LaTeX 102: Et skridt videre

Patrick Kofod Mogensen

Her kommer anden omgang af LaTeX-serien for dig, som stud. polit., på jagt efter fuld kontrol over dine opgaver. Emnerne omfatter matematik, fodnoter (slutnoter) og brugen af grafik.

I sidste omgang af LaTeX-serien her på Altandetlige.dk kiggede vi på hvordan man installerer LaTeX og hvordan man opretter et simpelt dokument. Hvis du gerne vil lære LaTeX, men ikke så den første artikel, vil jeg anbefale at kigge det først. Vi kiggede lidt på pakker, miljøer og lidt formatering af matematik. Denne gang fortsætter direkte ad samme sti, og i slutningen af dette afsnit vil du være i stand til at gøre langt de fleste ting du plejer at bruge i Word. Skrive ligninger over flere linjer, formattere tekst i matematikmiljøer, lave fodnoter, indsætte billeder, tabeller og så videre. 

I faktaboksen har jeg samlet nogle links, som sidste gang blev nævnt i kommantarsporet. Hvis I har flere gode råd eller links, så husk at skrive dem nederst på siden i en kommantar.

Før vi går igang igen, vil jeg bemærke, at der i denne artikel ikke vil blive brugt plads på at skrive ting som documentsclass, usepackage og så videre op (teknisk set kalder vi alt før \begin{document} for præamblen). Hvis der står et stykke kode, er det således underforstået, at vi bruger de samme pakker - medmindre præamblen er med, så vil det være fordi der er en ændring.

Fremhævet matematik

Vi sluttede sidste gang med at skrive en linje fremhævet matematik. Et dokument hvor al matematik står i selve teksten bliver meget tungt at læse. Fremhævet matematik er derfor en meget nyttig ting at kunne benytte. Vi brugte equation-miljøet, som fremhævede vores linje matematik, og tilknyttede et nummer. Betragt Eksempel 1, hvor vi starter et lignende sted.

% Eksempel 1: Matematik over flere linjer 1
\documentclass[article, a4paper]{memoir}
\usepackage[latin1]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}
\usepackage{amsmath,amssymb}

\begin{document}
\chapter{To ligninger i to ubekendte}
Det kan ofte være super spændende at løse en ligning med en ubekendt, såsom følgende:
\begin{equation}
a+5=10
\end{equation}
Det er dog ikke altid nok til at løse alle vores problemer. Derfor kan vi også få brug for at skulle løse to ligninger med to ubekendte:
\begin{equation}
a+b=0, a-b=0
\end{equation}
\end{document}

Selvom ovenstående viser to ligninger med to ubekendte, er det ikke en specielt køn løsning. Især hvis vi ønsker at vise flere end to ligninger i træk eller længere ligninger. Vi har brug for en måde at dele ligningerne op på flere linjer. Den første, interimistiske metode er illustreret i Eksempel 2. Tankegangen er, at hvis et equation-miljø skaber en linje fremhævet matematik, må to equation-miljøer skabe to linjer fremhævet matematik.

% Eksempel 2: Matematik over flere linjer 2
\begin{document}
\chapter{To ligninger i to ubekendte}
Det kan ofte være super spændende at løse en ligning med en ubekendt, såsom følgende:
\begin{equation}
a+5=10
\end{equation}
Det er dog ikke altid nok til at løse alle vores problemer. Derfor kan vi også få brug for at skulle løse to ligninger af to ubekendte:
\begin{equation}
a+b=0
\end{equation}
\begin{equation}
a-b=0
\end{equation}
\end{document}

Prøv at køre ovenstående. Bevares - det virker da. Det er faktisk ikke helt dårligt. Vi fik delt vores matematik op på flere linjer, hver linje har sit nummer og linjerne er endda placeret pænt i forhold til hinanden. Det sidste er dog et tilfælde. Prøv at sætte nogle flere karakterer ind i anden linje så der for eksempel står a-b+a-a+b-b=0. Hvis vi gerne vil have lighedstegnene til at være afstemt i forhold til hinanden, må vi have fat i et nyt miljø. Det ville desuden være rart at slippe for et nyt miljø til hver eneste linje.

Align-miljøet

I forrige artikel indlæste vi nogle af AMS-pakkerne. Dette var naturligvis ikke tilfældigt; vi får brug for dem nu. De kære amerikanske matematikere er selvfølgelig forfængelige ligesom alle andre her i verden. De har derfor givet os en masse værktøjer til at få vores matematik til at se pæn ud. Et af disse værktøjer er align-miljøet. Align-miljøet har flere fordele i forhold til equation-miljøet. Først og fremmest giver det adgang til en linjeskiftkommando \\. Dernæst får vi mulighed for at placere vores linjer i forhold til hinanden, istedet for de bare bliver centreret. Lad os gentage Eksempel 2, men denne gang bruger vi align-miljøet, og vi erstatter linjen a-b=0 med a-b+a-a+b-b=0. Resultatet ses i Eksempel 3 - prøv at køre dette igennem din LaTeX-fortolker.

% Eksempel 3: Matematik over flere linjer 3
\begin{document}
\chapter{To ligninger i to ubekendte}
Det kan ofte være super spændende at løse en ligning med en ubekendt, såsom følgende:
\begin{equation}
a+5=10
\end{equation}
Det er dog ikke altid nok til at løse alle vores problemer. Derfor kan vi også få brug for at skulle løse to ligninger af to ubekendte:
\begin{align}
a+b&=0\\
a-b+a-a+b-b&=0
\end{align}
\end{document}

Læg mærke til, at vi kun bruger et miljø til begge linjer, og de to linjer er afstemt i forhold til hinanden. For det første brydes en linje med to gange backslash, \\. I dette eksempel har vi kun lavet et linjebrud, men vi kunne sagtens have skrevet tre linjer på samme måde. For det andet placeres linjerne på en sådan måde, at &-tegnene placeres på den samme lodrette linje ned igennem siden. Det hele vil blive centreret, men på en måde så ligningerne afstemmes ud fra hvor vi har placeret &-tegnene. Vi kunne for eksempel også have placeret dem i starten af hver linje, og så ville vi få noget lignende følgende.

Tekst i matematikken

Af og til kan det være nyttigt at komme med en kort kommentar på samme linje som en ligning. Det kan være en henvisning til en tidligere ligning, en side i en bog eller noget helt tredje. I Eksempel 4 har vi blot oprettet en ny lodret linje, som vi vil have placeret noget indhold efter, ved at indsætte endnu et &-tegn i hver linje. Det, som kommer efter &-tegnet i hver linje, bliver placeret efter samme lodrette linje. Det første &-tegn angiver den første lodret linje (rød steg i illustrationen), det næste angiver den næste linje (blå streg) og så videre. Det er vigtigt, selvom der ikke står noget efter alle &-tegnene, at der er præcist lige mange &-tegn i hver linje, ellers vil du få en fejl. LaTeX (med amsmath-pakken) vil forsøge at fordele disse linjer pænt over tekstbredden på siden.

% Eksempel 4: Tekst i align 2
\begin{document}
\chapter{To ligninger i to ubekendte}
Det kan ofte være super spændende at løse en ligning med en ubekendt, såsom følgende:
\begin{equation}
a+5=10
\end{equation}
Det er dog ikke altid nok til at løse alle vores problemer. Derfor kan vi også få brug for at skulle løse to ligninger af to ubekendte:
\begin{align}
a+b&=0 &\\
a-b+a-a+b-b&=0 &fra side 266
\end{align}
\end{document}

Så langt så godt. Teksten er dog ikke specielt pænt formatteret. Dette skyldes bogstaver skrives med kursiv i align-miljøet (også i equation og mellem $-tegn), samt såkaldt white space bliver ignoreret. White space er for eksempel mellemrum og indryk ved brug af tab-tasten (de to modsatrettede pile) på dit tastatur. For at få vores text formatteret normalt, skal vi bruge en kommando med et meget opfindsomt navn: \text. I Eksempel 5 ses hvordan kommandoen bruges. Efter \text-kommandoen kommer to tuborg-klammer: { }. Disse skal forståes således, at alt imellem { og } er omfattet af kommandoen forinden - i dette tilfælde \text, som formatterer inputtet som almindelig tekst. Vi så også denne brug i kommandoen \chapter, hvor alt i mellem { og } var titlen på afsnittet, i \documentclass, \usepackage og så videre.

% Eksempel 5: Tekst i align 2
\documentclass[article, a4paper]{memoir}
\begin{document}
\chapter{To ligninger i to ubekendte}
Det kan ofte være super spændende at løse en ligning med en ubekendt, såsom følgende:
\begin{equation}
a+5=10
\end{equation}
Det er dog ikke altid nok til at løse alle vores problemer. Derfor kan vi også få brug for at skulle løse to ligninger af to ubekendte:
\begin{align}
a+b&=0 &\\
a-b+a-a+b-b&=0 &\text{fra side 266}
\end{align} \end{document}

Ved at køre koden fra Eksempel 5 bør du få et fint resultat.

Mere matematik

Som stud. polit. vil du oftest få brug for at skrive ligninger, som indeholder mere end blot plus, minus, ligheder og uligheder. Disse tegn kan ellers umiddelbart findes på et helt almindeligt QWERTY-tastatur, og kræver derfor ikke særlige kommandoer. Denne artikel kunne hurtigt blive 20-30 A4 sider i omfang, hvis alle tingene fra LaTeX, med og uden AMS-pakkerne, skulle gennemgås, og derfor vil jeg anbefale at bruge google flittigt. Nogle helt basale ting er dog fine lige at få på plads. Vores dokument-setup vil blive bibeholdt, og i Eksempel 6 er en masse matematikformattering vist. Hvis du gemmer eksemplet i en mappe, og kører LaTeX-fortolkeren, vil du fremover have mulighed for at kigge det endelige PDF-dokument igennem efter den type matematikformattering du skal bruge, og så gå tilbage i koden, og se hvordan det gøres. Så i ren Inception-stil, er Eksempel 6 en guide i guiden.

% Eksempel 6: Mere matematik
\begin{document}
\chapter{Mere matematik}
Der findes mange matematiske formateringsmuligheder, som man ofte tager for givet når man skriver i hånden. Lad os starte med at skrive en brøk:
\begin{align}
\frac{\text{Tæller}}{\text{Nævner}}
\end{align}
Denne kommando vil man typisk også bruge når man differentierer. Skal man for eksempel differentiere $f(x,y)$ partielt med hensyn til $x$, vil man kunne gøre det på følgende måde:
\begin{align}
\frac{\partial f(x,y)}{\partial x}
\end{align}
En ting man oftest vil få brug for er, at formatere eksponenter eller såkaldte subscripts:
\begin{align}
&\text{Eksponent}: x^y\\
&\text{Subscript}: x_i
\end{align}
Ligesom man skal differentiere nogen gange, skal man også integrere. Dette gøres på følgende måde:
\begin{align}
\int 4x+2x^2 dx
\end{align}
Men vi kan forbedre dette markant ved at trække udtrykket vi skal integrere lidt tættere på integralet med \textbackslash!, skrive d'et så det adskilles fra en mulig variabel med navnet $d$ med kommandoen \textbackslash mathrm, og skubbe den sidste del lidt væk med \textbackslash ,:
\begin{align}
\int \! 4x+2x^2 \, \mathrm{d}x
\end{align}
Sidst men ikke mindst bruger vi samme metode, som da vi skulle lave eksponenter og subscripts, til at sætte grænser på vores ubestemte integrale, og få et bestemt i stedet: 
\begin{align}
\int^{k_2}_{k_1} \! 4x+2x^2 \, \mathrm{d}x
\end{align}
Det kan nævnes, at summationsudtryk laves på samme måde som integraler: 
\begin{align}
\sum^N_{n=1}.
\end{align}
\end{document}

I dokumentet ovenfor, lagde du måske mærke til, at der blev brugt \textbackslash for at skrive et \ i den almindelige tekst. Årsagen er selvfølgelig, at  \ i LaTeX bruges til at starte en kommando, og derfor vil du få en fejl, hvis du bare skriver \. Der er flere tegn, som er reserveret LaTeXs interne virke, og derfor har de en kommando tilknyttet. For eksempel skal også et dollartegn skrives som \$, procenttegn skrives \%, tilde som \~ og så videre. Prøv dig frem eller søg på google hvis der er et tegn du ikke kan skrive. Ellers kan du altid spørge i en kommentar til artiklen eller i vores forum.

Bemærk også, at der i sum-formatteringen bruges Tuborgklammer til at få n=1 til at stå nedenunder sumtegnet. Turborgklammerne angiver, som tidligere beskrevet, at det, som står imellem klammerne, skal tilknyttes den senest kaldte kommando. Dette gælder også kommandoer som ^ og _ i matematikformatinger (mathmode i LaTeX-sprog). Således giver:

f(x)=x^a+b

Ikke et x opløftet i summen af a og b, men et x opløftet i a og til dette lægges der så b til. Prøv selv at skrive dette ind i et dokument. Den korrekte måde, som også gælder for fodtegn _, er:

=x^{a+b}

Fodnoter

En ofte anvendt mulighed for at formatere tekst er brugen af fodnoter. Fodnoter kan være et fint værktøj, og det er derfor nyttigt at vide, hvordan man bruger dem. Kommandoen til at frembringe en fodnote er meget simpel:

\footnote[tal]{Fodnotens tekst placeres her}

Læg mærke til, at man kan skrive et bestemt tal, for eksempel 45, imellem [ og ]. Udelades denne del af kommandoen, vil man blot få et fodnotenummer, som er en højere end det sidst anvendte. Betragt Eksempel 7.

% Eksempel 7: Fodnoter
\begin{document}
\chapter{Økonomi}Økonomisk teori handler om hvorfor nogle lande er rige og andre fattige.\fodnote{Der er vidst nogle flere nuancer, men jeg kan ikke huske dem}
\end{document{document}

Den store fordel her er selvfølgelig, at hvis man fortryder placeringen af fodnoten, så rykker man bare den lille tekststump, som har med fodnoten at gøre, og så ordner LaTeX resten. Dette er netop en af fordelene ved at bruge LaTeX. Forfatteren skal blot bekymre sig om indholdet, og hvilken type tekst man skriver (overskrift, brødtekst, fodnote, matematik, ...), fortælle det til LaTeX (\chapter, \footnote, matematikmiljøerne, ...) og så går det (i de fleste tilfælde) godt.

Slutnoter
Der bliver nogle steder anvendt slutnoter i stedet for fodnoter. Disse kan naturligvis også frembringes ved brug af LaTeX. Det kræver dog en ekstra pakke, som har et meget logisk navn:

 \usepackage{endnotes}

Slutnoter bruges på stort set samme måde som fodnoter. Man skal blot yderligere angive hvor slutnoterne skal stå. Det kan virke lidt mærkeligt hvis man er vant til alt sker automatisk, men fordelen er jo selvfølgelig, at man meget nemt selv kan bestemme placeringen af disse. For eksempel skal de måske ikke stå på sidste side, men før et register, ordforklaring eller lignende. Slutnoterne indsættes ved kommandoen:

 \theendnotes
Dette vil frembringe en liste over slutnoterne med overskrift "Notes". Fin løsning hvis man skriver et engelsk dokument, men lidt ærgerligt hvis man skriver dansk. 

Det næste afsnit er lidt LaTeX-teknisk, så hvis du bare vil vide hvad du skal kopiere ind i dit dokument for at ændre "Notes" til "Slutnoter", så spring til Eksempel 8.

Titlens navn bliver frembragt ved, at endnotes-pakken bruger en kommando, som den selv har defineret: \notesname. Denne kommando bliver defineret når du indlæser pakken endnotes, og du kan også selv bruge den overalt i dokumentet, prøv det eventuelt. Når du skriver \theendnotes i dit LaTeX-dokument, bruger du en anden kommando endnotes har defineret, og den gør noget lignende:

Lav en ny overskrift uden tal (ligesom \chapter*{} ville gøre) -> Indsæt kommandoen \notesname imellem {} -> Lav en liste -> Indlæs antallet af slutnoter (N) -> Indlæs slutnote 1 hvis 1< N+1 -> Indlæs slutnote 2 hvis 2<N+1 -> ... -> Indlæs slutnote N - Slut liste.

Det er klart, at kommandoen \notesname bliver anvendt som en del af kommandoen \theendnotes. Vi skal blot ændre hvad \notesname gør. Dettes gøres ved \renewcommand-kommandoen. På nuværende tidspunkt returnerer \notesname bare strengen "Notes", men vi vil gerne ændre denne streng til "Slutnoter". Hvis du har læst med i dette afsnit kan du sikkert selv regne ud hvad der sker i Eksempel 8.

% Eksempel 8: Slutnoter
\documentclass[article, a4paper]{memoir}
\usepackage[latin1]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{endnotes}

\renewcommand{\notesname}{Slutnoter} \begin{document} \chapter{Økonomi} Økonomisk teori handler om hvorfor nogle lande er rige og andre fattige.\endnote{Der er vidst nogle flere nuancer, men jeg kan ikke huske dem} \theendnotes \end{document}

Grafik

Det er oftest fordelagtigt, som økonom, at illustrere pointer med grafik. Det kan for eksempel være en graf over antallet af pigebørn, som bliver døbt Amalie, eller andre relevante samfundsøkonomiske udviklinger. Klik her for at hente en graf vi vil bruge i følgende eksempel.

Grafen viser hvor mange personer, som bliver døbt Amalie om året. Denne graf vil mange af jer sikkert gerne kunne præsentere i næste SAMF-aflevering eller øvelsespapir, og heldigvis er metoden simpel. Først skal vi bruge endnu en pakke - graphicx. Brug den sædvanlige kommando til at indlæse pakken. Gem billedet i samme mappe som jeres .tex-dokument, og brug følgende kommando:

\includegraphics{amalie}

Kør din fortolker, og læg mærke til, at grafen inkluderes. Der er dog et lille problem: størrelsen. Grafen skal naturligvis ikke flyde langt ud over siden, og derfor skal vi justere størrelsen på billedet. Dette gøres lettest ved at justere bredden. Gør vi dette, vil graphicx selv regne den passende højde ud. Metoden er som følger:

\includegraphics[width=\textwidth]{amalie}

Som du måske kan regne ud, har vi tilføjet valgmuligheden width. Denne angiver naturligvis hvor bredt billedet skal være. Når du beder LaTeX-fortolkeren om at køre kommandoen \textwidth, svarer det til at bede den om at finde ud af hvor bred din brødtekst er, og skrive bredden der hvor du har skrevet kommandoen \textwidth. Det er selvfølgelig også muligt at skrive width=50mm eller lignende, hvis du ved dit billede skal være 5 cm bredt. Husk på vi har defineret papirstørrelsen som A4, så hvor meget 5cm fylder på skærmen er faktisk veldefineret.

Bemærk jeg har anvendt en skalarbar graf. Jeg har gemt et diagram fra Excel som PDF, og derfor ser grafen også pæn ud efter vi har ændret størrelsen. Havde det været en bitmap-fil (JPG, PNG, GIF, ...) ville resultatet måske ikke blive lige så pænt, og man ville med fordel kunne tilpasse sit billedes størrelse på forhånd. Lidt trial-and-error er typisk nødvendigt her, da du måske senere vælger at ændre på marginernes størrelser (og dermed også brødtekstens bredde, alt andet lige).

En stud. polit. er naturligvis ikke tilfreds med det vi har nu. Vi mangler et figurnummer og en figurtitel. For at lave en figur i LaTeX, kan man bruge figure-miljøet. I vores eksempel kunne det for eksempel implementeres således:

\begin{figure}

\caption{Antal døbte med navnet Amalie pro anno}

\includegraphics[width=\textwidth]{amalie}

\label{amalie}

\end{figure}

Vi ser, at vi laver et figure-miljø; vi starter og slutter det. I anden linje kalder vi \caption-kommandoen, og mellem tuborgklammerne skriver vi den ønskede titel. Vi benytter samme kommando til at inkludere vores grafik som før i tredje linje. Til sidst giver vi figuren et label med \label-kommandoen, som vi senere kan bruge til at referere tilbage til figuren. LaTeX vil selv give figuren et nummer, og hvis du senere indsætter en figur forinden, vil LaTeX selv justere nummeret. Hvis vi indsatte et nyt figure-miljø før dette, ville vi få en ændring fra Figur 1: ... til Figur 2: ..., og hvis vi havde henvist til figuren ved brug af vores label: amalie, ville denne henvisning også ændre sig fra 1 til 2.

I figuren er der ingen kilde. Der er ikke umiddelbart nogen super nem metode til at tilføje en sådan, så her ville det have været en fordel, at have tilføjet denne tekststump direkte i figuren i Excel.

Jamen... udbud-, efterspørgsels- og transitionsdiagrammer?

Se her bliver det tricky. Næste gang vil vi kigge mere på dette emne, men her kommer en lille forsmag. Først trin er at downloade programmet GeoGebra, som kører fint på både Mac OS og Windows.

GeoGebra er et meget nemt program at bruge. Du har en fin tegnblok, hvor alle dine streger, funktioner og prikker bliver vist, et såkaldt algebravindue hvor alle dine objekter står, og et inputfelt hvor du taste dine funktioner ind. 

Det er på alle måder et nemt stykke software at bruge. Prøv for eksempel at plotte 5-2x og 3x. Det kunne for eksempel være en efterspørgsels- og en udbudsfunktion. Denne flotte graf kan enten gemmes via Eksport-menuen, eller også kan vi udnytte fleksibiliteten af LaTeX til at få vores flotte graf ind i vores dokument. Dette vil vi kigge på næste gang, sammen med en række andre funktioner.

Afrunding

Artiklen her var en kort omgang. Hovedsageligt en nuancering af brugen af matematik i LaTeX, men også fodnoter og slutnoter, samt grafik og figure-miljøet blev introduceret. Næste artikel vil indeholde videregående brug af grafik, herunder scripting af grafer (selvfølgelig kan man skrive grafer i LaTeX - slet ikke nørdet). Vi vil også kigge på brugen af tabeller, som kan gøres noget lettere, ved hjælp af addons til Excel, end blot at skrive tabellerne ind i hånden, hvilket er standardmetoden. Her vil det være vigtigt at man har forstået hvordan en miljø startes og sluttes, og hvordan kommandoers syntaks fungerer, så det er en god ide at have fulgt godt med indtil videre.

Husk at du kan bruge Altandetlige.dk aktivt som samling for videndeling og spørgsmål. Kommentarer, problemer, gode råd - alt er velkomment både nedenfor blandt kommentarerne, men også i vores forum .

Tags: #Guide  #matematik  #latex  #serie  #grafik  #grafer  #tabeller  #ams  #align  #equation 

20 kommentarer


Ask Holme

Ask Holme @ d. 20. oktober 2012 #1

Jeg har gode erfaringer med at smide kilde mv. ind i figure. Hvis der er en del tekst typisk ved brug af minipage miljøet. Se nedenstående eksempel
\begin{figure}
\centering
\caption{Ændring i marginal- og gennemsnitlige skatteprocenter 1994--2008}
\inputTikZ{figurer/taxchangesDK}
\label{marginalskatstartslut}
\begin{minipage}{12cm}
\begin{flushleft}
\footnotesize
\vspace{3mm}
\textit{Note}: Mellem 1994 og 2008 deflateres indkomsten med den skattemæssige reguleringsprocent. Figuren viser kun formelle ændringer i skattesystemet.\\
\textit{Kilde}: Egne beregninger på Finansministeriets Familietypemodel, idé til grafen fra \cite{Baekgaard2010}
\end{flushleft}
\end{minipage}
\end{figure}

Bemærk at vspace ikke bør være nødvendigt ved includegraphics men jeg bruger pgfplots hvor man nemt kan lave ting der forvirrer LaTeX i forhold til præcis hvor billedet slutter.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 20. oktober 2012 #2

Tak for eksemplet Ask. Til de forvirrede er \cite-kommandoen en henvisning til et referencebibliotek Ask selv har oprettet. Der vil med stor sandsynlighed komme noget om dette næste gang.


Jonas S

Jonas S @ d. 22. oktober 2012 #3

Et nifty lille værktøj er: http://mathurl.com
Her kan man få et live preview af dine equations. Desuden kan de deles, ved at klikke på "make mathURL", hvilket kan være rigtigt brugbart hvis man skal have lidt hjælp fra andre (fx. http://tex.stackexchange.com).

Med Mac OSX følger der et vældigt godt graf-program med som standart, som de fleste desværre overser - det hedder Grapher. Det kan alt fra at arbejde med komplekse tal, over 3D grafer, til dynamiske systemer. Læs mere her:
http://guides.macrumors.com/Grapher
http://acko.net/blog/taming-complex-numbers-in-grapher-app/

Grapher at man skal give sine parameters numeriske værdier - hvis man blot ønsker at "tegne" er OmniGraphSketcher helt klart et af de bedste produkter til Mac OSX:
http://www.omnigroup.com/products/omnigraphsketcher/


Hans H. Sievertsen

Hans H. Sievertsen @ d. 23. oktober 2012 #4

Hvis man gerne vil "previewe" sine ligninger (og figurer), så kan jeg varmt anbefale auctex. http://www.gnu.org/software/auctex/


Frederik Høngaard

Frederik Høngaard @ d. 23. oktober 2012 #5

Kan man ikke fjerne linjernes numre inde i align-miljøet?


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 23. oktober 2012 #6

Jo. I første artikel (http://altandetlige.dk/fagligt/latex-101-introduktion-politter-1377) blev dette gennemgået for equation-miljøet og chapterkommandoen, ved brug af en stjerne. Du kan gøre det samme her:

\begin{align*}
\end{align*}

:)


Frederik Høngaard

Frederik Høngaard @ d. 23. oktober 2012 #7

Fremragende, tak!


Maria Kjeldsen

Maria Kjeldsen @ d. 07. marts 2013 #8

Jeg har lidt problemer omkring indsætning af grafen.
Jeg vil gerne skrive lidt tekst først og har gjort sådan:
\chapter{Leg med grafer}
Nu skal der indsættes en figur:
\begin{figure}
\caption{Antal døbte med navnet Amalie pro anno}
\includegraphics[width=\textwidth]{amalie}
\label{amalie}
\end{figure}

Mit problem er at det nye kapitel "Leg med grafer" kommer til at stå efter selve grafen. Nogen der ved havd jeg gør forkert?

Ydermere er der spørgsmålstegn i grafen i stedet for akseetiketter på y-aksen - nogen der ved havd jeg gør ved det?


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 07. marts 2013 #9

prøv at skrive \begin{figure}[h]

det burde få den til at blive placeret der hvor du placerer den i teksten.

Mht spørgsmålstegnene. Kan du se i log-filen om der står nogle fejlmeddelelser omkring det sted hvor den behandler din figur? har du eventuelt prøvet at danne pdf'en igen?


Maria Kjeldsen

Maria Kjeldsen @ d. 07. marts 2013 #10

Mth. placeringen var [h] svaret. Tak!
Jeg har prøvet at kigge i logfilen. Hvis jeg kigger det rigtige sted står der:
Console: Could not find image named 'BackArrow' og
Console: Could not find image named 'ForwardArrow'.
Giver det mening? Jeg har prøvet at danne pdf'en mange gange :)


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 07. marts 2013 #11

Hmm, har nok noget at gøre med den måde jeg dannede pdf'en på så. Er det denne fil? http://media.altandetlige.dk/public/editor/04/18/17ec_d8a3.PDF

Der bør slet ikke være pile... Jeg ville nok bare omdanne den til en png-fil eller bare gemme den som png til at starte med. Det er ikke dig der gør noget forkert i hvert fald :)


Maria Kjeldsen

Maria Kjeldsen @ d. 07. marts 2013 #12

Det er den fil og det virker perfekt når jeg laver den om til .png!
Mange tak for en virkelig pædagogisk guide - nu er selv jeg ved at blive nørd!

Og du skriver bare hvis du skal have testet dit kursusmateriale på laveste fællesnævner ;)


Martin Pedersen

Martin Pedersen @ d. 03. oktober 2013 #13

Hej Patrick eller en anden. Jeg har 3 problemer som jeg tænkte du/i måske kunne hjælpe mig med

1) Jeg har følgende indsættelse af figur
\begin{figure}[H] \centering
\includegraphics[width=0.6\textwidth,height=0.3
\textheight]{/Users/marcuselskrmollerup/Desktop/Speciale/Figurer Speciale/NIT1.png}
\caption{Negativ indkomst skat (NIT)}
\floatfoot{Kilde: Saez 2002}
\label{NIT1}
\end{figure}

Problemet er at 'Speciale/Figurer Speciale/NIT1.png' kommer med som titel. Kan man fjerne det?

2) Jeg vil gerne have en tekst ind imellem 2 linier (ved \cline{1-2}) men det forlænger tabellen. Tror den læser det som tekst til første kollones. Har i en ide til dette?
\begin{table}[H]
\begin{tabular}{lccc}
\hline
\cline{1-2} DENNE TEKST GØR TABELLEN ALLLLT FOR LANG\\
\hline
\multicolumn{4}{ c }{--------pct. af BNP--------}\\
& 1999 & 2008 & 2011\\
\parbox[t]{2cm}{Aktiv} & 1,8 & 1,4 & 2,3\\
Passiv & 2,7 & 1,2 & 1,7\\
Total & 4,4 & 2,6 & 3,9 \\
\multicolumn{4}{ c }{------------Mia. kr------------}\\
Aktiv & 25,7 & 24,1 & 40,5\\
Passiv & 39,0 & 21,1 & 29,5\\
Total & 64,7 & 45,2 & 70,0\\
\hline
\end{tabular}
\caption{Udgifter til den aktive og passive arbejdsmarkedspolitik}
\label{Udgtil}
\floatfoot{Kilde: OECD stats: Tabel: public expenditure and participant stocks on LMP}
\end{table}

3) Jeg vil gerne lave en pæn tekstboks med baggrundsfarve. Jeg har brugt \fbox{\colorbox{gray}
\begin{minipage}[t]{1.0\textwidth}{\currentparskip}
Men problemet er 1) den er ikke særlig pæn 2) jeg har skrevet over 1 side til tekstboksen, hvordan får man den til at skifte side automatisk?

Jeg håber i kan hjælpe. På forhånd mange tak!

Mvh. Martin


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 03. oktober 2013 #14

Hej Martin

Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig, men kan jeg få dig til at oprette en tråd i vores forum? Der kan du nemlig uploade filer, og så er det lidt nemmere at se præcist hvad der foregår. Jeg mener ikke du skal uploade hele dit speciale, men prøv at lave eksempler (dvs fjern alt irrelevant), som viser problemerne.

Patrick


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 03. oktober 2013 #15

ad 1) Prøv at sætte alt i ", fx \includegraphics{"/blabldblabldbla/figur.png"}, eller brug pakken grffile: \usepackage{grffile}. Den nemmeste måde er dog at lade være med at bruge mellemrum i stien, da det er der dit problem stammer fra.

ad 2) jeg forstår ikke hvad du gerne vil have som resultat, kan du tegne det måske?

ad 3) prøv at kigge på en pakke til sætninger, beviser og eksempler som fx ntheorem. Jeg har lavet et eksempel på : http://pastebin.com/vmBLRtp7


Martin Pedersen

Martin Pedersen @ d. 04. oktober 2013 #16

Perfekt MANGE TAK for hjælpen til 1), 3) og generelt! Jeg skriver lige, hvis jeg ikke for løst 2) selv.


Marie Rune  Sørensen

Marie Rune Sørensen @ d. 29. april 2015 #17

Jeg ved godt at dette er et gammel indlæg, men håber at nogle kan svare. Jeg kan ikke finde noget om hvordan man selv vælger hvilket tal en ligning skal tage. f.eks. hvis jeg bruger equation eller align og gerne vil have den første ligning til at hedde (B1) i stedet for bare (1). Nogle der kan hjælpe med dette?


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 29. april 2015 #18

Er det bare en enkelt ligning eller skal alle starte med B?


Rud Faden

Rud Faden @ d. 30. april 2015 #19

@Marie Rune Sørensen Hvis du bare gerne vil ændre label på en enkelt ligning kan du gøre det med \tag commandoen

\begin{equation}
1+1=2 \tag{B1}\label{eq:simple}
\end{equation}

Hvis du gerne vil have en block af subequations, så som 1a, 1b, 1c, så brug
\begin{subequations}
....
\end{subequations}


Marie Rune  Sørensen

Marie Rune Sørensen @ d. 01. februar #20

Mange tak for svar, men jeg endte med i ligningen bare at skrive \tag{B1}. efter det jeg ville have døbt.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Faktaboks
Du vil måske også synes om