Praktikanter til miljø- og samfundsøkonomi

NIRAS A/S

NIRAS – Økonomteam

Økonomteamet søger flere praktikanter til efterårssemestret 2017. I teamet arbejder vi med forskellige typer af økonomiske analyser for både offentlige og private kunder.

Temaerne for vores analyser ligger primært inden for klima, transport, energi, miljø og erhvervsudvikling, men vi dækker langt mere end det. Konkrete eksempler på igangværende opgaver er afdækning af den samfundsøkonomiske effekt af FN-byen, sammenhæng mellem miljøledelse og håndhævelse samt cirkulær økonomi i byggeriet.

NIRAS er Danmarks tredje største rådgivningsfirma og løser opgaver indenfor en lang række områder. Som praktikant skal du derfor være parat til at samarbejde med et bredt spektrum af fagligheder fra hele organisationen.

Dine kvalifikationer

  • Interesse for og viden om økonomi, herunder gerne metode inden for statistik, miljøøkonomi og erhvervs- og samfundsøkonomi

  • Tænker analytisk og er struktureret i din måde at arbejde på

  • Positiv arbejdsindstilling og nemt ved samarbejde

  • Engageret, selvstændig og initiativrig

  • Lyst til selv at præge dine arbejdsopgaver i et praktikforløb, hvor man ikke altid ved, hvad man skal lave, når man kommer om morgenen

  • God til at arbejde under pres, kan overholde deadlines og er indstillet på varierende arbejdstider

  • Flydende i dansk skrift og tale

Vi forestiller os, at du fx læser økonomi, miljøøkonomi, erhvervsøkonomi eller statskundskab på kandidat-delen.

Dine arbejdsopgaver

Som praktikant hos NIRAS’ økonomgruppe vil du assistere konsulenter i vores økonom- og klimateam og vil fx kunne deltage i:

  • Tilbudsskrivning

  • Databehandling og analyseopgaver

  • Researcharbejde

  • Rapportskrivning

  • Kundebesøg

Du vil komme til at arbejde med hele processen omkring projekter, inklusive tilbudsskrivning, dataindsamling, analysearbejde og udarbejdelse af rapporter.

Praktikophold og frist

Du vil blive tilknyttet NIRAS’ afdeling i Allerød og have din dagligdag i vores økonomteam. Praktikperioden har en varighed på ca. fem måneder og indledes i primo september 2017 eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid er på ca. 37 timer. Praktikken er ulønnet, men NIRAS betaler et månedlig SU-supplement på kr. 6.000.

Søg jobbet online på niras.dk/job og vedhæft din ansøgning og CV, med karakterudskrift. Ansøgningsfrist: 27. marts 2017. Samtaler vil blive afholdt løbende efter aftale.

Har du spørgsmål angående praktikopslaget eller arbejdet som praktikant er du velkommen til at kontakte vores igangværende praktikant Esbern Düring Justesen (edj@niras.dk eller telefon 48104538) eller chefkonsulent Jakob Louis Pedersen (jlp@niras.dk eller 48104785). Mere information om NIRAS og vores miljø- og samfundsøkonomiske analyser findes her.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

NIRAS A/S

Geografi

Allerød

Ansøgningsfrist

27 marts 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online