Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Student til Finansministeriets 4. kontor

Finansministeriet

Interesserer du dig for økonomi og samfundsanalyse? Vil du bidrage til at give regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik og få indblik i arbejdet i regeringens maskinrum? Og kunne du tænke dig et studenterjob, hvor du kan bringe dine faglige kompetencer i spil i projekter, analyser og reformudspil, der kan forbedre og effektivisere den offentlige sektor? Så er du den rigtige til jobbet som studentermedhjælper i Finansministeriets kontor for uddannelse, forskning, kultur og udenrigsområdet (4. kontor).

Om stillingen

Vi søger en studenter med start i august 2017, der skal indgå i et studenterteam på tre medarbejdere. Som student i Finansministeriet får du mulighed for at komme helt tæt på, hvor de politiske beslutninger træffes, og får et unikt indblik i de processer, der går forud for indgåelsen af større politiske aftaler, reformer og tiltag. Du vil endvidere få et solidt indblik i kontorets arbejdsområder og deres indvirkning på samfundsøkonomien. Fx vil du på uddannelsesområdet kunne komme helt tæt på arbejdet med at sikre bedre universitetsuddannelser, på kulturområdet være med til at forberede et nyt medieforlig og på udenrigsområdet være med til at varetage regeringens implementering af FN’s verdensmål.

Vi lægger generelt vægt på, at studenter inddrages i alle dele af kontorets arbejdsopgaver og - processer. Dine opgaver vil derfor bl.a. være at bidrage til opgavekortlægninger, nøgletals- og omkostningsanalyser, udarbejdelse af finanslovsforslag, forslag til analyser, udgifts- og budgetopfølgninger og meget andet på uddannelses-, kultur- og udenrigsområdet.

Vi forventer, at du

  • Er blandt de absolut dygtigste fra studiet

  • Er studerende på en samfundsøkonomisk universitetsuddannelse (fx stud.polit, stud.oecon, stud.scient.pol, stud.merc., business administration etc.)

  • Brænder for at udvikle dig og skabe resultater

  • Er analytisk skarp

  • Har flair for tal og gode formuleringsevner

  • Har drive og masser af gå-på-mod

  • Evner at strukturere, prioritere og skabe overblik i dit arbejde 

    Om os

    4. kontor består af 1 kontorchef, 1 souschef, 8 medarbejdere og 3 studenter. Kontoret medvirker blandt andet til at udarbejde oplæg til reformer, analyser og en lang række andre initiativer på de årlige finanslove. Vi lægger vægt på uformelt samarbejde og omgangstone, høj grad af sparring og feed-back og samtidig stor selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen.

    Ansættelsesvilkår

    Løn og ansættelsesvilkår er efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

    Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, mens vi samtidig forventer, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge.

    Yderligere oplysninger

    Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Joakim Thaning, tlf. 33 95 45 31, e-mail: jotha@fm.dk.  

    Ansøgning

    Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem - Tryk på knappen ’Søg stillingen’. Indsend din ansøgning senest mandag den 29. maj 2017

    Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

    Vi forventer at holde samtaler i uge 22 og 23.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Finansministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

29 maj 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online