Polit i QVARTZ

For mange polit’er er konsulentbranchen stadig et uopdaget land, indhyllet i flotte engelske gloser og Handelshøjskolens managementsprog. Det er en skam, for det er ikke alle polit’er der drømmer om at nørkle med Finansministeriets modeller eller Nationalbankens rentespænd resten af livet. Faktisk finder stadig flere ansættelse i konsulentbranchen, og interessen er gensidig, fordi studerende med en kvantitativ og teoretisk stærk profil er i høj kurs. 

For at blive klogere på hvad man egentlig laver som management konsulent tog Altandetlige.dk til Nørrebro, hvor QVARTZ har sin danske afdeling. Her mødes vi med stud.polit Louise Garde, der har arbejdet som Junior Consultant siden 2009 og startede i en fuldtidsstilling den 1. februar. Hun er ved at færdiggøre sit speciale på polit, og har derudover en Master of Business, Accounting and Finance fra University of Technology i Sydney.

Vi møder Louise i receptionen, hvor hun starter med at forklare, at der netop i dag kan virke lidt tomt, da en stor del af de ansatte er på en fælles skitur. Hun viser alligevel rundt på kontoret, der strækker sig over tre etager i en ældre Nørrebro-ejendom. Med store, lyse lokaler, indrettet med designmøbler og mødelokaler med glasvægge, er der ingen tvivl om, at dette er et sted, hvor business is business - og business går godt. Efter at have tanket op på en meget avanceret kaffemaskine, sætter vi os i et mødelokale, der - i bedste CBS-stil - er opkaldt efter en større dansk virksomhed.

Hvorfor valgte du at arbejde i konsulentbranchen?

En dag læste jeg tilfældigvis en flyer, der var blevet efterladt i et lokale og tænkte med det samme, at det lød for vildt. Det var ellers ikke en branche jeg havde hørt om, men det tiltrak mig meget, at man arbejder i teams og på mange forskellige projekter. Selvom jeg synes det er spændende at fordybe mig, så arbejder jeg dårligt med at sidde og lave det samme hele tiden. Der må gerne ske noget. Så at få et job der ikke er rutinepræget syntes jeg kunne være spændende. Jeg må også være ærlig og sige, at det var ret grænseoverskridende med alle de krav der blev stillet. Man skal være i top 10 procent af sin årgang og have styr på sin time-management og så videre. Det lød nærmest som om man skulle være ”færdig” konsulent inden man overhovedet kunne få jobbet som studentermedhjælper. Men der var heldigvis nogle der tænkte for mig, at jeg bare skulle kaste mig ud i det. Hvis jeg syntes at miljøet lød spændende, så skulle jeg nok finde ud af resten hen af vejen.

 
Har arbejdet så levet op til dine forventninger?

Meget! Det har været helt vildt fedt at arbejde i så mange mærkelige situationer, hvor man den ene dag laver et marketing-projekt for en smykkevirksomhed, og så den næste dag behandler en masse data for en transportvirksomhed, altså opgaver der ligger meget langt væk fra hinanden. Jeg har også fundet ud af, at jeg trives med at arbejde med deadlines, hvilket er en stor fordel i den her verden. På den måde har det faktisk været bedre end forventet, fordi bekymringerne om et ekstremt konkurrencepræget miljø er forsvundet, efter at jeg har oplevet sammenholdet og den ”vi løfter bedst i flok”- ånd der er herinde.

Man hører historier om folk der brænder ud og at det skulle være en hård branche at arbejde i. Er det noget du har oplevet?

Jeg er jo nok farvet af, at jeg ”kun” har arbejdet hos Quartz+Co, fordi jeg ved, at der er et meget stort fokus på, at vi også skal have life-siden af det berømte ”work-life balance”, end der måske er andre steder. Når det så er sagt, så er gennemsnitsugen vel noget i stil med 55 timer. Den er dog ikke 80 timer som man ofte hører om, selvom man i enkelte perioder godt kan komme derop.  Så man skal gøre op med sig selv, at det er mange timer, og at det ikke er et arbejde man forlader når man går hjem. Min telefon er for eksempel altid tændt, så jeg tager den også efter jeg er gået hjem og svarer på mails i weekenden. 

Der er et stort fokus på, at vi selv skal sige fra og ikke forvente, at andre gør det på vores vegne. Man får klart at vide, at  hvis du f.eks. skal læse til eksamen, har en middagsaftale eller du skal ud og rejse, så skal du gøre det, men det er dit eget ansvar at gøre opmærksom på det og sørge for at andre ikke bliver efterladt med l***en. Det bliver til gengæld også respekteret og bakket op af din projektleder, og den fleksibilitet det giver synes jeg er en stor fordel ved at arbejde her. Du kan også se det ved, at vi har en fastholdelsesgrad på over 4 år, hvilket er højere end flere af vores konkurrenters. Det er jo et tegn på, at folk trives her.

Hvordan er din typiske arbejdsdag?

Lige i dag er et dårligt eksempel fordi jeg sidder med specialet, men det seneste projekt jeg var på, var for en smykkevirksomhed. Her skulle jeg lave noget, der med polit-baggrund er så atypisk som en digital markedsføringsstrategi. Så kan man jo spørge sig selv hvad jeg har af kvalifikationer der? Jeg ville gerne prøve noget ”andet”, som jeg ikke havde prøvet før, for at se hvordan jeg reagerede på ”ukendt farvand”. Så jeg blev sat ind på det her projekt sammen med en projektleder, hvor der - held i uheld - skete det, at projektlederen ikke kunne være der så meget som planlagt. Det endte med, at jeg lavede det meste af projektet. Selvfølgelig fik jeg løbende feedback og input fra ham og han sikrede, at det levede op til de standarder vi har, men jeg fik meget frie rammer og dertil hørende ansvar.

Kunden havde på forhånd et fundament omkring hvad de ville med smartphones og tabletter og sådan nogle ting. Vores opgave var så, at lave en samlet, struktureret strategi inden for de forskellige områder og få sammenfattet hvad målet var og om de på sigt kunne argumentere for et øget forretningsgrundlag. Så jeg gik i gang med at finde kilder, der kunne sige noget om markedet. Vi ville gerne vide ting som: Hvor mange køber i dag lignende varer over nettet? Hvor mange bruger deres Ipad til at handle? Hvordan bruger de deres Ipad til at handle? Og hvor er det vigtigst for dem at fokusere? Alle sådanne ting skulle vi prøve at se på, komme med nogle svar på og sammenfatte i et koncept, som skulle kunne bruges i forskellige settings. For eksempel skulle det kunne tages med til bestyrelsen til at snakke strategi og budgetter, og samtidig bruges internt i afdelingen til at skabe overblik over en ordentlig implementering. 

Hvor går du så hen og finder sådan noget viden og fakta?

Jeg brugte ret meget tid på at finde rapporter, der indeholdte forecasts af forbrugeres brug af digitale medier, og fandt også nogle. Her har vi en speciel afdeling, vores Business Intelligence Unit, der kan finde og købe adgang til forskellige kilder, men man skal selv være proaktiv og prøve at finde de kilder man skal bruge, og det sker som oftest via internettet. I dette tilfælde trak jeg også en del på vores egen ”man in marketing” for at være sikker, på at struktur og fokus blev rigtigt. 

I sidste ende bestod opgaven i at sammenfatte det hele - at lave en ”historie” – til en dialog med kunden om hvorfor det er relevant og hvorfor det vil virke for dem i en given situation. Fordi det var et marketingprojekt blev det primært lavet i powerpoint med fine og, i mine øjne, meget kreative løsninger, men stadig med grafer og tabeller der kunne fortælle, at dét og dét er en god ide, fordi udviklingen i markedet forventes at være så og så meget, på baggrund af disse kilder, disse faktorer og disse antagelser, samt med jeres kundegrundlag. Så på den måde kan det godt blive en god udnyttelse af kompetencer, selv der hvor man tænker ”hvad er mine kvalifikationer egentlig for det her?”, idet det er et meget analytisk arbejde når det kommer til stykket.

Kan du give et eksempel på et andet projekt du har arbejdet på?

Jeg var på et tidspunkt med i en opgave, hvor vi skulle lave et CSR-projekt for en stor, dansk virksomhed. Det lyder jo heller ikke som en polit’s kernekompetence, men det sjove var, at vi på verdensplan skulle ned og identificere hvilke områder der var interessante for kunden ud fra en hel masse faktorer og parametre. Vi havde alt muligt inde over, korruptionsindekser, ulandsbistand og human development indeks og fik sat en kæmpe model op, hvor vi proppede det hele ind og fik kørt alle landene igennem. Vi fik to lande ud der var interessante at arbejde videre med. Derefter skulle vi undersøge hvordan man kunne transportere kundens materiel ud til små landsbyer – dvs. hvad koster det at få x ton på en lastbil ud til en lille landsby i Afrika – sætte det op og så videre. Så det var også et meget anderledes projekt, men i sidste ende var det jo også meget analytisk. Der er stort set altid noget analyse og vi skal selv finde den viden vi skal bruge, om det så er gennem kunden selv, interne ressourcer eller internettet. Derefter skal man finde ud af at omsætte det til noget som andre mennesker også kan være med på – ofte i et samarbejde med kunden. Så på det niveau jeg er nu, er analyse og kritiske spørgsmål sådan set jobbet i en nøddeskal.

Jeg var selv i tvivl om hvad man faktisk laver som konsulent da jeg begyndte, men du kan nok sammenligne det lidt med at opbygge en opgave. Du skal – her evt. sammen med kunden – identificere problemet, og derfra finde frem til noget, som kan koges ned og formidles på en fornuftig måde og præsenteres så andre kan forstå det. Du skal have belæg for alt hvad du siger og du skal have analyseret det til bunds, så du har et solidt fundament for det du konkluderer eller anbefaler. Vi laver det bare for mange forskellige mennesker i mange forskellige situationer. Der er selvfølgelig også andre typer opgaver, hvor man for eksempel arbejder workshop-orienteret. Her skal man - for eksempel - få tyve mennesker i en ledelse til at blive enige om en fremadrettet strategi, hvilket de i udgangspunktet sjældent er. I virkeligheden har de flere forskellige dagsordener, så opgaven er at få dem til at tale sammen og blive enige. Jeg har aldrig været ansvarlig for en workshop – det er jo noget der flytter hele virksomheder – men jeg har været med på workshops. Så sidder man oftest og tager noter, som samles til noget sammenhængende der kan præsenteres for dem, men der er som oftest indsigelser og så må man modificere det og køre igen.

 
Var det en anden type opgaver du lavede i starten, eller bliver man kastet direkte ud i det?

Du bliver faktisk kastet direkte ud i det fra starten, men niveauet og graden af ansvar du bliver pålagt udvikler sig løbende. I starten får man til opgave at finde noget specifik data eller viden. Derfra udvikler det sig til, at du selv skal vurdere, hvad der er relevant og så uddrage og præsentere det. I starten sidder man nok lidt og kigger på projektlederen og tænker – jamen hvordan skal jeg vide det? ”Det skal du selv finde ud af,” kommer det så… ”Det franske sundhedsvæsen. Fortæl mig hvad der er vigtigt. Jeg skal bruge 15 slides om det inden mandag.” Så opgaven er den samme, men ansvaret og selvstændigheden stiger. Der er ingen fløjlshandsker og på den måde kan det være meget intimiderende at komme ind i det i starten.

Når det er sagt, så har jeg aldrig oplevet, at jeg er blevet ladt i stikken. Det kan godt være at du bliver kastet ud på dybt vand, men der er altid nogen med en redningskrans. Og der er også et introduktionskursus, hvor du får at vide, at det her er PowerPoint, det her er Excel, og sådan her griber vi problemstillinger an. Sådan et kursus er der faktisk for hvert niveau man kommer til. Derefter er det bare ud over stepperne.

Hvad er polit’ers styrke i den her branche?

Vi er meget velansete alene fordi vi har polit-stemplet. Vores analytiske og indoktrinerede ”hvorfor”, har jeg fået meget positiv feedback på, og jeg ved, at det samme er tilfældet for de andre polit’er herinde. Det kan godt være vi mangler noget forretningsforståelse på nogle punkter, men vi kommer meget hurtigt efter det – muligvis fordi vi er vant til at tilegne os relativt meget (kringlet) viden på relativt kort tid. 

Derudover er vi - synes jeg - vant til at stille os kritiske over for tingene og gå i dybden med dem. Vi skal forstå dem til bunds for at klare os godt. Det er der vidst ikke helt samme nødvendighed af på CBS. Så hvor de kommer med en kæmpe forretningsforståelse og en viden om hvordan tingere fungerer ”i virkeligheden”, så kan vi meget bedre dykke dybt ned i et emne og sige, at i den her case skal vi fokusere nøjagtig på det her og det kan vi godt nå til bunds i fordi…

Hvad er polit’ers svagheder så?

Vi har relativt lidt forretningsforståelse. Vi er ikke vant til at sætte vores uddannelse i relation til den generelle verden omkring os - og vi bliver heller ikke bedt om det på studiet. Det kan godt være et problem. Hvis man vil søge job i konsulentverdenen er det derfor en god idé lige at have læst Børsen, om ikke et år op til, så i hvert fald lige ugen op til. Du er nok nødt til at vide lidt om hvad der rør sig, om det går godt eller skidt for Mærsk og sådan nogle helt basale ting, som florerer når man går på CBS, men som både DTU og KU har problemer med. I erhvervslivet ved man åbenbart godt, at det ikke er kernekompencen på DTU og at Statskundskabere ikke har lige så stort fokus på det, men der er stadig nogen der ikke er klar over hvor samfundsorienteret og teoretisk polit er, så der er nogle steder en forventning om at vi polit’er har mere forretningsforståelse end vi egentlig har.

I mit første projekt, da jeg kun havde været her i to uger, fik jeg at vide, at hvis jeg tog udgangspunkt i SWOT-tankegangen, så kunne man analysere et eller andet. Jeg sad og stirrede på projektlederen og fattede ikke en brik. Det viste sig så, at det er barnelærdom på CBS, altså første forelæsning nærmest. Det er et framework de bruger til at analysere virksomheder. Det er fint nok at man ikke lige ved det, for det er ret let at tilegne sig den viden, du skal bare åbne en hvilken som helst strategibog, og - fra polit til polit - så er det egentlig meget intuitivt hvad der foregår. Vi har bare ikke det begrebsapparat fra studiet. 

Så på den måde er der mange af vores kompetencer som kommer til udtryk direkte, men mere indirekte.

Hvad kan vi gøre for at styrke vores svage side? Kan du anbefale nogle valgfag for eksempel?

På kandidatdelen valgte jeg bl.a. faget Corporate Governance, men det vil jeg ikke mene er relevant. Man skal ikke ukritisk bare tage fag der har business-fokus. Det er ikke det det handler om. Derimod var faget Strategic Management rigtig godt, specielt fordi det præsenterer mange af de grundlæggende modeller så som Porters Five Forces og SWOT-modellen. Det er ikke fordi man direkte bruger dem, men der er rigtig meget der er funderet på de her modeller, så hvis jeg skal anbefale et enkelt fag, så er det suverænt det der har givet mig mest forståelse for alle de flotte fremmedord de bruger herinde og under hvilke forhold de fungerer.

Et andet godt bud er regnskabsfag. Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet bedt om at gå et regnskab minutiøst igennem, men der er så mange termer fra regnskab der går igen i hverdagen, at det er lettest at vide hvad de betyder.

Vores primære opgave, uanset hvad vi laver, er jo at kundens udgangspunkt skal forbedres. Det måler man bl.a. på omsætning og profitabilitet, men også fra en hel masse andre størrelser, og det kom lidt bag på mig, hvor lidt viden vi har om noget så essentielt i det private erhvervsliv. Om man så vælger managerial accounting eller regnskabsanalyse, er mindre vigtigt så længe du sørger for at få lidt styr på regnskabstermerne.

De mere finansielle fag synes jeg ikke er vigtige. Jeg ved, at der både hos os og vores konkurrenter er nogle finansafdelinger, så hvis man vil i den retning er det selvfølgelig godt at have noget viden om finansiering, men det er ikke vigtigt for at være konsulent generelt.

Hvis man kan tilegne sig noget forretningsforståelse, det vil sige noget viden om hvordan markedet fungerer i virkeligheden og hvordan en virksomhed optimerer i virkeligheden, så er man godt hjulpet. Selvom jeg ikke har læst deres fagkatalog igennem, så må man kunne finde et eller to fag på CBS som kan give et overblik over hvordan en virksomhed hænger sammen. Altså et fag hvor man ser på omsætnings- og omkostningssiderne og hvilke ting man kan skrue på inden for de to sider af virksomheden. Det vil også hjælpe dig et godt stykke af vejen.

I sidste ende er vores primære force som polit’er, at vi har de fag vi nu engang har. Vi er blevet tæsket igennem mikro, makro og kvant (økonometri, red.) i tre år, med blod, sved og tårer. Det giver altså bare en rigtig god indsigt i mange ting og vi kan tilegne os viden på en helt anden måde end på CBS – igen sagt fra polit til polit. Det bliver nogle nok lidt sure over at læse, men det er for mig at se tydeligt, at vi har nogle fordele her.

Har du selv deltaget i Case Competitions og giver det en stor fordel at have været med i en?

Jeg har aldrig selv deltaget i en, ganske enkelt fordi de bare er faldet sammen med bl.a. udlandsophold. Nu er jeg egentlig færdig med studiet, så jeg har aldrig nået det.

Det er dog virkelig godt at have prøvet, for det giver noget af den viden man ikke kan tilegne sig i fagene og noget forståelse for hvordan det hele hænger sammen. Hvordan stiller man et problem op, analyserer det logisk og argumenterer for, hvad der er det vigtigste? Hvordan optimerer man processer? Det er virkelig vigtig at træne sig selv i at formidle viden eller ideer. 

Jeg har selv været med til at ansætte nye junior konsulenter. Så sent som i fredags havde vi en interviewrunde, og det er ret tydeligt, hvem der har prøvet det. Du bliver ikke diskvalificeret fordi du ikke har deltaget i en Case Competition, men det er ret tydeligt hvem der har fået jord under neglene så at sige, og prøvet at løse en case. 

Så det er meget anbefalelsesværdigt, uanset om det er store eller små konkurrencer eller bare hjemme foran spejlet for den sags skyld.

QVARTZ har netop lanceret en ny rekrutteringsproces for Graduates. Deadline for ansøgning i hele 2013 er allerede den 14. februar. Hvis du derfor synes, at arbejdet som management-konsulent lyder spændende, så send din ansøgning her.

Læs også Louises gode råd til din ansøgning her.