Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Rambøll Management Consulting søger praktikanter til Survey Consulting (Ørestad)

Rambøll Management Consulting

Synes du, at undersøgelsesdesign, statistiske analyser og evalueringer for offentlige og private virksomheder lyder spændende? Og kunne du tænke dig at arbejde sammen med anerkendte eksperter fra et af de førende konsulenthuse i Danmark? Så skal du måske være vores nye kollega. Lige nu søger vi praktikanter til vores kontor i Ørestad.

I afdelingen Survey Consulting arbejder vi med kvantitative analyser, herunder medarbejder- og brugertilfredshedsundersøgelser samt andre typer evalueringsopgaver og rådgivning. Vi har bred erfaring med projekter for store private virksomheder og offentlige instanser.

Stillingen
Du vil i løbet af din praktikperiode få indblik i alle dele af et projektforløb, og du vil blive tilknyttet et eller flere projektteams. Dine opgaver som praktikant afspejler i høj grad konsulenternes arbejde og udgøres bl.a. af:

  • Researchopgaver
  • Behandling af respondentdata i Excel og SPSS
  • Oprettelse af spørgeskema i SurveyXact/Results (kendskab til disse programmer er ikke nødvendigt, da kurser tilbydes i forbindelse med ansættelsen)
  • Kvalitativ og kvantitativ analyse og afrapportering
  • Deltagelse i teammøder, projektmøder og det generelle daglige arbejde
  • Direkte kommunikation med kunden og slutbrugeren.

Vi lægger stor vægt på, at du får opgaver inden for de områder, der interesserer og udvikler dig - vi har både brug for dig, der interesser dig for projekt- og procesledelse, samt dig, der elsker at fordybe dig i data og analyser, og vil forsøge at tilpasse arbejdsopgaverne efter dine ønsker. Du vil få en erfaren konsulent som mentor, der sammen med dig, løbende vil følge op på din læringsproces gennem praktikforløbet. 

Praktikperioden er fra 1. september 2017 til og med 31. januar 2018 eller efter nærmere aftale. Du vil have mulighed for delvis ansættelse som studentermedhjælper med løn efter aftale sideløbende med praktikperioden. Der er tale om en fuldtidsstilling, men vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse, således at det er muligt at følge et fag ved siden af praktikken.

Din profil

  • Du interesserer dig for evaluerings – og analyseopgaver

  • Du læser på overbygningen på en relevant videregående uddannelse (fx økonomi, statskundskab, matematik el. lign.)

  • Du er blandt de bedste på dit studie

  • Du har stærke analytiske kompetencer

  • Du har arbejdet i Excel og STATA / SPSS

  • Det er en fordel, hvis du behersker forskellige former for kvantitative analysemetoder, såsom faktoranalyse, regressionsanalyse, mm.

  • Du er energisk og trives i et travlt miljø med højt til loftet.

Du behersker dansk på højt niveau. Det gælder både skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation.

Når vi gennemgår ansøgernes profiler, lægger vi både vægt på personlighed og faglige resultater, herunder gode karakterer, din motivation for at søge stillingen samt øvrige erfaringer og meritter. 

Vi tilbyder
Rambøll Management Consulting er det suverænt største danskejede konsulenthus med næsten 600 konsulenter og kontorer i seks lande. Vi værner om vores nordiske arv med vægt på teamarbejde, dialog, ansvar og masser af tillid. Vi er en del af Rambøll Gruppen, som med 13.000 rådgivende ingeniører, designere og managementkonsulenter har som ambition at skabe bæredygtige og langsigtede løsninger for kunder og samfundet.

Survey Consulting er bredt sammensat af konsulenter med mange forskellige kompetencer og uddannelser. Vi løser opgaver på højeste politiske og administrative niveau, og mange af vores medarbejdere er anerkendte eksperter på deres respektive områder. Du vil blive en del af et stærkt metodisk og fagligt miljø, da Rambøll er markedsførende på evalueringsområdet i Skandinavien og har erfaring fra projekter over hele verden. Som praktikant indgår du i et læringsforløb, hvor du løbende tilbydes en række kurser, bl.a. kurser i diverse softwareprogrammer som f.eks. SurveyXact og Results. Du vil blive fagligt udfordret gennem et struktureret praktikforløb, og hvis du har det der skal til, så er der mulighed for at blive fastansat – mange af vores nuværende konsulenter startede deres karriere som praktikanter.

I afdelingen er vi omkring 60 medarbejdere inkl. praktikanter og studentermedhjælpere, og du vil derudover indgå i et større praktikantteam med andre afdelinger i Rambøll Management Consulting. Du vil blive introduceret til afdelingen og dine arbejdsopgaver gennem et struktureret introforløb. Vi er bevidste om, at du som praktikant er her for at lære, og vi forsøger at sikre, at dit faglige udbytte bliver så stort som muligt.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Managing Consultant Monica Linton på mol@ramboll.com eller telefon 5161 7917.

Når du er klar til at sende din ansøgning, bedes du ansøge online via linket nedenfor. Du bedes uploade ansøgning, CV, karakterudskrift, mv. Vi ser frem til at høre fra dig senest den 27. marts 2017.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Rambøll Management Consulting

Geografi

København

Ansøgningsfrist

27 marts 2017

Søg jobbet

Managing Consultant Monica Linton, mol@ramboll.com, +45 5161 7917