siden? Du har ikke brugt twoside som option til din documentclass vel? Altså

\documentclass[...,twoside,...]{memoir}

Hvis du har, så fjern dette. Ellers kan du sende din .pdf så jeg kan se hvad du mener til patrick hos altandetlige.dk


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 08. november 2012 #27

Det hjalp at skrive oneside - den må have været twoside pr. default. Nu er mit problem bare, at marginerne sejler. Er det noget, du har styr på? Har prøvet at google det, men virker godt nok som et par skøre inddelinger af siden - jeg vil bare gerne have, at jeg overholder studiekravene ;)


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 08. november 2012 #28

\setlrmarginsandblock{25mm}{25mm}{*}
\setulmarginsandblock{25mm}{25mm}{*}
\checkandfixthelayout[nearest]

burde gøre det

[læg mærke til, at denne opsætning ikke er som i Word, den kan finde på at strække siden lidt, for at få plads til en linje]


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Faktaboks
Du vil måske også synes om