Det er en mærkelig afstemming, da de to ting ikke nødvendigvis er modstridende

"A society that puts equality before freedom will get neither. A society that puts freedom before equality will get a high degree of both."

- Milton Friedman

"Everything reminds Milton of the money supply. Well, everything reminds me of sex, but I keep it out of the paper."

- Robert Solow

@DSL: Nice citat. @Erik: Mener du at der er lighed mellem efficiens og frihed ?

Enig med første kommentar. Det er lidt svært at stemme i sådan en afstemning, for lige såvel som at der ude i virkeligheden er steder hvor øget lighed kan svække efficiensen, så findes der steder hvor øget ulighed kan svække efficiensen.

Så tingene er ikke nødvendigvis et tradeoff. Og derudover er det jo også spørgsmål om gradbøjning :) Jeg ville nok ikke bryde mig om Sovjet-agtig efficiens, men omvendt ville de fleste vel også væmmes ved Colombiansk ulighed (og dertilhørende INefficiens...)

@AH: Ja, bortset fra nogle enkelte afgrænsede områder, skaber frihed og frie markeder de mest efficiente resultater. Ønsker man fordelingsmæssig lighed, bliver man nødt til at gå på kompromis med noget af denne efficiens.

@NSK: Hvordan kan øget ulighed svække efficiensen? Jeg kan ikke se det.

@Erik: Det er altså rimelig subjektivt at sætte lighedstegn mellem frihed som abstrakt begreb også koncepter som frie markeder. Når du gør det vælger du en jo en rimelig specifik (og på mange måder snæver) tolkning af frihedsbegrebet.
Men fair nok: Indenfor den tolkning kan jeg godt være enig med dig - jeg er dog ikke enig i at man som udgangspunkt bør tolke frihed så snævert :)

Jeg bruger ordet frihed i dets klassiske, negative betydning. Det er samme tankegang, der ligger bag alle vestlige forfatninger og heriblandt også Danmarks Grundlov, som vi fejrede i går. Samme negative frihed er en nødvendig forudsætning for et frit marked (ejendomsret, næringsfrihed etc.) og derfor ligger det ligefor at gå fra frihed over frie markeder til efficiens.

"Ja, bortset fra nogle enkelte afgrænsede områder, skaber frihed og frie markeder de mest efficiente resultater."

Det er vist et spørgsmål der er op til fri fortolkning. Eftersom vi altid i praksis lever i en second best verden, så er det ikke indiskutabelt at dit udsagn er korrekt. Det er klart at visse områder klarer sig fint helt uden regulering eller med et minimum, men jeg mener ikke man kan sige det klippefast på den måde.

" Hvordan kan øget ulighed svække efficiensen? Jeg kan ikke se det. "

Aaah, det kan da næsten ikke passe, hva'?

Et eksempel kunne være uddannelse. Hvis vi (som tilfældet er) ser en klar sammenhæng mellem de økonomiske vilkår som en familie har og de unges uddannelsesniveau, så risikerer vi at en stor del af den danske talentmasse går tabt på uddannelsesfronten. Og vi risikerer med at stå med voldsomme ubalancer på arbejdsmarkedet (efterspørgsel efter uddannet men udbud af ufaglært arbejdskraft) med INefficient ufrivillighed arbejdsløshed til følge.

Arbejdsløshed i sig selv er jo også hamrende inefficient, og man kan vel godt med lidt tilnærmelse sige at en mindre ledighed giver mindre ulighed.

Og sådan kunne man nok blive ved :)

Hvis man kaster blikket ud i verden kan det vist ikke være mere tydeligt. Ja, faktisk var sidste spørgsmål i årets eksamen i Udviklingsøkonomi hvordan økonomisk ulighed kunne hæmme den økonomiske udvikling.... Og der var ikke tid nok til at skrive det hele (bare fra pensum) ned på den tid der var afsat.

@Niels

Arbejdsløsheden er jo blandt andet grundet de høje lønninger, som den arbejderbevægelse, der betaler din løn, har været med til at øge og øge... og øge. ;) Nå, det var dagens mere humoristiske indslag.

Og det kan godt være, vi lever i en second best verden, men jeg vil mene, at der er mange problemer med statslig intervention. Statslig intervention er oftest third best (IMO), fordi politikerne, økonomerne mv. ikke aner noget om, hvorvidt de rent faktisk forbederer verdens tilstand! Nu nævner du f.eks. uddannelsesniveau. Det er jo meget sigende, at vi har det uddannelsessystem, der betaler allermest fra statslig side og har det mest luksuriøse SU system. Men uddanner vi flere af den grund? .... svaret er et rungende nej.

Niels:
Uddannelse er jo - som du stiller det op - målt ud fra et *absolut* niveau, og har derfor ikke noget med ulighed at gøre. For at omskrive et Sass Larsen udtryk en smule, så betyder det ikke noget for den ufaglærte i Køge om der er én højtuddannet mere eller mindre i Nordsjælland.

Det er her det ofte går galt, når folk tager om ulighed. De blander relative og absolutte niveauer sammen, og roder sig derfor ud i noget miskmask. Med mindre naturligvis at man lider under den marxistiske fejlslutning, at der kun er en endelig mængde velstand, uddannelse mv., hvorfor det handler om at fordele dette.

Det virker lidt som om du misforstår mig (bevidst eller ubevidst) og kører lidt ud af din egen tangent Erik - det må jeg være ærlig og sige, det orker jeg altså ikke at bruge tid på at debattere på så håbløs en debat-platform som et internet forum. Det ved man efterhånden godt der ikke kommer noget frugtbart ud af.