LaTeX 101: En introduktion for politter

For den tekniske, \u00E6stetiske eller bare nysgerrige stud. polit. kommer der et tidspunkt hvor han kigger p\u00E5 et dokument sat i LaTeX, og t\u00E6nker: \"Det m\u00E5 jeg l\u00E6re!\" Hvis du er n\u00E5et dertil, er serien af artikler, hvoraf denne er den f\u00F8rste, lige noget for dig. Til at starte med vil vi gennemg\u00E5 helt basale ting som: installation af LaTeX, installation af teksteditor, gennemgang af et \"Hello World!\"-eksempel og naturligvis din f\u00F8rste Cobb-Douglas-funktion i LaTeX. Senere, og der er desv\u00E6rre lidt tilv\u00E6nning og erfaring imellem nu og det tidspunkt, vil der komme artikler om mere avancerede emner s\u00E5som: eksport af tabeller fra Excel til LaTeX, simple grafer, avancerede interaktive grafer (kan, til forlagenes store \u00E6rgrelse, desv\u00E6rre ikke printes) over i makroer, og m\u00E5ske n\u00E5r vi til BibTeX og slideshows inden semesteret er ovre. Feedback og et stokastisk element vil bestemme den n\u00E6rmere r\u00E6kkef\u00F8lge, men jeg vil fors\u00F8ge at l\u00E6gge en naturlig progression ind i serien. Desv\u00E6rre bachelor- og specialeskrivere i dette semester. I m\u00E5 tage mere avancerede sp\u00F8rgsm\u00E5l i vores debatforum. Hvis du kommer for LyX-hj\u00E6lp m\u00E5 jeg desv\u00E6rre ogs\u00E5 skuffe. Selvom WYSIWYG-systemer som LyX og Scientific WorkPlace har sine forcer og anvendelsesomr\u00E5der - is\u00E6r hvis man har en forst\u00E5else for hvordan LaTeX virker - vil vi ikke gennemg\u00E5 disse her. Dette er en LaTeX-guide baseret p\u00E5 en LaTeX-installation og en teksteditor. Vi starter fra bunden.<\/p>\r\n

Forskellige metoder<\/strong><\/p>\r\n

Det er klart, at der, i et tekstops\u00E6tningssystem som LaTeX, vil v\u00E6re mange m\u00E5der at g\u00F8re forskellige ting p\u00E5. Alene det at skrive en linje matematik kan g\u00F8res p\u00E5 ufatteligt mange m\u00E5der. Jeg anvender oftest align-milj\u00F8et (mere om dette senere), men i mange tilf\u00E6lde kan dette fint erstattes med andre v\u00E6rkt\u00F8jer. P\u00E5 samme m\u00E5de findes der andre distributioner af LaTeX end dem jeg fort\u00E6ller om, og der findes et utal af teksteditorer. Det er fuldt ud i orden at foresl\u00E5 alternativer i kommentarsporet og vores debatforum, men hold tonen sober og konstruktiv.<\/p>\r\n

Installation<\/strong><\/p>\r\n

Hvis du \u00F8nsker at lave dine afleveringer i LaTeX, er det ingen forhindring, om du er bruger af Windows, Mac eller noget helt tredje. Heldigvis er ops\u00E6tningen relativt simpel, og her f\u00F8lger, for b\u00E5de Windows og Mac, \u00E9n af flere muligheder for at f\u00E5 LaTeX p\u00E5 din maskine.<\/p>\r\n

Windows<\/em><\/p>\r\n

De fleste af jer vil sandsynligvis v\u00E6re Windowsbrugere. Om det er XP, Vista, 7 eller 8 b\u00F8r ikke g\u00F8re nogen forskel - jeg har k\u00F8rt det p\u00E5 alle styresystemer. Jeg vil anbefale f\u00F8lgende fremgangsm\u00E5de:<\/p>\r\n

Trin 1: Download og installer MiKTeX, som er en distribution af LaTeX best\u00E5ende af kerneproduktet, en LaTeX-fortolker, og en del standard pakker. MiKTeX hentes her<\/a>, og der b\u00F8r ikke v\u00E6re nogle problemer med at f\u00E5 det installeret. I skrivende stund findes en stabil version 2.9 til 32 bit, mens der findes en s\u00E5kaldt eksperimentel 64 bit version. Jeg k\u00F8rer personligt med 64 bit versionen, og har ikke oplevet nogen m\u00E6rkelig opf\u00F8rsel endnu. Installationen kr\u00E6ver ikke megen stillingtagen, dog vil jeg anbefale, at du v\u00E6lger \"Yes\" til \"Install missing packages on-the-fly\", se nedenfor. S\u00E5 slipper du f\u00E5r en masse b\u00F8vl med at installere pakker (samlinger af LaTeX-udviddelser) manuelt.<\/p>\r\n

<\/p>\r\n

Trin 2: N\u00E6ste trin er strengt taget ikke n\u00F8dvendigt, men is\u00E6r for en nybegynder er det nemmere hvis man g\u00F8r det. Det er her du henter en teksteditor, det vil sige det program du rent faktisk skriver din kode i. Der findes et utal af editorer derude. Nogle er dedikerede (La)TeX-editorer, men der findes ogs\u00E5 mere general purpose scripting\/programmeringseditorer, som fungerer fint. Til at starte med er TeXnicCenter et godt bud, og det kan hentes her<\/a>. Dog skal du v\u00E6re opm\u00E6rksom p\u00E5, at du ikke f\u00E5r UTF-8 underst\u00F8ttelse i den stabile udgave af programmet. \u00D8nsker du UTF-8 underst\u00F8ttelse skal du hente Alpha-udgaven af TeXnicCenter 2 p\u00E5 samme side, som du henter den stabile version 1. \u00D8nsker du UTF-8 underst\u00F8ttelse, og er du ligeglad med en brugerflade hvor du kan klikke dig til de forskellige ting, kan du med fordel bruge den medf\u00F8lgende editor TeXworks. F\u00F8rste gang du startet programmet op, vil du blive m\u00F8dt af f\u00F8lgende:<\/p>\r\n

<\/p>\r\n

Dern\u00E6st bliver du bedt om at fort\u00E6lle hvor dine k\u00F8rbare LaTeX-filer ligger. Programmet skal bruge denne destination for at kunne omdanne din kode til et fint dokument. Hos mig ligger det i: C:\\Program Files\\MiKTeX 2.9\\miktex\\bin, men det kan v\u00E6re et andet sted hvis du har valgt en anden placering under installationen af MiKTeX.<\/p>\r\n

<\/p>\r\n

N\u00E6ste sk\u00E6rmbillede forholder sig til hvordan du vil f\u00E5 vist s\u00E5kaldte Postscript-filer. Vi vil ikke generere disse, s\u00E5 bare tryk videre.<\/p>\r\n

Nu er du kommet til konfigurationen af hvilket program du vil bruge til at f\u00E5 fremvist PDF-filer. Dem vil vi lave mange af, s\u00E5 dette skal helst v\u00E6re sat korrekt op. Det er ikke n\u00F8dvendigt for at lave PDF-filerne, men det g\u00F8r det nemmere at f\u00E5 dem vist. TeXnicCenter foresl\u00E5r TeXworks, som f\u00F8lger med MiKTeX-installationen. Jeg lader denne v\u00E6re, men du kan ogs\u00E5 finde din Adobe Reader.exe-fil, hvis du vil bruge denne, eller hvilket PDF-viewer du nu engang bruger. Dog vil jeg lige n\u00E6vne, at jeg f\u00F8r har haft problemer med nogle versioner af Adobe Reader, s\u00E5 TeXworks er det sikre valg. Hvis du bare vil \u00E5bne PDF-filen direkte fra mappen kan du ignorere dette trin.<\/p>\r\n

<\/p>\r\n

Det hele b\u00F8r foreg\u00E5 fint og p\u00E6nt. Du er nu helt klar til at lave dit f\u00F8rste LaTeX-dokument. Der findes en anden distribution af LaTeX til Windows, som hedder proTeXt. Det er i virkeligheden en samlet installation af MiKTeX, TeXnicCenter og lidt andet software. Nogle vil m\u00E5ske synes det er nemmere at hente denne distribution, men jeg n\u00F8jedes nu blot med at hente pr\u00E6cist det vi skal bruge og intet mere.<\/p>\r\n

Mac OS X<\/em><\/p>\r\n

Jeg har ikke den store erfaring med Mac og LaTeX, men der b\u00F8r umiddelbart ikke v\u00E6re den store forskel. Senere n\u00E5r vi kommer til lidt mere avancerede emner, som kr\u00E6ver eksterne programmer, vil jeg dog ikke kunne hj\u00E6lpe med ops\u00E6tning til Mac. Som f\u00F8r er der to trin.<\/p>\r\n

Trin 1: Installer LaTeX. Dette er relativt simpelt, ligesom det er under Windows. Du skal have fat i en distribution, og her er det min opfattelse, at MacTeX er den mest popul\u00E6re. Du henter programmet her<\/a>, og s\u00E5 \u00E5bner du ellers bare pakken.<\/p>\r\n

<\/p>\r\n

Her er det bare forts\u00E6t, forts\u00E6t indtil du er n\u00E5et til sk\u00E6rmenbilledet, der skriver tillykke.<\/p>\r\n

Trin 2: Her v\u00E6lger du din teksteditor, programmet hvor al teksten skal skrives, og som typisk har en genvej til at danne PDF-filen vi i sidste ende er interesseret i. I MacTeX f\u00F8lger der faktisk en teksteditor allerede. Enten kan du anvende en af de to medf\u00F8lgende editorer TeXworks eller TeXShop (den f\u00F8rste er lavet p\u00E5 baggrund af den anden), eller du kan v\u00E6lge en fra listen her<\/a>.\u00A0TeXworks burde v\u00E6re fint til at starte med. TeXworks er rigeligt hvis du ikke beh\u00F8ver en masse knapper.<\/p>\r\n

Det f\u00F8rste dokument<\/strong><\/p>\r\n

Nu skulle alle brugere, Windows som Mac, v\u00E6re klar til at f\u00E5 lavet et dokument. Vi vil f\u00F8lge internetstandarden for programmering- og scriptingguides, og lave et dokument hvor der blot st\u00E5r: \"Hello World!\"<\/p>\r\n

Nedenfor st\u00E5r f\u00F8rst koden til vores f\u00F8rste dokument, og derefter vil jeg kommentere p\u00E5 de enkelte dele:<\/p>\r\n

% Eksempel 1\r\n\\documentclass{memoir}\u00A0
<\/strong>\\begin{document}
Hello World!
\\end{document} <\/strong><\/pre>\r\n

Det er et meget simpelt stykke kode, som skal til for at producere et LaTeX-dokument. For at f\u00E5 lavet et PDF-dokument, skal LaTeX f\u00F8rst fortolke koden. I TeXnicCenter er der en knap, som hedder: \"Build current file.\" Husk at s\u00E6tte TeXnicCenter op til at lave pdf-filer ved at v\u00E6lge \u201DLaTeX => PDF\u201D i stedet for \u201DLaTeX => DVI\u201D. I TeXworks p\u00E5 Mac og under Windows skal man trykke p\u00E5 \"Typeset\". P\u00E5 Mac kan du ogs\u00E5 her v\u00E6lge hvilken LaTeX fortolker du vil bruge. Du kan ligeledes trykke p\u00E5 den gr\u00F8nne cirkel med pilen i midten. Se grafik nedenfor.<\/p>\r\n

I TeXnicCenter:<\/p>\r\n

<\/p>\r\n

I TeXworks p\u00E5 Mac:<\/p>\r\n

<\/p>\r\n

\u00A0<\/p>\r\n

Pr\u00F8v at oprette et nyt dokument, og skriv eller kopier ovenst\u00E5ende kode ind. Gem koden i en mappe for sig p\u00E5 din computer. I forbindelse med fremstillingen af pdf-filen vil LaTeX lave en r\u00E6kke filer. Af denne \u00E5rsag er det en god ide at holde hvert projekt i hver sin mappe, da det ellers hurtigt bliver forvirrende at finde rundt i dine filer. Hvis alt g\u00E5r vel, bliver der dannet et pdf-dokument i den samme mappe, som du har lagt dit dokument i. Nedenfor ses en mappe efter LaTeX har k\u00F8rt. Vi vil ikke komme n\u00E6rmere ind p\u00E5 rollerne af de forskellige filer; google er din ven hvis du synes det er sp\u00E6ndende. Det mest interessante er .tex-filen, som er vores kode, og .pdf-filen, som er vores endelige dokument.<\/p>\r\n

<\/p>\r\n

Lad os g\u00E5 de fem linjer igennem:<\/p>\r\n

Den allerf\u00F8rste linje bliver ignoreret af LaTeX-fortolkeren. En linje, som starter med et procenttegn %, er en s\u00E5kaldt kommentar. Det er en besked til personen, som l\u00E6ser dokumentet.<\/p>\r\n

I anden linje kommer det f\u00F8rste LaTeX-fortolkeren skal have at vide: hvilken type dokument vi \u00F8nsker at fremstille. Vi brugte f\u00F8lgende linje:<\/p>\r\n

\\documentclass{memoir}<\/pre>\r\n

Denne lille kommando, fort\u00E6ller LaTeX-fortolkeren, at vi \u00F8nsker at bruge dokumentklassen memoir. Vi skal ikke skrive vores erindringer, men memoir er en meget fleksible klasse; en dybdeg\u00E5ende beskrivelse findes her<\/a>. Der findes andre dokumentklasser, som har mere sigende navne, s\u00E5som: article, book (memoir er baseret p\u00E5 denne) og slides. Vi vil senere bruge nogle af de funktioner, som findes i memoir, og derfor kan vi lige s\u00E5 godt bruge denne fra starten.<\/p>\r\n

Det n\u00E6ste vi m\u00F8der er et s\u00E5kaldt milj\u00F8. Et milj\u00F8 starter og slutter altid p\u00E5 f\u00F8lgende m\u00E5de:<\/p>\r\n

\\begin{milj\u00F8navn}\r\n\\end{milj\u00F8navn}<\/pre>\r\n

Vores milj\u00F8navn er document, og det betyder simpelthen bare, at alt der st\u00E5r mellem de to kommandoer: \\begin og \\end, er hvad vi vil have med i vores dokument. Imellem de to kommandoer vil vi skrive al tekst, alle ligninger og inds\u00E6tte billeder og tabeller. I eksemplet indeholdt vores dokument blot teksten \u201DHello World!\u201D.<\/p>\r\n

Det er selvf\u00F8lgelig ikke nok at kunne skrive tekst. Som stud. polit. skal man n\u00F8dvendigvis ogs\u00E5 v\u00E6re i stand til at skrive noget matematik. Den mest simple m\u00E5de at skrive matematik i LaTeX er at omringe det man vil skrive med dollartegn.<\/p>\r\n

% Eksempel 2\r\n\\documentclass{memoir}\r\n\\begin{document}\r\nHello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\\alpha y^\\beta$?\r\n\\end{document}<\/pre>\r\n

Hvis du k\u00F8rer ovenst\u00E5ende kode, b\u00F8r du f\u00E5 et fint dokument med den tekst vi kan se, og et funktionsudtryk for en Cobb-Douglas-funktion. Det, der m\u00E5ske er nyt, er brugen af tegnet ^,\\alpha og \\beta. Tegnet ^ er et accenttegn, og hedder cirkumfleks p\u00E5 dansk. Man kan betragte det som et opvendt V eller et lille logisk \u201Dog\u201D, som blot er h\u00E6vet over linjen i teksten. I kender det m\u00E5ske som \u201Dhat\u201D fra matematikundervisningen. I din LaTeX-kode kan du se, at tegnet angiver hvilken potens henholdsvist x og y l\u00F8ftes op i. Her kan du t\u00E6nke p\u00E5 tegnet som en lille pil, som angiver at det f\u00F8lgende skal st\u00E5 oppe. Gr\u00E6ske bogstaver skrives ved hj\u00E6lp af en kommando. Kommandoen er simpelthen et backslash, \\, efterfulgt af det engelske navn p\u00E5 bogstavet. L\u00E6g m\u00E6rke til, at der er mellemrum mellem \\alpha og y i koden. Dette er vigtigt, da LaTeX-fortolkeren bliver ved med at l\u00E6se kommandonavnet indtil der kommer et nyt backslash, et mellemrum eller nogle andre undtagelser vi vil se p\u00E5 senere. S\u00E5ledes vil LaTeX forst\u00E5 f\u00F8lgende, som om x skal opl\u00F8ftes i et tegn ved navn \\alphay som s\u00E5 igen opl\u00F8ftes i \\beta:<\/p>\r\n

% Eksempel 3: Fejl i matematikken\r\n\\documentclass{memoir}\r\n\\begin{document}\r\nHello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\\alphay^\\beta$?\r\n\\end{document}<\/pre>\r\n

Din LaTeX-fortolker vil give en fejlmeddelelse omkring en \u201DUndefined control sequence\u201D, som blot betyder \\alphay-kommandoen ikke er defineret.<\/p>\r\n

Inddeling af dokumentet<\/strong><\/p>\r\n

Vi m\u00E5 hellere give vores flotte dokument en lille overskrift. Da vi benytter memoir-klassen, som er baseret p\u00E5 dokumentklassen book, kan man inddele sit dokument i f\u00F8lgende niveauer: book, part, chapter, section, subsection, subsubsection, paragraph og subparagraph. Yderligere findes niveauer for frontmatter, mainmatter og backmatter, hvilket vi ikke kommer til at se p\u00E5 nu. For at lave vores overskrift i et simpelt dokument, som de vi sidder med her, springer vi book og part over, og g\u00E5r direkte til chapter. Pr\u00F8v at k\u00F8re f\u00F8lgende LaTeX-kode:<\/p>\r\n

% Eksempel 4: Inddeling af dokument 1\r\n\\documentclass{memoir}\r\n\\begin{document}\r\n\\chapter{Cobb-Douglas-eksemplet}\r\nHello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\\alpha y^\\beta$?\r\n\\end{document}<\/pre>\r\n

Du b\u00F8r f\u00E5 noget lignende det nedenst\u00E5ende:<\/p>\r\n

<\/p>\r\n

Det er selvf\u00F8lgeligt noget bombastisk i forhold til den m\u00E6ngde og type af tekst vi \u00F8nsker at formidle. Hvis vi nu var igang med at svare p\u00E5 et delsp\u00F8rgsm\u00E5l i en opgave, ville det nok v\u00E6re lige i overkanten at sp\u00F8rgsm\u00E5l 1 blev navngivet \u201DKapitel 1: Cobb-Douglas-eksemplet\u201D i vores besvarelse. Husk p\u00E5, at memoir-klassen er bygget oven p\u00E5 book-klassen, hvor man naturligvis vil v\u00E6re interesseret i at inddele sit dokument i kapitler. Hvis man \u00F8nsker at starte med en lidt mere simpel overskrift, skal vi kigge p\u00E5 noget nyt: valgmuligheder.<\/p>\r\n

Valgmuligheder<\/strong><\/p>\r\n

Mange kommandoer i LaTeX har valgmuligheder, eller options p\u00E5 engelsk. Vores \\documentclass-kommando har f\u00F8lgende generelle form:<\/p>\r\n

\\documentclass[valgmulighed1, valgmulighed2, valgmulighed3, ..., valgmulighedN]{klasse}<\/pre>\r\n

I vores tidligere eksempler har vi valg memoir i stedet for \u201Dklasse\u201D, og blot ignoreret hele \u201D[...]\u201D delen. Vi vil dog nu v\u00E6lge en af de valgmuligheder, som findes i memoir-klassen: article. Dette f\u00E5r memoir til at efterligne dokumentklassen article, hvilket blandt andet giver os lidt mere afd\u00E6mpede \\chapter-kommandoer. Nu hvor vi er igang med valgmuligheder, kan vi lige s\u00E5 godt fort\u00E6lle LaTeX, at vi \u00F8nsker at printe vores dokumenter p\u00E5 A4-papir, og dimensionerne af vores dokument derfor skal v\u00E6re A4 og ikke det amerikanske lettersize (som er standard i memoir).<\/p>\r\n

% Eksempel 5: Inddeling af dokument 2\r\n\\documentclass[article,a4paper]{memoir}\r\n\\begin{document}\r\n\\chapter{Cobb-Douglas-eksemplet}\r\nHello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\\alpha y^\\beta$?\r\n\\end{document}<\/pre>\r\n

Dette skulle gerne producere noget i stil med f\u00F8lgende sk\u00E6rmbillede.<\/p>\r\n

<\/p>\r\n

To vigtige tilf\u00F8jelser<\/strong><\/p>\r\n

I dette sidste afsnit vil der komme to vigtige tilf\u00F8jelser til vores dokument. F\u00F8rst og fremmest, skal vi s\u00E6tte vores dokument op til en dansk bruger. P\u00E5 nuv\u00E6rende tidspunkt hedder et kapitel Chapter,og der kan ikke bruges \u00E6, \u00F8 eller \u00E5. For at fort\u00E6lle LaTeX, at vi gerne vil \u00E6ndre p\u00E5 disse ting, indl\u00E6ses tre nye pakker.<\/p>\r\n

% Eksempel 6: Dansk ops\u00E6tning\r\n\\documentclass[article, a4paper]{memoir}\r\n\\usepackage[latin1]{inputenc} % Pakke 1\r\n\\usepackage[danish]{babel} % Pakke 2\r\n\\usepackage[T1]{fontenc} % Pakke 3\r\n\\begin{document}\r\n\\chapter{Cobb-Douglas-eksemplet}\r\nHello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\\alpha y^\\beta$? Det er da en l\u00E6kker funktion. \\end{document}<\/pre>\r\n

Bem\u00E6rk der er tilf\u00F8jet en s\u00E6tning, hvori \u00E6 indg\u00E5r. Pr\u00F8v at fjerne linjen, som indl\u00E6ser pakken inputenc. Pr\u00F8v ogs\u00E5 at fjerne valgmuligheden article i \\documentclass-kommandoen og se der nu st\u00E5r \u201DKapitel 1\u201D i stedet for \u201DChapter 1\u201D. Vil du vide mere om disse tre pakker, er google din bedste ven.<\/p>\r\n

Til TeXworks-brugeren: Hvis du ikke anvender TeXnicCenter, med undtagelse af TeXnicCenter 2, har du fordelen af underst\u00F8ttelse af UTF-8. S\u00E5ledes skriver du blot utf8 (med sm\u00E5 bogstaver) der hvor der st\u00E5r latin1 i Eksempel 6, og s\u00E5 er du good to go.<\/p>\r\n

Til sidst vil vi indl\u00E6se nogle pakker, som udvider vores muligheder for at skrive matematiske symboler og s\u00E6tte matematik op p\u00E5 smartere m\u00E5der. Disse vil blive brugt en del senere, og vi kan lige s\u00E5 godt indl\u00E6se dem allerede.<\/p>\r\n

% Eksempel 7: Ops\u00E6tning af AMS-pakker\r\n\\documentclass[article, a4paper]{memoir}\r\n\\usepackage[latin1]{inputenc} \r\n\\usepackage[danish]{babel} \r\n\\usepackage[T1]{fontenc} \r\n\\usepackage{amsmath,amssymb} \r\n\\begin{document}\r\n\\chapter{Cobb-Douglas-eksemplet}\r\nHello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\\alpha y^\\beta$? Det er da en l\u00E6kker funktion. Jeg kan ogs\u00E5 fremh\u00E6ve den for dig:\r\n\\begin{equation}\r\nf(x,y)=x^\\alpha y^\\beta\r\n\\end{equation}\r\n\\end{document}<\/pre>\r\n

Pakkerne amsmath og amsymb er lavet af matematiksamfundet i USA: AMS (American Mathematical Society). De indeholder en masse l\u00E6kkerier, som vi senere vil anvende. Som du vil opdage, er der sneget sig et nyt milj\u00F8 ind i Eksempel 7: equation-milj\u00F8et. Hvis du k\u00F8rer eksemplet igennem din LaTeX-fortolker, vil du se, at milj\u00F8et tager din matematikkode, som ikke skal st\u00E5 imellem dollartegn l\u00E6ngere, centrerer den og giver den et nummer. Skal ligningen ikke have et nummer, bruger du blot equation* i stedet for equation. Samme metode kan desuden bruges til at fjerne nummereringen af \\chapter, se Eksempel 8.<\/p>\r\n

% Eksempel 8: Fjern nummerering\r\n\\documentclass[article, a4paper]{memoir}\r\n\\usepackage[latin1]{inputenc}\r\n\\usepackage[danish]{babel}\r\n\\usepackage[T1]{fontenc}\r\n\\usepackage{amsmath,amssymb}\r\n\\begin{document}\r\n\\chapter*{Cobb-Douglas-eksemplet}\r\nHello World! Ved du hvilken typefunktion det her er: $f(x,y)=x^\\alpha y^\\beta$? Det er da en l\u00E6kker funktion. Jeg kan ogs\u00E5 fremh\u00E6ve den for dig:\r\n\\begin{equation*}\r\nf(x,y)=x^\\alpha y^\\beta\r\n\\end{equation*}\r\n\\end{document}<\/pre>\r\n

Afrunding<\/strong><\/p>\r\n

Dette var f\u00F8rste afsnit i LaTeX-serien. P\u00E5 nuv\u00E6rende tidspunkt skulle du gerne kunne: installere LaTeX p\u00E5 windows eller mac, k\u00F8re LaTeX-fortolkeren via et tekstbehandlingsprogram, skrive tekst og simpel matematik i LaTeX, kende simpel syntaks for LaTeX-kommandoer, inddele dit dokument i afsnit og s\u00E6tte LaTeX op til en dansk bruger. N\u00E6ste gang vil der komme lidt mere k\u00F8d p\u00E5 dit dokument. Sandsynlige emner for n\u00E6ste artikel er: videreg\u00E5ende matematikformatering, brug af billeder i dit dokument, simple tabeller, fodnoter og andet guf.<\/p>\r\n

Indtil n\u00E6ste gang kan du jo pr\u00F8ve at skrive en gammel \u00D8P-opgave ind. Der er sikkert grafer og lignende med, men dem kan du jo bare ignorere indtil videre, og s\u00E5 arbejde videre p\u00E5 dokumentet senere.<\/strong><\/p>\r\n

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk