Teamansvarlig konsulent med flair for tal og analyser søges til økonomi- og aktivitetsstyring i Udlændingestyrelsen

Udlændinge- Og Integrationsministeriet

Fuldtidsstilling

Udlændingestyrelsen søger en teamansvarlig konsulent til driftsteamet i Kontoret for Økonomi og Indkvartering, der har erfaring med økonomi- og aktivitetsstyring.  

Om stillingen 

Som teamansvarlig konsulent vil du blive en del af driftsteamet i Kontoret for Økonomi og Indkvartering. 

Teamet varetager Udlændingestyrelsens økonomistyring, finanslovsarbejdet, den løbende opfølgning på styrelsens aktiviteter og faglige mål samt den interne ressourcestyring. Teamet har en bred og varieret portefølje af både løbende driftsopgaver og udviklingsopgaver, og arbejder tæt sammen med både resten af Kontoret for Økonomi og Indkvartering, fagkontorerne (sagsbehandlende kontorer) samt de øvrige stabsfunktioner i Udlændingestyrelsen – bl.a. statistikområdet – og Koncernøkonomi i departementet. 

Du vil som teamansvarlig konsulent få det daglige ansvar for planlægningen og koordinationen af driftsteamets opgaver. Dine primære arbejdsopgaver omfatter blandt andet: 

  • Arbejde med finanslovsforslag og bevillingsarbejde. 
  • Opfølgning på styrelsens mål- og resultatplan. 
  • Aktivitetsopfølgning og opdatering af aktivitetsprognoser, herunder særligt på asylområdet. 
  • Administration af tidsregistreringssystemet 
  • Analyser og opfølgning på de faglige mål.  
  • Administration af gebyrindtægter. 
  • Budgetlægning og løbende opfølgning på styrelsens interne driftsbudget i tæt samarbejde med andre dele af kontoret. 
  • Udarbejdelse af internt lønbudget og løbende opdateringer af lønprognoser. 
  • Udarbejdelse af økonomisk ledelsesinformation. 

Om dig 

Du har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund fx cand.oecon., cand.polit., cand.merc., cand.scient.pol. m.fl., med tidligere relevant erfaring med de nævnte opgaver ovenfor.  

Du trives med mange bolde i luften og vægter samarbejde i teamet såvel som generelt i styrelsen høj, og du er interessereret i at arbejde på tværs af faglige og hierarkiske niveauer. 

Du bliver en del af et team, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du: 

  • Er god til at samarbejde, planlægge og koordinere. 
  • Er fagligt dygtig, grundig og kvalitetsbevidst. 
  • Er effektiv, engageret og resultatorienteret. 
  • Er serviceminded 
  • Kan formidle komplicerede problemstillinger kort og præcist i skrift og tale. 
  • Har gennemslagskraft 
  • Kan overholde korte deadlines. 
  • Har flair for tal og analyser 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med: 

  • Økonomi – og aktivitetsstyring 
  • Statens budget- og bevillingssystem 
  • Analyser 

Din nye hverdag  

Du skal arbejde i Kontoret for Økonomi og Indkvartering, der er ansvarlig for Udlændingestyrelsens økonomi og regnskab. Kontoret varetager derudover opgaver i relation til indkvartering af asylansøgere i Danmark, herunder de kontraktmæssige forhold med indkvarteringsoperatørerne, som driver asylcentre på vegne af Udlændingestyrelsen. 

I kontoret er vi engagerede i arbejdet, men lægger også stor vægt på et godt socialt miljø med en munter omgangstone, samt en fornuftig balance mellem arbejdsliv og fritid. 

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. 

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt souschef i Kontoret for Økonomi og Indkvartering Lisa Torup på telefonnummer 35 30 82 83 eller på e-mail lit@us.dk. 

Det bemærkes, at der bliver gennemført et sikkerhedstjek af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå sikkerhedstjek under hele din ansættelse. 

Søg stillingen  

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest mandag den 29. maj 2017 kl. 12:00 

Vi forventer at holde samtaler i uge 22 og 23. 

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker. 

Udlændingestyrelsens hoveddomicil ligger på Østerbro i København, men flyttes til Næstved, forventeligt den 1. december 2019. Center for Asyl er placeret i Allerød/Hørsholm og forventes ikke flyttet.  

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Udlændinge- Og Integrationsministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

05 juni 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online