Udfordringer og styrker ved ejerledede virksomheder

Nationaløkonomisk Forening

Nationaløkonomisk Forening (NØF) inviterer til foredrag d. 20. september om udfordringer og styrker ved ejerledede virksomheder med Morten Bennedsen, professor ved Københavns Universitet og INSEAD.

Overgangen til en ny ledelse kan have stor betydning for enhver virksomhed. I Danmark er langt størstedelen af alle virksomheder ledet af deres ejere. Det giver særlige udfordringer i forbindelse med et ejerskifte. Hvad betyder ejerledelse for en virksomheds kultur, organisation og produktivitet? Og hvad er betydningen af simpel langtidsplanlægning af overdragelsen for virksomhedens fremtidige succes og overlevelse?

Morten Bennedsens vigtigste forskningsområde er styringen af familievirksomheder og andre nært ejede selskaber i en global sammenhæng. Han har forsket i familievirksomheder, nært ejede selskaber, kapitalstrukturer, venturekapital, investorbeskyttelse, ejerstrukturer og privatisering og er medforfatter til bogen 'The Family Business Map'. Morten Bennedsen har desuden rådgivet bl.a. Erhvervsministeriet og en række store danske virksomheder om familieejede virksomheder.

Morten Bennedsen er professor ved Københavns Universitet og INSEAD og Akademisk direktør ved Wendel International Centre for Family Enterprise. Han har en Ph.D. i økonomi fra Harvard University i 1998, en kandidatuddannelse fra London School of Economics, og en bachelorgrad fra Københavns Universitet.

Der serveres sandwich og vand fra kl. 17.00 til 17.30.

Arrangementer finder sted her: CSS lokale 35.01.06

Tilmelding sker ved at skrive til nof@nationalbanken.dk 


Tags: #Nøf  #NATIONALØKONOMISK FORENING  #ledelse 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Du vil måske også synes om