SAS Institute inviterer til to dataarrangementer i foråret

Helene Østergaard

Går du og har lyst til at lære at benytte dataværktøjet SAS? SAS Institute og Altandetlige.dk inviterer til to gratis kurser henover foråret, så du kan lære at bruge det avancerede analyseprogram.

Inden for avanceret dataanalyse er SAS en af de store spillere, og når det kommer til statistisk analyse, er det en ren legeplads for en polit. Mange virksomheder har brug for økonomer, som kan kode i SAS, men det kan virke uoverskueligt at begive sig i kast med SAS. Ved at deltage på de to kurser i marts og april får du en hjælpende hånd, så du kan komme godt i gang med at sætte semikoloner og lave smukke grafer. 

To arrangementer - hvem er de for?

Det første arrangement er et Introducerende kursus til programmering i SAS, hvor du får de basale værktøjer til at programmere tabeller og grafer, som giver dig en overskuelig præsentation af dine data. Arrangementet er introducerende og dermed for alle fra 1. års studerende til studerende på kandidaten, som har brug for en repetition. 

Det andet arrangement er et Kursus i operationsanalyse i SAS, og dette forudsætter, at du enten har kendskab til SAS i forvejen eller har deltaget på det introducerende kursus. Operationsanalyse spiller en vigtig rolle i næsten alle områder af organisations- og forretningsbeslutninger. Her anvendes sofistikerede analyser og matematiske modeller  til at sikre, at en proces foregår optimalt. Det handler altså om at man ønsker at ”work smarter, not harder". Her vil læringskurven altså være stejl, og du vil få endnu dybere indsigt i, hvordan de avancerede dataanalyser kan se ud.

Tilmelding

 Introducerende kursus til programmering i SAS bliver afholdt onsdag d. 21. marts kl. 15.30-20.00 på CSS 25.01.53. Der vil blive budt på en let snack i form af pizza og slik. 

Kursus i udvidet operationsanalyse i SAS bliver afholdt tirsdag d. 24. april kl. 15.30-19.30 på CSS 35.01.06 . Der vil blive budt på en let snack i form af pizza og slik.

Tilmeld dig til dit kursus ved at klikke her.

Bemærk, at der er et begrænset antal pladser til arrangementerne, hvorfor vi følger først-til-mølle-princippet, og polit-studerende har fortrinsret. 

Til kurset skal du medbringe din egen computer med SAS installeret. SAS 9.4 Software kan hentes til installation på computeren på www.sasdownload.dk. Alternativt kan SAS softwaren tilgås gennem en browser løsning på SAS On Demand ved at registrere sig som independent learner.

Tags: #arrangement  #sas institute  #Data  #databehandling 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Du vil måske også synes om