Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Studentermedhjælper til TDC Erhverv Finans

TDC Group

Finansafdelingen i TDC Erhverv tilbyder dig en unik mulighed for at få studierelevant arbejde i en af Danmarks største virksomheder, hvor du får afprøvet din teoretiske viden i praksis.  Brænder du for at arbejde med tal, rapportering og analyse, så søger TDC en studentermedhjælper til TDC Erhverv Finans.

Arbejdsopgaver og ansvar

Du vil få dine egne arbejdsopgaver, som du er ansvarlig for bliver løst. Opgaverne kan være forskellige og kan være alt fra opdatering og vedligeholdelse af ugestatistikker, måneds- og kvartalsregnskab, budgetlægning, udviklingsopgaver til diverse ad hoc opgaver inden for økonomistyring. Du vil arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer og andre samarbejdspartnere i koncernen. 

Afdelingen og arbejdstid

Du vil blive en del af et velfungerende team med en uformel tone og med placering i Teglholmen, København. Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen og vil blive tilrettelagt fleksibelt under hensynstagen til undervisning, eksamensperioder mv. Der vil dog også forekomme perioder omkring eksempelvis månedsafslutning og/eller budgetlægning hvor der vil være et større arbejdspres for alle i afdelingen.

Din profil

Vi forventer at:

  • Du har 2-3 år tilbage på dit studie og starter ideelt på cand.merc eller cand.polit efter sommerferien.

  • Du har top-karakterer i relevante fag på bacheloren.

  • Du er superbruger i Excel.

  • Du evner at bearbejde store datamængder på en struktureret måde.

  • Du er udadvendt, imødekommende og ansvarsbevidst.

Du har desuden en stor interesse og flair for økonomistyring og tal samt er analytisk stærk. Derudover skal du kunne beherske Office pakken til fulde.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er d. 26. maj 2017, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da kandidater indkaldes løbende. Kontaktperson til stillingen er Dennis Bech-Møller (mobil: 40199230).

Stillingen søges ved at uploade din motiverede ansøgning med CV og karakterer fra din bachelor. 

I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

TDC Group

Geografi

København C

Ansøgningsfrist

26 maj 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online