Stud.polit i Monitor Deloitte

Altandetlige.dk - Polit Portal

Hvad og hvem er Monitor Deloitte? Altandetlige.dk har talt med Kristian, der er business analyst på det nystartede kontor med ambitioner og fokus på vækst og innovation.

Deloitte – er du revisor?
Nej, jeg arbejder som business analyst i Monitor Deloitte. Monitor Deloitte er Deloittes specialenhed for strategisk rådgivning med fokus på at skabe vækst og innovation hos kunderne. Helt grundlæggende rådgiver vi virksomheder om at foretage robuste valg i usikre omgivelser.

Hvad består dit job i?
Som business analyst indgår jeg som en integreret del af projektteamene og bidrager med problemløsning, research, databearbejdning og udarbejdelse af kundemateriale. Der arbejdes primært i Excel og PowerPoint. Arbejdet varierer meget, og det afspejler sig også i den brede vifte af projekter, jeg har arbejdet på, der omfatter alt fra de mere traditionelle commercial due diligence-opgaver for private equity-fonde til opgaver vedrørende vurdering af effekten og udarbejdelsen af forretningsmodeller for selvkørende biler.

Hvad er Monitor Deloitte?
Monitor Deloitte er en global leder indenfor strategisk rådgivning om vækst og innovation. Monitor Deloitte har sine rødder i Monitor Group, der var et globalt konsulenthus grundlagt af blandt andre Micheal Porter. Nøglepersoner tæller her i blandt Roger L. Martin og Larry Keeley. Monitor Group blev opkøbt af Deloitte i 2013, heraf sammensmeltningen til Monitor Deloitte. Trods sin internationale anerkendelse med over 30 år på bagen og mere end 2.000 strategikonsulenter verden over er Monitor Deloitte en ny spiller på det nordiske marked. Det danske kontor åbnede i 2015 og er i kraftig vækst.

Hvorfor valgte du Monitor Deloitte fremfor konkurrenterne?
Det er helt klart kernekompetencerne og ambitionerne indenfor vækst og innovation, der fangede min interesse, og som har fastholdt den lige siden. Det er netop disse områder, der agerer katalysator for løsning af de spændende problemstillinger, vi møder hver eneste dag på kontoret. Kombinationen af Monitors intellektuelle og teoretiske arv, den kreative tankegang og Deloittes globale netværk sikrer muligheden for at arbejde struktureret med emner som innovation, vækst og disruption, uden at disse blot forbliver trendy buzzwords – de omsættes i stedet til komparative fordele og vækst hos kunden, hvilket er enormt tiltalende for mig.

Jeg har oplevet et stærkt socialt fællesskab drevet af passionerede individer, der på trods af at være enormt ambitiøse og målorienterede har fået opbygget et åbnet og imødekommende miljø.I Monitor Deloitte er jeg ligeledes stødt på en atmosfære af engagerende og involverende nysgerrighed blandt kollegerne på tværs af alle niveauer.

Hvordan har det været at være en del af opstartsfasen?
Det er enormt motiverende at være en del af et kontor i vækst så tidligt i processen. Jeg går altid fra arbejdet med en følelse af, at jeg har bidraget til opbygningen og har sat mit aftryk på noget helt specielt. Dette skaber ligeledes et meget specielt og stærkt bånd mellem kolleger, hvor der arbejdes for at opnå et fælles mål, og hvor alle bliver inkluderet i processen. Som del af et lille team er distancen mellem partner og business analyst ikke så stor. Det betyder, at der er rig mulighed for at arbejde tæt sammen med seniorfolk. Man har mulighed for at sparre og lære i tæt samarbejde med dygtige kolleger med mange års erfaring og forskellige baggrunde.

Hvordan ser en typisk arbejdsuge ud for dig?
Det er svært at karakterisere en typisk uge, da ugerne varierer meget. Jeg arbejder i gennemsnit 18-20 timer om ugen, men med rig mulighed for at skrue op eller ned for intensiviteten i forhold til studiet. Det er derfor muligt at skabe en fin balance mellem arbejde på kontoret og studiero, når semestret spidser til.

Hvordan kan du bruge dit polit.-studie i dit studiejob?
Det er svært præcis at sige, hvilke fag der har været mest relevante, da det varierer fra projekt til projekt. På tværs af alle projekter er det vores analytiske tilgang og numeriske egenskaber, der skinner igennem. På polit.-studiet tillærer vi en logisk tilgang til problemløsning – en tilgang, hvor problemer bliver nedbrudt i variable og kausalitet. Det er netop disse kompetencer, der gør, at vi hurtigt kan sætte os ind i nye problemstillinger. Herudover har jeg haft gavn af en række corporate finance-fag samt managementfag i forbindelse med mit udvekslingsophold.

Hvad er det vigtigste, du har lært på dit job?
Til tider bliver man simpelthen nødt til at gå ud i markedet og tale med folk. Det lyder basalt, men det er en disciplin, vi sjældent praktiserer på polit.-studiet. Som polit.-studerende har vi en overbevisning om, at vi kan forklare hele verden ud fra data, og vi går ofte lidt i baglås, når data ikke er tilgængelige. Vi føler os ikke komfortable med at drage konklusioner på baggrund af kvalitative input, og det har været et af de vigtigste læringspunkter for mig. Herudover lærer jeg en række basale konsulentegenskaber, herunder problemløsning, projektstyring og skriftlig og visuel kommunikation.

Hvad har overrasket dig mest?
Jeg er blevet meget overrasket over den mængde ansvar, jeg fik tildelt fra dag ét, og den opmærksomhed, der blev tildelt mine input, ideer og perspektiver.  Motiverende som det er, kan det at få tildelt så meget ansvar i starten føles en smule intimiderende, men grundet det tætte samarbejde og fælleskab i afdelingen bliver det at spørge til råds ikke set som et svaghedstegn – tværtimod. Jeg havde ikke forventet at finde så runde albuer i konsulentverdenen.

Monitor Deloitte søger kandidater til deres ”boot camp”. Læs mere og søg her.

Tags: #consulting  #på studiejob i  #Deloitte  #stud.polit  #Monitor Deloitte 

Faktaboks

Monitor Deloitte
Monitor Group was established in 1983 by Harvard University Professor Michael Porter. In 2013, the company was acquired by Deloitte and now employs more than 1,500 strategy consultants who provide consultancy to senior management in companies in Europe, North America and Asia.

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Faktaboks

Monitor Deloitte
Monitor Group was established in 1983 by Harvard University Professor Michael Porter. In 2013, the company was acquired by Deloitte and now employs more than 1,500 strategy consultants who provide consultancy to senior management in companies in Europe, North America and Asia.

Du vil måske også synes om