Portvinsglade kokke søges til Madholdet 2014

RukoFjorten Polit

Er du sulten? Det er vi! Derfor ønsker vi os et madhold til aspirantforløb og sommerstart 2014! Der er nu åbent for ansøgning til Polit's eftertragtede og dybt respekterede MADHOLD.

Går du med en portvinsglad kok i maven, og er du vild med at kokkere gourmetmad, så er det dig, vi ønsker os! Madholdets arbejde ligger under forårets aspirantforløb og i forbindelse med sommerstarten. Derfor skal der snart frembringes storslåede menuer og serveres polit-signaturretter - og til dette skal vi bruge lækkert madhold. 

Derfor er det vigtigt, at du kan følgende datoer: 

  • 1. marts: Miniseminar (100 kr.) 
  • 4. april – 6. april: Weekendseminar (300 kr.) 
  • 10. maj: Offentliggørelsen (100 kr.) 
  • 16. august: Tutorbriefing (100 kr.) 
  • 20. – 22. august: Sommerstart (info følger) 
  • Metrogårdsfest (info følger) 

Som det fremgår, er der igen i år fastsat beløb for hvert arrangement for at undgå evt. forvirring. Så hvis du er klar på at have et brag af et forår/sommer og give de nye russere en god start på studiet, så meld dig til MADHOLDET! 

Biks en lille smøre om dig selv sammen, hvad der gør dig oplagt til madholdet, vedhæft evt. et vellignende billede og send det hele til ruko@econ.ku.dk 

Tilføj gerne, hvilke arrangementer du med sikkerhed kan deltage i. 

S.U. senest d. 15. februar. 

Vi ser frem til at høre fra jer! 

RUKO'14

Tags: #polit  #Aspirantforløb  #Madhold  #sommerstart 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Du vil måske også synes om