Startpakke.com Legat

Ingen frist angivet

Hos Startpakke.com er vi store fortalere for uddannelse. Vi er overbeviste om at det bliver vigtigere og vigtigere at uddanne sig, og at blive mor skal ikke være en forhindring for dette. Vi kan derfor løfte sløret for vores årlige legat, som bliver tildelt en ambitiøs studerende mor for skoleåret 2017/18.

Vores legat henvender sig til studerende, som er gravide eller har børn i alderen 0 til 3 år.

Deltagelseskrav

Er du gravid eller har små børn, er du studerende eller starter på studie i 2017, og tror du, du har det, der skal til for at komme i betragtning til Startpakke.com Legatet, så håber vi på at modtage din unikke ansøgning.

Ansøgningsfristen er 1. september 2017, og vinderen vil blive kontaktet og offentliggjort den 1. oktober 2017

Sådan ansøger du

For at komme i betragtning til vores legat, så skal du gøre følgende: Send en email til legat@startpakke.com hvor du vedhæfter en ansøgning på en side (maks 2400 tegn) med følgende information:

  • Generel information om dig
  • Hvad der gør dig til den perfekte kandidat
  • En god oplevelse du har haft som gravid eller mor

I emailen er det vigtigt, at du inkluderer:

  • Navn, efternavn, telefon og adresse
  • Hvilket uddannelsessted du studerer på
  • Hvilket studie du går på og en kort beskrivelse heraf
  • Kopi af ID eller optagelsesbrev, som bevis på at du er studerende

Den gravide/mor der laver den bedste beskrivelse vil blive den heldige modtager af vores legat på 5.000 kr.

Beløbet bliver givet i form af forskellige gavekort til butikker og webshops, hvor det er muligt at købe babyudstyr og andre relevante ting, der kan forbedre livet for mor og baby. Legatet kan ikke ombyttes til kontanter.

Din ansøgning må meget gerne være kreativ og unik. Den skal klart og tydeligt kommunikere hvorfor det er dig, der skal modtage vores legat.

Send ansøgningen til

Ansøgningen og eventuelle spørgsmål kan sendes til: legat@startpakke.com


Gå til legatets webside

Sidst redigeret af Maria Nielsen - d. 28. april