Rationelle forventninger udfordret

Hypotesen omkring rationelle forventninger brolægger nærmest hele den makroteori, du bliver bedt om at tilegne dig som økonomistuderende.

Har du også tænkt over, om den måske kunne være fejlbehæftet?

Bobleadfærd på finansmarkederne og lange udsving fra ligevægt giver stof til eftertanke, når disse fænomener sjældent burde forekomme ifølge tesen om rationelle forventninger - men ikke desto mindre opstår de vedblivende.

Imperfect Knowledge Economics repræsenterer et alternativ til den dominerende teoretiske strømning, og forsøger at forklare den økonomiske verden til en mere realistisk grad.

I forbindelse med Institute for New Economic Thinking (INET) konferencen om Imperfect Knowledge Economics (der ligger i den efterfølgende uge, og er åben for studerende), har vi samlet et stærkt hold forskere, der vil kaste lys over denne nye teori for os studerende ved en halvdags konference. Samtidig vil konferencen have fokus på at diskutere denne teori overfor den konventionelle visdom, vi skoles i som økonomer.

Kom d. 12 april kl. 16.15-19.00 på CSS 2.1.12

Program  

• Oplæg fra Morten Tabor Ph.D ved Økonomisk Institut om Imperfect Knowledge Economics.
• Oplæg af Andreas Hetland Ph.D ved Økonomisk Institut ligeledes om Imperfect Knowledge Econimics.

Imperfect Knowledge Economics får sit navn fra den egenskab, at agenterne ikke længere behøver at kende den sande model for økonomien. Dermed adskiller den sig markant fra modeller med rationelle forventninger, hvor netop dette er hjørnestenen. Det betyder, at agenterne i modeller med imperfect knowledge tillades at danne forventninger om økonomiens udvikling, på måder der ikke nødvendigvis kendes af økonomen på forhånd.

Yderligere tages der afsked med den repræsentative agent, som de fleste må studse lidt over ved den introducerende forelæsning i makro. I stedet består økonomien af mangfoldige agenter, der alle er i stand til at opdatere forventninger om fremtiden separat.  Resultatet er, at modellens forudsigelser bliver mindre eksakte end ved brugen af rationelle agenter – men som efterhånden må anerkendes, er deres forudsigelseskraft heller ikke nævneværdig. Til gengæld er forklaringskraften højere.