Analyst Assistant til Aktieanalysen

Carnegie Investment Bank

Start din karriere i en af Nordens førende investeringsbanker

Brænder du for aktieanalyse? Og vil du være en del af en udviklende og dynamisk arbejdsplads, hvor indlæringskurven er stejl og arbejdsopgaverne varierende?

I Carnegie vil du opleve et professionelt og uformelt arbejdsmiljø, hvor alles bidrag er vigtige, inklusive dit. Som Analyst Assistant kan du selv være med til at præge jobindhold, afhængig af interesser og kompetencer.

På baggrund af et unikt og dybdegående analyseprodukt rådgiver vi professionelle investorer over hele verden. Du får en unik mulighed for at arbejde sammen med de dygtigste specialister i branchen. Og samtidig får du fingeren på pulsen og et fantastisk indblik i aktiemarkederne.

Varierende arbejdsopgaver

Du vil blandt andet skulle bidrage til løsningen af følgende opgaver:

  • Dataindsamling og -bearbejdning

  • Vedligeholdelse af vitale regneark

  • Udarbejdelse af kvantitative rapporter

  • Assistance i udarbejdelsen af aktieanalyser

  • Produktion af morgennyhedsmail til vores kunder

  • Udarbejdelse af forecast- og valuation-modeller

Kompleksiteten i dine arbejdsopgaver vil udvikle sig i takt med din indsats og erfaring.

Analytisk holdspiller  

Først og fremmest har du et stærkt drive, god talforståelse og en veludviklet analytisk sans. Det er vigtigt for dig at levere 100% kvalitet, og din arbejdsform er struktureret og praktisk.

Som person er du udadvendt og serviceminded. Du har naturligvis også stor interesse for danske aktier og selskaber.

Positivt teamwork er en stor del af Carnegies succes, og vi søger derfor en ægte holdspiller. Du kan håndtere et højt arbejdstempo, samtidig med at du bevarer overblikket og dit gode humør.

Du har omkring 2 år tilbage af dine studier på cand.merc. (FIR, FSM eller AEF), cand.polit., cand.scient.oecon. eller tilsvarende finansiel uddannelse, og dit karakterniveau placerer dig i toppen af din årgang.

Fleksibel arbejdstid

Arbejdstiden vil være ca. 20 timer om ugen. Din uddannelse er vigtig for os, så vi er naturligvis fleksible, når du har travlt på studiet. Ligeledes forventer vi fleksibilitet fra din side i forhold til presserende opgaver og projekter.

Læs mere om Carnegie som arbejdsplads under karriere på Carnegie.dk. Her kan du også læse, hvad vores dygtige studenter synes om at arbejde i Carnegie.  

Ansøgning

Ansøgning bilagt CV og alle relevante eksamenspapirer, referencer m.v. sendes via vores hjemmeside senest fredag den 7. april klokken 12:00..

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Carnegie Investment Bank

Geografi

København

Ansøgningsfrist

07 april 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online