Referat af Studienævnsmøde 13-5

Referat af studienævnsmøde onsdag 2. oktober 13 kl. 13:00-15:00 i lille seminar rum 2. sal, i bygning 26, CSS.

1. Godkendelse af dagsorden, referat af mødet 28.06.13 er tidligere godkendt. Bilag

2. Meddelelser fra

a. Studieleder

b. Studieadministrationen

c. Studerende

d. Andre.

3. Drøftelse af eksterne evalueringer foråret 13, CD’er uddelt på sidste studienævnsmøde.

4. Eventuelt

Til stede: Mette Gørtz (studieleder), Heino Bohn Nielsen, David Dreyer Lassen, Nanna Olsen, Morten Bering, Nickels Köhling, Andreas Fensholm (studiekoordinator), Emma Webster (studievejleder), Hanne Bengtsson (studienævnssekretær).

Afbud fra Henrik Jensen og Sara Armandi.

Ad 1.

Dagsorden godkendtes

Referat fra studienævnsmøde 28.06.13 godkendtes.

Ad 2a.

Studielederen kom med flg. meddelelser:

  • Master of Global Development: Økonomisk Institut har sammen med bl.a. Institut for Antropologi foreslået en ny master-uddannelse, Master of Global Development. Uddannelsen er sendt i akkreditering hos Danmarks Akkrediteringsinstitution. Status er, at uddannelsen er blevet bedømt meget positivt i ekstern review. Næste skridt er behandling i Akkrediteringsrådet.
    Hvis den nye master-uddannelse godkendes, vil uddannelsen forventeligt kunne have start september 2014, og Henrik Hansen vil blive Studieleder for uddannelsen. Uddannelsen rekrutterer blandt samfundsvidenskabelige bachelorer her i Danmark og i udlandet. Ansøgningsfristen vil ligge samtidig med øvrige kandidatuddannelser.
    Der vil løbende gennem foråret foregå nærmere markedsføring af uddannelsen.

  • Studenteroptag i sommeren 2013 var stort. Vi regner i øjeblikket med ca. 310 nye studerende målt pr. 1. oktober. Sammenholdt med ca. 80 nye politstuderende i vinter giver det et optag i 2013 på ca. 390.
    Vinteroptag: Forventes i ny bekendtgørelse, at vinteroptag bliver en generel mulighed på universitetet.

  • Økonomisk Institut har i 2013 hyret en række nye VIP’ere - 6 adjunkter og 2 lektorer:
    Nikolaj Harmon
    Torben Heien Nielsen
    Remi Piatek
    Miriam Gensowski
    Jeanet Sinding Bentzen
    Nickolas Vikander
    Martin Gonzales-Eiras
    Marco Piovesan

    Vi forventer at hyre flere medarbejdere i 2014 på flere niveauer. I forb. med flere ansættelser af engelsksprogede undervisere må forventes at mere undervisning også på BA udbydes på engelsk samtidig med at eksamensopgaver vil være på engelsk.

    De studerende anførte, at der var en vis utryghed blandt de studerende ved om dialogen forsvandt ved undervisning på engelsk, hvortil det blev understreget at det var vigtigt at denne utryghed blev tydeliggjort for underviser. Der blev fremsat ønske om at holdundervisning på engelsk blev udmeldt i god tid. Det blev nævnt at en opgradering af færdigheder i det engelske sprog i undervisningen er med i fakultetets strategiplan.

  • Den ny bygning er taget i brug. Officiel åbning med deltagelse KU’s bestyrelsesformand.

    Nye forelæsningslokaler. Der arbejdes på højere niveau på at finde en løsning med pladsproblemerne i auditorium i underetagen.

    Økonomisk Institut er bosiddende på 2. sal. Hvor Udviklingsøkonomi (DERG), Vækst, Social Fabric, PhD-studerende holder til.

Studielederen roste Politrådet for en fin kandidatdag og nævnte i den sammenhæng, at man ofte modtog henvendelse fra Erhvervslivet som var interesseret i at komme i kontakt med kommende eller nye kandidater.

Der findes en arrangementsgruppe under politrådet som tager sig af henvendelser fra virksomheder og man er i Politrådet meget villige til at afholde dage for virksomheder, men man har ikke den nødvendige økonomi til at sætte sådanne arrangementer med erhvervslivet i værk. Studielederen opfordrede Politrådet til at komme med et bud på beløb for at sætte noget sådant i værk.

Ad 2b. Intet

Ad 2c.

De studerende fandt det problematisk med genansættelse af holdundervisere, der ikke havde vist sig fuldt kvalificeret gennem første semester, og ønskede at forelæserne skulle forelægges problemet, samtidig ønskede man den interne evaluering bedre inddraget ved genansættelser. Der bør være mere fokus på overgangen fra 1. til 2. semester. Samtidig udtrykte de studerende ønske om at der blev afholdt ansættelsessamtaler forud for ansættelse af holdundervisere.

Herudover blev der fra de studerendes side udtrykt ønske om at der forelå lektionsplan, forelæsningsplan og evt. slides tilgængelige i god tid før undervisningen. De studerende blev opfordret til også selv at tage en dialog med deres forelæser om dette ønske.

Ad 2d. Intet

Ad 3.

David Dreyer Lassen fremsatte ønske om mulighed for at få adgang til evalueringerne i elektronisk form i stedet for på mail (f.eks under KU-net)

Følgende bemærkninger blev fra de studerendes side fremsat i forbindelse med evalueringerne.

Økonometri A: Der var utilfredshed med pensumbogen, hvortil studielederen kunne oplyse at ny bog var fundet og vil blive taget i brug fra næste semester.

Generelt ønskede man fra start bedre planlægning fra underviseres side uden om helligdage og i forb. med evt. aflysninger. Man vil nu kigge nærmere på hvad der for undervisere er ret og hvad der er pligt.

Det blev oplyst at Philosophy of Science får ny forelæser til foråret.

Der var en opfattelse af at Datamatik 1 manglede en generel justering i lyset af kritikken af faget og at det skal udbyde som sommerskole sommeren 14.

Der blev udtrykt tvivl om niveauet i offentlig udgiftspolitik, som nu kun kan tages på kandidatdelen.

Der var efterspørgsel på obligatorisk opgave eller regneøvelse i Pricing Financial assets.

Opfordring til at lærebogen i Economics of Banking blev kigget igennem for rettelser og opdateringer.

Ad 4.

Næste studienævnsmøde vil allerede finde sted om nogle uger, da udbud af forårets økonomiske øvelser skal fastlægges.

Det aftaltes at fremtidige møder starter det akademiske kvarter over hel.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk