Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

EVA søger praktikanter

Danmarks Evalueringsinstitut

Vær med til at skabe ny viden og bedre kvalitet inden for uddannelse og dagtilbud

På Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) arbejder vi for at styrke kvaliteten af dagtilbuds- og uddannelsesområderne i Danmark. Som praktikant hos os bliver du en aktiv del af det arbejde, du bliver fagligt udfordret, og du får mulighed for at udbygge dine analytiske og metodiske kompetencer.

Gennem analyser og evalueringer, redskaber og formidling bidrager vi til løsningerne til fremtidens uddannelses- og læringspraksis – inden for dagtilbud for børn, grundskole, over ungdomsuddannelser til videregående uddannelse og voksen- og efteruddannelse. Vi søger selvstændige og engagerede praktikanter, som har mod på og evner til at spille en vigtig rolle i gennemførelsen af vores analyser og evalueringer.

Dine opgaver

Som praktikant (projektorienteret forløb) kan du bl.a. være med til at gennemføre interview, lave observationsstudier, udvikle spørgeskemaer, gennemføre statistiske analyser og formidle resultater. Typisk vil du blive tilknyttet to-tre projekter, og du vil få mulighed for at følge projekter i alle faser fra start til afslutning.

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du har interesse i uddannelses- eller dagtilbudsområdet og at du er i gang med enten en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx sociologi, statskundskab eller økonomi eller en pædagogisk kandidatuddannelse, fx pædagogik eller pædagogisk sociologi. Du skal have mod på at træde ind i en organisation, hvor du vil få ansvar for centrale opgaver i projektarbejdet. Vi forestiller os, at du har:

  • Analytisk sans og stærke metodiske kompetencer, både kvantitativt og kvalitativt

  • Evne til at styre flere sideløbende processer og overholde deadlines

  • Forståelse for politiske processer og beslutninger

  • Evne til at formulere kompliceret stof klart og præcist.

Vi tilbyder

Sammen med dygtige kollegaer vil du indgå i et miljø, der er kendetegnet ved faglige diskussioner, stor handlefrihed og høj kvalitet i opgaveløsningen. Du vil blive inddraget på lige fod med de øvrige konsulenter – både fagligt og socialt – under hensyntagen til, at du får et lærerigt forløb, som kan gavne dig i dit videre uddannelsesforløb.

EVA gennemfører projekter både på eget initiativ og som rekvirerede opgaver for kunder, bl.a. inden for Undervisningsministeriets og Uddannelsesministeriets områder.

Arbejdsstedet er Østbanegade 55, 2100 København Ø.

Ansættelsesvilkår

Opstart er 1. september 2017 eller i august, hvis muligt – efter aftale. Praktikken løber over ét semester, og den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Selve praktikken bliver ikke aflønnet, men du vil have mulighed for sideløbende ansættelse som studentermedhjælper med løn.

Flere oplysninger

Du kan læse mere om EVA på www.eva.dk. Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om praktikforløbet, kan du kontakte praktikkoordinator Christina Laugesen på chl@eva.dk eller en af de nuværende praktikanter, Christian Brinkmann Damsgaard, cda@eva.dk eller Sara Poulsgaard, spo@eva.dk.

Ansøgningsfrist

Ansøgning, CV og karakterudskrift uploades på https://www.eva.dk/om-eva/job-hos-eva/stillingsopslag. Fristen er senest 31. marts 2017, men vi besætter stillingerne løbende, så søg gerne hurtigst muligt.

Danmarks Evalueringsinstitut opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Danmarks Evalueringsinstitut

Geografi

København Ø

Ansøgningsfrist

31 marts 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online