Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering søger analysemedarbejder til evidensarbejde på beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesministeriet

Fuldtidsstilling

Vil du være med til at opsamle og udvikle viden om effekter af beskæftigelsespolitiske indsatser? Har du et solidt kendskab til kvantitative metoder, og kan du formidle viden om, hvad der virker, til de der udfører beskæftigelsespolitikken i praksis? Så har vi en spændende stilling i Videns- og Analysecentret.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere, som de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.  

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker. 

Du kan læse mere om os på www.star.dk.  

Vær med til at skabe og udbrede viden om beskæftigelsesindsatsen
Du bliver en del af Vidensteamet i Videns- og Analysecentret. I Vidensteamet er vi garant for, at beskæftigelsespolitikken i Danmark altid føres på et solidt fundament af viden om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen. Vi opsamler og udvikler viden om effekter af beskæftigelsespolitiske indsatser, og formidler vores viden til ministeren og folketinget, som beslutter beskæftigelsespolitikken, og kommunerne der udfører beskæftigelsespolitikken i praksis. Opsamling af den eksisterende effektbaserede viden sker fx gennem litteraturreviews og strukturering af effektbaserede studier i styrelsens vidensbank www.jobeffekter.dk. På områder hvor der er begrænset viden, udvikler vi ny viden gennem effektbaserede studier, enten i form af randomiserede kontrollerede forsøg eller andre effektbaserede studier, herunder økonometriske effektstudier.  

Som vores nye analysemedarbejder bliver du en del af Vidensteamet bestående af 4 medarbejdere. Du skal indgå bredt i teamets arbejdsopgaver, herunder især:  

  • Udvikling og gennemførelse af randomiserede kontrollerede forsøg, forsøg med nudging, effektanalyser, progressionsanalyser, litteraturreviews mv.  
  • Udvikling af digitale værktøjer, der strukturerer den evidensbaserede viden og omsætter den, så den er let at finde og anvende for forskellige målgrupper.  
  • Beslutningsgrundlag for policyinitiativer på baggrund af analyser og viden om effekterne af indsatserne i beskæftigelsespolitikken.  
  • Betjening af minister og departement og samarbejde med andre ministerier, organisationer mv.  
  I tillæg hertil vil du blive tilknyttet og få særskilt ansvar for én eller flere af teamets aktuelle fokusområder for vidensudviklingen. Du skal derfor styre projekter og samarbejde med mange aktører, interne såvel som eksterne. Vores nuværende fokusområder er:  
  • Styrket formidling af evidensbaseret viden  
  • Viden om faktorer, der skaber progression mod arbejde eller uddannelse for udsatte ledige
  • Viden om profiling og faktorer der prædikterer ledige og sygemeldtes jobchancer
  • Viden om adfærdsøkonomi og nudging

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • er cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.scient.san.publ. eller lignende  
  • har solidt kendskab til og erfaring med kvantitative metoder og analyser på kvantitative data (fx registerdata)  
  • gerne har kenskab til og har erfaring med kvalitative metoder  
  • er god til at formidle komplekst indhold på en letforståelig måde til forskellige målgrupper  
  •  er selvstændig, initiativrig og udadvendt  
  • har stor arbejdskapacitet samt evne og vilje til at nå resultater på et højt kvalitetsniveau.

Det vil være en fordel, men er ikke en forudsætning, hvis du har praktisk erfaring med at gennemføre effektanalyser, som fx analyser med brug af metoder som difference-in-difference, propensity score matching, regression disconuity design, varighedsanalyser mv.  

Da en væsentlig del af arbejdet indebærer projektstyring og samarbejde mellem mange aktører, vil erfaring hermed også komme dig til gavn.  

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så idéerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.  

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.  

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. august 2017.

Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten. 

Dit daglige arbejdssted er Njalsgade 72A, 2300 Københavns S.  

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Truels Nielsen på tlf.nr. 7221 7777 eller teamleder for Vidensteamet Thomas Gross Havsager på tlf.nr. 7221 7774.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Julie Göte i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5139.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.  

Send din ansøgning elektronisk via dette link. Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest torsdag den 1. juni 2017.  

Vi forventer, at afholde samtaler i uge 24 eller 25.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Beskæftigelsesministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

01 juni 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online