Et universitet på vej mod afgrunden?

Skal man stole på resultatet af Laura Louise Sarauws forskning i forbindelse med udarbejdelsen af sin Ph.D. afhandling, er der risiko for, at svarene på spørgsmålene ovenfor er et frygtindgydende: ja. Sarauw undersøger i sin afhandling konsekvenserne af universitetsreformerne fra 2003, som angiveligt er blevet gennemført med Bolognaprocessen nært for øje (se faktaboksen). Processen skulle blandt andet gerne føre til øget personlig udvikling, demokratisk udvikling, vidensudvikling og arbejdsmarkedsrelevans i universitetsuddannelserne, men i følge Sarauws undersøgelser er der stort set enøjet blevet fokuseret på det sidste punkt. Hendes arbejde omhandler 10 humaniora-uddannelser, men der er intet, fortæller Laura Sarauw, som tyder på, at de samfundsvidenskabelige uddannelser er gået fri. I sit svar på spørgsmålet om det beskrevne problem kan tænkes at findes uden for humaniora svarer Laura Sarauw:

”De strukturelle-politiske krav om arbejdsmarkedsrelevans har været ens for alle uddannelser. Konkret har alle nye studieordninger fx skullet udarbejdes ud fra samme skabelon, [...]. Tendensen er derfor - også uden for humaniora - at elementer, der ikke matcher 1:1 med konkrete anvendelsesfunktioner falder bort.”

Studieleder på Økonomisk Instituttet Peter Erling kender ikke til Laura Sarauws arbejde, men mener generelt ikke der er så meget at bekymre sig over:

”Vi er glade for, at vores kandidater har udsigt til god beskæftigelse og føler – det siger vores aftagerpanel igen og igen – at uddannelsen er god og velegnet og at man værdsætter præcis den indretning, studiet har. Her går vores ønsker og aftagernes ønsker hånd i hånd. ”

Der kan dermed sagtens være tale om en øget erhvervsretning af uddannelserne, men som det fremgår af Peter Erlings svar, er det måske ikke så forfærdeligt endda. Således får de færdige kandidater bedre muligheder efter studiet, og havner ikke i lange arbejdsløshedskøer rundt omkring i landet. Han afviser dermed ikke direkte, at man i Danmark har valgt at gå en anden retning end i andre lande, men ser det måske ikke så problematisk som Laura Sarauw. Yderligere argumenterer Peter Erling for, at stærke kompetencer er en nødvendig betingelse for at styrke den demokratiske dimension:

”[…] det bedste vi kan gøre for samfundet er at uddanne kompetente folk. Vores motto – jf. den nye kampagne - er også ”Forstå samfundet og skab forandringer”. Man får ingen demokratisk gennemslagskraft uden kompetence.”

Så måske vi ikke skal være så dystopiske endda? Måske er årsagen til de to personers forskellige syn på sagen, at tiltagene på humaniora og samfundsvidenskab har været forskellige, og især humaniora har været udsat for en kemisk rensning for ’unødvendige’ (læs: for erhvervslivet) kurser og moduler fra politisk hold. Her er økonomistudiet enten gået fri eller også har der i forvejen været ryddet op i de forskellige fag. Der kan således sagtens være ny, nuancerende viden at hente i en undersøgelse af de samfundsvidenskabelige uddannelser, herunder økonomistudiet. Laura Sarauw byder da også ideen omkring sådan et projekt velkomment:

”[…] det ville bestemt være en overordentlig interessant sammenligning og tilføje en mængde ny viden om hvor universitetsuddannelserne - og dermed en stor del af samfundsudviklingen - er på vej hen. ”

Så måske bliver vi allesammen lidt klogere i fremtiden, hvis Laura Sarauw vælger at kaste sit blik på vores lille økonomistudie.

Om ikke andet er kommentarsporet og debatten altid oplagte steder hvor I polit'er kan diskutere og vende holdninger. Hvad synes I om niveauet af reflesion, personlig udvikling, viden og arbejdsmarkedsrelevans på polit? For meget, for lidt,...? Byd ind!