Sidste dag for tilmelding

Altandetlige.dk inviterer dig til spændende oplæg og en let aftensmad næste torsdag. Idag er sidste dag for tilmelding og der er stadig ledige pladser. Til arrangementet vil man få en introduktion til det daglige arbejdet med økonomiske modeller i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Finansministeriet, når ansatte på begge arbejdspladser kommer og fortæller om deres daglige arbejde med økonomiske modeller. 

Efter deres oplæg vil Altandetlige.dk byde på en let aftensmad, hvor man vil have mulighed for at stille yderligere spørgsmål til både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Finansministeriet om deres arbejde og karrieremuligheder. 

Hvem kommer?

Fra Finansministeriet kommer Peter Arendorf Bache, som arbejder i Center for Holdbarhed og Strukturpolitik, og Sandra Heirung, som arbejder i Center for Vækst og Konkurrence, og fortæller om REFORM-modellen. De vil fortælle om motivationen for at udvikle modellen og om dens datagrundlag, samt hvordan den anvendes i det daglige arbejde, herunder beregninger af Vækstpakke 2014. 

Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer chefanalytiker Jens Sand Kirk og Anders Christian Overvad. De vil give en generel introduktion til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og det arbejde, som de udfører. Dette inkluderer en gennemgang af deres palette af økonomiske modeller og en uddybende introduktion til HEIMDAL modellen, der er en international makroøkonometrisk model.

Arrangementet bliver holdt torsdag d. 24. september 17.30-20.00 i SOHO, Flæsketorvet 68, 1711 København V. 

Hvordan kommer du med?

Det eneste du skal gøre for at tilmelde dig er at sende en mail til mads@altandetlige.dk med:

  1. Dit navn
  2. Hvilket semester du går på
  3. Et kort CV eller lignende, der forklarer om du har erfaring med makroøkonomi eller modelarbejde

Det er ikke et krav, at du har kendskab til modelarbejde, så hvis du er nysgerrig og gerne vil høre lidt om, hvad det går ud på, så er arrangementet noget for dig. Tilmeldingsfristen er torsdag den 17. september klokken 20.00. Du vil få svar på om du har fået en plads senest umiddelbart herefter.


Virksomheder

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk