Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Studentermedhjælpere til Center for Offentlig Konkurrence

Erhvervsministeriet

Ønsker du et studiejob i starten af din uddannelse og at være en del af et stærkt fagligt miljø? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for at forbedre konkurrencen i både den private og offentlige sektor og for at styrke samspillet mellem forbrugere og virksomheder. Vi er ca. 270 engagerede kollegaer, der ligesom du brænder for at gøre en forskel. 

Det offentlige køber ind for 300 mia. kr. årligt, og der er et betydeligt potentiale for at skabe mere konkurrence om opgaverne. Offentlig-privat samarbejde er derfor et vigtigt område, når den offentlige sektor skal effektiviseres og udvikles. 

I Center for Offentlig Konkurrence vejleder vi om udbudsreglerne, laver analyser og bidrager til den generelle ministerbetjening på området. Igennem analyserne medvirker vi til at sikre en mere effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer, og analyserne udgør derfor en væsentlig løftestang for styrelsens indsats på området. I analyserne fokuserer vi f.eks. på effekterne af konkurrence, nye samarbejdsformer mellem offentlige og private parter eller barrierer for mere offentlig-privat samarbejde. Til grundlag for disse analyser behøver vi grundig kortlægning af blandt andet udbudsbekendtgørelser. 

Center for Offentlig Konkurrence søger to nye studenter, som vil blive en del af centrets analyseteam. Du vil, som en del af en ny dataenhed, indsamle data vedrørende offentlige udbud og konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Dataenheden – og din - primære opgave er grundig gennemgang af de mere end 2.000 udbudsbekendtgørelser om året, hvor oplysninger om udbud og indgåede kontrakter skal lokaliseres og skematiseres i Excel. 

Den forventede arbejdstid vil være 10 timer om ugen med mulighed for læsefri op til eksaminer. 

Arbejdet vil bestå af driftsopgaver, hvortil du vil opbygge en stor forståelse for udbud generelt. På sigt vil der være mulighed for at medvirke til udarbejdelse af analyser og databehandling. Du vil komme til at løse opgaverne i samspil med centrets erfarne kollegaer. 

DU 

Du skal være i starten af en bacheloruddannelse som fx polit., oecon., scient. pol. eller lign. 

Derudover lægger vi vægt på, at du: 

- er effektiv og struktureret  

- er detaljeorienteret 

- har kendskab til Excel 

- trives med rutinepræget arbejde 

- har humor og en uhøjtidelig omgangsform  

Som person er du god til selv at arbejde selvstændigt og ensartet, og du er klar på et studiejob tidligt i din studietid. Du overholder tidsfrister og tilrettelægger dine opgaver, så de tilpasses teamets prioriteringer. Vi har i centret et godt socialt miljø, så det er en fordel, hvis du er en teamspiller. 

VI 

Vi er ca. 12 medarbejdere i centret - en god blanding af økonomer, jurister og scient.pol’er. Vores opgaver er krævende og komplekse, og vi har tæt kontakt til erhvervslivet, interesseorganisationer og andre myndigheder. Arbejdet foregår i et hurtigt tempo med en høj grad af selvstændighed og initiativ. 

Hverdagen er præget af en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer. Kommunikationen er ligefrem og åben, og vi lægger stor vægt på arbejdsglæde, og at vi har det sjovt i hverdagen. Desuden lægger vi vægt på, at vi hele tiden udvikler os både fagligt og personligt. 

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos fuldmægtig Anja Rundin Sørensen tlf. 41 71 50 68 eller ars@kfst.dk.

Du kan læse mere om styrelsen og Center for Offentlig Konkurrence på vores hjemmeside www.kfst.dk. Desuden kan du her se en kort profilfilm om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde for velfungerende markeder eller her se en film om, hvordan det er at være medarbejder i styrelsen. 

GENERELT 

Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.  

Ansøgningsfristen er søndag den 28. maj 2017. Samtalerne forventes gennemført i uge 23 og 24.  Tiltrædelse pr. 1. august 2017.

Da styrelsen ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler sammensætningen i samfundet, opfordres alle uanset etnisk baggrund, alder og køn til at søge


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Erhvervsministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

28 maj 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online