Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Studentermedhjælper til forvaltning- og dataopgaver i HR Support

Nykredit

Ønsker du udfordrende opgaver inden for drift og support af koncernens HR-system og få indblik i, hvordan HR Data understøtter driften og udviklingen af Nykredits organisation? 

 
Du får et studiejob med mange forskellige opgaver og selvstændigt ansvar

Du bliver en del af et team, som har tæt kontakt til og hjælper både forretningen og den øvrige del af HR. Dine primære arbejdsopgaver er koncentreret omkring drift af IT-systemet People System (PS), som er koncernens HR-platform. Her skal du sikre korrekte data, så bl.a. lovgivningen indenfor certificering og lovpligtig uddannelse overholdes. Derudover får du ansvar for at:

  • vedligeholde personale- og organisations data i Nykredits HR systemer
  • gennemføre kvalitetstjek og faste datakontroller
  • udarbejde data til brug for analyser i øvrige enheder i Nykredit
  • yde support til koncernens ledere og medarbejdere i brugen af PS ved besvarelse af telefon og e-mails.

Du har flair for IT 

Du er studerende på en videregående uddannelse, der gerne er matematisk, IT- eller samfundsorienteret, og du har mindst to år tilbage af dit studie. Da en stor del af dine opgaver bliver at arbejde med systemer, er det vigtigt, at du har lyst til dette, og at du samtidig færdes hjemmevant i Excel. 
 
Du er udadvendt, serviceorienteret og trives med mange bolde i luften

Du er analytisk og detaljeorienteret i din tilgang til dine opgaver og har lyst til at lære nyt. Da du får en stor berøringsflade med resten af koncernen, lægger vi vægt på, at du sætter en ære i at yde en effektiv og proaktiv service for koncernens ledere og medarbejdere. 

Med en engageret og ansvarsbevidst tilgang til dine arbejdsopgaver vil du opleve, at du får tildelt stort ansvar med god mulighed for at udvikle dig praktisk i kombination med dine studier. Vi har travlt, så det er afgørende, at du forstår vigtigheden af fleksibilitet i de perioder, hvor dine kolleger løber stærkt. 

Arbejdstiden er op til 15 timer om ugen med mulighed for flere timer i ferier, og vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder og lignende.

Din nye arbejdsplads 

HR Support er en central funktion i Nykredits HR-afdeling. Vi sikrer effektiv administration af tværgående HR processer og leverancer. og sætter stor pris på samarbejde både internt i afdelingen samt med vores  kolleger i Nykredit. Som studentermedhjælper mødes du af kolleger, der uden tøven tør give dig selvstændige opgaver, og som i høj grad tror på, at du tør tage ansvar. 
 
Interesseret? Så søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt analytiker Nicolay Harpøth, 44 55 15 32. 


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Nykredit

Geografi

København

Ansøgningsfrist

21 maj 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online