Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Studentermedhjælper til Koncern Økonomi

Miljø- og Fødevareministeriet

Er du glad for at arbejde med store tal, og har du lyst til at arbejde med spændende opgaver inden for offentlig økonomistyring i praksis i et af Danmarks største ministerier. Er du en skarp analytiker med stærke Excel-kundskaber, og er du god til at bevare overblikket?  

Så er det måske dig, der skal være studentermedhjælper i `Koncern Økonomi´ i Miljø- og Fødevareministeriets departement.  

Om stillingen
`Koncern Økonomi´ består af 1 kontorchef, 16 fuldtidsansatte og 2 studenter og har bl.a. ansvar for Miljø- og Fødevareministeriets samlede økonomi, herunder ministeriets bidrag til finansloven, løbende økonomiske opfølgninger og den tværgående mål- og resultatstyring. Kontoret har en bred kontaktflade til resten af departementet, ministeriets styrelser og øvrige ministerier. 

Dine opgaver, som du varetager i fællesskab med en anden student, vil bl.a. bestå i indsamling, behandling og analyse af data samt udarbejdelse af materiale til brug for kontorets arbejde. Du kommer især til at have en central opgave i at omsætte store mængder data om ministeriets økonomi til overskuelig information til brug for koncernledelsens løbende opfølgning på økonomien.  

Vi tilbyder
Du vil få et job i et stærkt fagligt miljø, hvor du i bredt omfang inddrages i kontorets arbejde og får en vigtig rolle i en række centrale processer. 

Vi tilbyder derudover: 

  • En spændende og dynamisk arbejdsplads tæt på de øverste beslutninger i ministeriet. 
  • Et job med mulighed for at overføre teori til praksis. 
  • Udfordrende arbejdsopgaver, der spænder bredt fra indsamling og analyse af data til finanslovsarbejde, ledelsesinformation mv. 
  • Bredt indblik i miljø- og fødevarepolitikken og indsigt i de processer, der driver arbejdet i ministeriet og på Slotsholmen. 
  • Relevant erfaring med arbejdet i et af centraladministrationens største ministerier. 

Om dig
Vi forventer, at du: 

  • er mindst 1½ år inde i en samfundsvidenskabelig uddannelse (fx, stud.polit, stud.oecon, stud.merc., stud.scient.pol., stud.scient. i matematik økonomi etc.). 
  • har en skarp analytisk sans og øje for detaljer. 
  • har en stærk forståelse for tal. 
  • er stærk i Excel. 
  • er god til at samarbejde, men også kan arbejde selvstændigt. 
  • går til dit arbejde med et stort drive og selvstændighed. 
  • tager ansvar for dine arbejdsopgaver. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. 

Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, mens vi samtidig forventer, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge, idet du selv aftaler din arbejdstid med din nærmeste chef. Stillingen forventes besat fra august 2017. 

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er departementet i Slotsholmsgade i København. 

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos fuldmægtig Jonas Mejer, tlf. 22 11 67 37, e-mail: jofme@mfvm.dk, eller hos specialkonsulent Kathrine Flansmose Villesen, tlf. 20 80 01 96, e-mail: kafvi@mfvm.dk. 

Sådan søger du
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, der skal være os i hænde senest den 5. juni 2017. Ansøgningen skal være vedlagt CV og seneste karakteroversigt. Stillingen søges online på ministeriets jobportal (www.mfvm.dk/job/) ved at trykke på ”Søg stillingen” nederst i stillingsopslaget.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24. I forbindelse med samtalen vil der være en mindre analytisk opgave, som skal løses i Excel. 

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Søg stillingen


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Miljø- og Fødevareministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

05 juni 2017

Søg jobbet

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos fuldmægtig Jonas Mejer, tlf. 22 11 67 37, e-mail: jofme@mfvm.dk, eller hos specialkonsulent Kathrine Flansmose Villesen, tlf. 20 80 01 96, e-mail: kafvi@mfvm.dk.