Økonomer bør øve sig i formidling

Peter Sonne-Holm

Økonomer er gode til at lave analyser - men ikke altid så gode til at formidle dem. Heldigvis er der nogle enkle redskaber, vi kan bruge til at forbedre teksternes gennemslagskraft.

Økonomer laver gode analyser, men formidler dem ikke altid godt nok. Ofte oplever jeg, at jeg som læser drukner i uvedkommende detaljer og knudrede formuleringer, inden jeg når frem til sagens kerne. Dårlig formidling kan betyde, at en vigtig og god analyse ikke skaber det aftryk, som den burde.

Der er selvfølgelig også en del økonomer, der er dygtige til at formidle. Bare se på de mange gode indlæg på Altandetlige.dk. Men set fra min stol er der for lidt fokus på formidling på politstudiet. 3-timers skriftlige eksamener er gode til at teste de studerendes analytiske evner. Omvendt sætter denne eksamensform ikke de store krav til formidling.

Det er ærgerligt, for det er ikke så svært at forbedre ens tekst markant. Med et par basale principper og lidt øvelse kan man komme langt.

For nylig hev vi to dage ud af vores kalender i DAMVAD Analytics til et kursus i effektiv skriftlig formidling. Her vil jeg gerne fremhæve to principper fra kurset, som jeg selv øver mig i at bruge og som måske også kan hjælpe dig: Den omvendte nyhedstrekant og det lille kneb at spørge sig selv, hvad man egentlig vil fortælle.

Den omvendte nyhedstrekant betyder grundlæggende, at pointen skal stå først. Og gerne flere gange. Så kan uddybning, detaljer og metode komme lidt længere nede i teksten for den ihærdige læser.

Prøv at nærstudér en artikel i The Economist, Berlingske Tidende eller Ekstra Bladet. Højst sandsynligt vil den væsentligste pointe i artiklen stå udpenslet første gang i overskriften, anden gang i manchetten og tredje gang i det første afsnit. Hver gang kommer der lidt flere detaljer på, men det er den samme pointe. Dernæst kommer lidt baggrund og uddybning og til sidst i artiklen måske nogle tekniske detaljer. Det er vi vant til som læsere, og det hjælper os til hurtigt at forstå budskabet og vurdere, hvor meget tid vi vil bruge på artiklen.

Nu tænker du måske, at du ikke skal skrive avisartikler, men akademiske rapporter hvor der er meget fokus på at gennemgå data og metode. Her vil mit svar være, at du sagtens kan lære af journalisterne uden at gå på kompromis med det akademiske niveau. Og du vil øge din gennemslagskraft, for læseren vil have nemmere ved at forstå din analyse.

Den omvendte nyhedstrekant kan bruges til helt overordnet at strukturere en stor rapport, men også helt nede i de enkelte afsnit, når du for eksempel beskriver en figur. Se for eksempel denne figur*:

Et eksempel på, hvordan man kan anvende den omvendte nyhedstrekant


Bemærk, at du kan nøjes med at læse overskriften og forstå den grundlæggende pointe. Hvis du vil have lidt flere detaljer, kan du læse underoverskriften. Hvis du er meget ivrig, kan du se fordelingen i figurerne. Efter figuren kunne man tilføje en beskrivelse af datagrundlaget, og hvordan man har beregnet tallene.

Den omvendte nyhedstrekant kan hjælpe dig til at gøre din tekst mere vedkommende og letlæselig. Læseren bliver med det samme præsenteret for det resultat, som du gerne vil have han/hun husker.

Det andet trick – det med at spørge sig selv, hvad man egentlig vil fortælle – handler grundlæggende om at stoppe op, når du har lavet din analyse og dine figurer i Excel, Stata, R eller hvad du nu bruger. Før du kopierer figuren ind i rapporten og begynder at beskrive dens fortræffeligheder og fremhæve alle mulige detaljer, så stop op og overvej, hvad du egentlig vil have læseren til at forstå. Sig gerne højt ”Jeg vil gerne fortælle, at...". Når du siger det højt, vil du opdage, at pointen ofte formuleres meget bedre, end hvis du med det samme begynder at skrive.

Dette kneb kan også hjælpe dig, hvis du har svært ved at lave en god overskrift. En anden overskrift til denne artikel kunne være (jeg vil gerne fortælle, at): ”God formidling styrker din gennemslagskraft – så øv dig på det allerede i studietiden!”.

*Figuren er fra en analyse, som DAMVAD Analytics har lavet for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Figuren er lavet af min kollega Sebastian Barfort, som nogle af jer måske husker som tidligere underviser i data science på polit.


Tags: #økonomisk formidling  #DAMVAD Analytics 

2 kommentarer


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 16. april #1

Meget enig, Peter!

Udover selve strukturen, som du beskriver fint i indlægget, så vil mange kunne få meget bedre fat i læseren, hvis man arbejder målrettet med sproget.

Det ER bare sværere at læse "Det bemærkes, at udviklingen i huspriserne har været stigende", end at læse "Bemærk, at huspriserne er steget". Kancellisprog er i min verden ofte tegn på én af fire ting:
1) Man er usikker på emnet
2) Man har ikke gjort sig umage
3) Man er ligeglad med modtageren
4) Man skal skrive på en bestemt måde, for at blive taget seriøst.

Det er meget, meget tit, at jeg har fornemmelsen af, at det er 1, 2 eller 3, der er årsagen til, at noget står, som det gør. Og det er selvfølgelig kun 4, der er en gyldig grund.

Det var noget, vi gjorde meget ud af i Incentive, og som jeg forsøger at holde fast i hos CEPOS.

Hilsen
Jonas


Peter Sonne-Holm

Peter Sonne-Holm @ d. 16. april #2

Tak for respons Jonas!

Og jeg er helt enig mht. kancellisprog. Det skal udryddes. Det kan være, jeg skal skrive en opfølgning til denne artikel, hvor jeg giver nogle tricks målrettet det sproglige.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Du vil måske også synes om