Analysestudent til Dansk Magisterforenig

DM - Dansk Magisterforening

Analysestudent til Dansk Magisterforening

Er du talbegejstret, analytisk stærk og har interesse for arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske forhold? Analyser, statistik, undersøgelser og samfundsøkonomiske beregninger er en vigtig del af Dansk Magisterforenings politiske interessevaretagelse. Vi søger en engageret studerende til at styrke DM’s analyseteam.

Dine vigtigste arbejdsområder

·  Løbende overvågning af nøgletal på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet, herunder udarbejdelse af notater og bearbejdning af statistik

·  Udarbejdelse af mindre spørgeskemaundersøgelser, bl.a. i DM’s medlemspanel

·  Udarbejdelse af generelle analyser af uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik

·  Deltagelse i ad hoc-prægede økonomiske og politiske opgaver

Dine kompetencer

Du læser sandsynligvis cand.polit., cand.scient.pol. eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse og er især interesseret i at arbejde med tal og økonomiske analyser. Du er optaget af, hvad de kvantitative data siger om udviklingen på arbejdsmarkedet - og hvis du er god til at se de politiske budskaber, der gemmer sig i tallene, er det en absolut fordel.

Du er grundig, struktureret og vedholdende i dit arbejde. Du er sprogligt stærk og dygtig til at skrive klart og enkelt. Endelig arbejder du selvstændigt og trives i et travlt miljø, hvor du er tæt på foreningens formand og den øverste ledelse i det daglige.

Desuden er det afgørende, at du er udadvendt og forstår at samarbejde på tværs i organisationen.

Vi tilbyder

I DM kommer du til at indgå i et dynamisk analyseteam i en organisation i bevægelse og med medlemsvækst. Jobbet vil give dig faglig udfordring, og du vil få rig lejlighed til at sætte dine akademiske kompetencer i spil i et inspirerende arbejdsmiljø.

Organisatorisk er stillingen placeret i staben med reference til stabschefen. Staben består af en række funktioner, der understøtter og betjener DM’s politiske niveau, DM’s organisation samt DM’s direktør.

Stillingen er på 15 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt. Lønnen er på 175 kr. i timen.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Kristina Laksáfoss Søgaard på telefon 38 15 67 29 eller krs@dm.dk

Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte tillidsrepræsentant Marcel Worm-Marquardtsen på telefon 38 15 66 82 eller maw@dm.dk

Ansøgning

Send din ansøgning, dit cv, eksamensudskrifter og evt. relevante papirer til os på linket nedenfor senest 2. juni 2017, kl. 10.00.

Du kan kun ansøge online via dette link.

Vi holder ansættelsessamtaler den 7. juni – kandidater der udvælges til samtale kontaktes den 6. juni 2017.

DM er fagforening for 50.000 medlemmer, der er kandidater eller studerende inden for især humaniora og naturvidenskab. DM arbejder for et godt og udviklende arbejdsliv i balance, gode løn- og ansættelsesforhold og nye jobmuligheder for medlemmerne.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

DM - Dansk Magisterforening

Geografi

Frederiksberg

Ansøgningsfrist

02 juni 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online