Da Nobelprismodtageren Tirole gæstede CSS

En af de mest indflydelsesrige økonomer”. Ikke mindre kunne gøre det da Nobelprismodtageren Jean Tirole blev introduceret i et stuvende fyldt Chr. Hansen Auditorium. Tirole virkede endda selv en smule benovet over de mange fremmødte. Han førte imidlertidigt publikum rundt i emner som klimaforandringer, finansielle markeder og fundamentale diskussioner om økonomers rolle med overskud og ro, så ingen kunne være i tvivl om hans enorme spændvidde. Det er også nogle af emnerne i Jean Tiroles nye bog, Economics for the Common Good, der også skulle ligge til grund for oplægget. Han slog tonen an med en bredside til politikere, der tænker kortsigtet og ikke i fællesskabets interesse. Han appellerede til økonomer, der skal tænke langsigtet og designe de rette incitamenter til både politikere, befolkning og virksomheder for, at vi kan opnå det fælles bedste. 

Tirole imødekom også noget af den kritik, der til tider rettes mod økonomer. Han argumenterede for at økonomer faktisk er ret dårlige til at forudsige ting, men bedre til at identificere kausale effekter. Og det bør økonomer være mere ærlige og åbne omkring og måske også bedre til at kommunikere deres faglighed. En anden kritik, der til tider rettes mod økonomer, og man også hørte fra salen, er at økonomer ultimativ ønsker økonomisk vækst. Tirole argumenterede for, at økonomer bør tænke på det fælles bedste, og det kan f.eks. sagtens betyde, at vi skal gå på kompromis med vækst i kampen for at bremse klimaforandringer. 

Men hvad er det fælles bedste?
Med en henvisning til "the veil of ignorance” - en filosofisk forestilling om, at vi bør indrette samfundet som om, vi ikke ved, hvilken position vi fødes i - nævnte Tirole flere eksempler på områder, hvor de nuværende policies er utilstrækkelige, hvis vi vil opnå det fælles bedste. Tirole kaldte ulighed mellem kønnene, migrant- og flygtningesystemer og sundhedsforsikring for åbenlyse eksempler på områder, hvor man nok ville forbedre de nuværende systemer, hvis man befandt sig i en position, hvor man ikke på forhånd vidste, hvilken plads i samfundet man ville få.

Men hvordan vi opnår det såkaldte fælles bedste er selvsagt kompliceret. Med henvisninger til manglende information, short-termism, bias og sociale normer, gennemgik Tirole en række underholdende eksempler på, hvorfor det er rigtig svært at opnå det fælles bedste. At vi tror på, hvad vi helst vil tro på og står ved det første indtryk, identificerede Tirole som nogle afgørende og problematiske biases.
For at illustrere hvorfor nogle policies kan lyde gode, men i virkeligheden gøre mere skade end gavn spurgte Tirole forsamlingen om følgende:
En NGO har fanget nogle krybskytter, der har dræbt en elefant for at sælge elfenben på det sorte marked. Hvor mange af jer synes, at NGO’en skal sælge elfenbenet? Hvor mange af jer synes, at NGO’en skal destruere elfenbenet?

Hvis du svarede, at elfenbenet skulle destrueres tager du fejl, mente Tirole. Prisen på elfenben vil falde, hvis NGO'en sælger det og dermed svække krybskytters incitamenter til at slå flere elefanter ihjel. Dog med det vigtige aber dabei, at NGO’en ved salget ikke påvirker sociale normer, og dermed gør det socialt acceptabelt at have elfenben hængende hjemme i stuen. Et mere jordnært og relevant eksempel for Altandetlige.dk’s læsere er måske et loft på husleje. På kort sigt er det meget fedt for lejerne, men over tid betyder et loft lavere kvalitet af boligmassen og færre lejligheder på lejemarkedet.

CO2-skatter og nye normer
Tirole modtog Nobelprisen i økonomisk videnskab i 2014 for sit bidrag til industriøkonomi omhandlende markedsmagt og regulering. Selvom det ikke var det umiddelbare emne for oplægget, var det dog flere gange tydeligt, at han har brugt meget af sin karriere på at beskæftige sig med markedsfejl og regulering. Flere gange sagde Tirole “Markedet er et instrument og markedet fejler ofte. Vi har brug for stærke stater og de rigtige incitamenter”, og fremlagde et mantra om, at regulering bør være uafhængigt af politik - “resist the sirens of politics”.

En af de mest presserende markedsfejl, må uden tvivl være CO2-udledningen. Udover at holde åbent oplæg havde Tirole også deltaget i en konference med titlen Frontiers in Climate Change Economics for forskere på Økonomisk Institut og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Helt uden brug af slides fremførte Tirole argumentet for en Pigou-skat på CO2 - altså en ensartet skat på udledning af CO2, der vil få de virksomheder, der billigt kan nedbringe deres CO2-udledning til at gøre det, mens virksomheder, der ikke kan, må betale skatten. Men Tirole havde dog ikke mange rosende ord om klimatopmøder eller “collective pledges”. Da verdenslederne alle tog hjem fra COP21 i Paris og fortalte om en sejr på klimafronten, reagrede aktiemarkedet ikke. Der skete intet afgørende med værdien af 'sorte' selskaber relativt til 'grønne' selskaber, og det mente Tirole var en indikator for, at COP21 netop ikke var en succes. 

Til spørgsmål fra publikum, om hvad vi dog skal gøre, mens vi venter på at politikerne bliver enige, var der både opfordringer til civilsamfund, som skal lægge pres på regeringer og en ændring af sociale normer, når det kommer til klimabelastende adfærd. Så hvis SU-budgetter kun rækker til staycation hos far og mor, så kan du godt shame dine venner, hvis de flyver jorden rundt, og på den måde kan du bidrage til det fælles gode. Men Tirole var rimelig klar i spyttet - civilsamfund, CSR og klima-shaming kan ikke stå alene. Der er behov for fælles politisk handling, og indførelse af CO2-skatter er det mest effektive middel!

Finanskrisen: Har vi overhovedet lært noget?
På 10-året for finanskrisen, hvor “gains was privatized and losses was socialized” som det så smukt lød fra ordstyreren, havde Tirole også et par ord at sige om regulering af den finansielle sektor. Tiroles bog Theory of Corporate Finance må vel nærmest betragtes som en Bibel indenfor Corporate Finance, så det var ikke uden faglig indsigt, at Tirole udtalte sig. Flere gange undrede han sig over, hvorvidt økonomer mon overhovedet havde lært noget af krisen. “Når det går godt i økonomi, så har vi tendens til at være for lempelig med reguleringen.

Med henvisning til at skyggebankerne - den uregulerede del af den finansielle sektor - er vokset markant siden finanskrisen, og at især den amerikanske stat opkøber den risiko, som skyggebankerne skaber, havde Tirole tilsyneladende sin tvivl om hvorvidt, økonomer og beslutningstagere i øvrigt har sovet i timen og overhovedet har lært noget af konsekvenserne af udbredelsen af subprimelån og den private gearing op til krisen. Skyggebankerne er nemlig ikke underlagt de samme krav om f.eks. polstring som de almindelige banker, men Tirole mente nu alligevel, at skyggebankerne har vokset sig så store, at staterne vil blive nødt til at gå ind, hvis det skulle gå galt.  Og med disse dystre ord tog Tirole de sidste spørgsmål fra salen og modtog et bragende bifald.

Faktaboks

Med udgangspunkt i sin nye bog Economics for the Common Good holdt Nobelprismodtager Jean Tirole oplæg for et stuvende fuldt Chr. Hansen. Tirole fik Nobelprisen i økonomisk videnskab i 2014 pga. sin analyse indenfor industriøkonomi af market power og regulering, men siden Tirole arbejde har været meget bredere og strækker sig blandt andet til klimaøkonomi og corporate finance. 

Economics for the Common Good kan blandt andet købes i Academic Books, og bruger du koden TIROLE2018 kan du få 20 pct. rabat. 

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk