Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

praktikant eller studenteransat med flair for it og tal til formidling af forskning

Center For Børneliv

Er du vores nye kollega?


Center for Børneliv søger praktikant/studenteransat med flair for it og tal

Du har mulighed for at starte som studenteransat eller praktikant - og ønsker du at være praktikant, søger vi kandidater, der ønsker ansættelse som studentermedarbejdere efter endt praktik.

Om Center for Børneliv

Center for Børneliv er en fondsstøttet non-profit organisation, som arbejder for at bygge bro mellem forskning og praksis. Det gør vi blandt andet ved at formidle ny forskning om børne- og familieliv til fagpersoner, der arbejder med børn. Det er vores opgave er at gøre det let og interessant at orientere sig i ny, kvalificeret og faglig relevant viden, så fagpersonerne kan bruge mest muligt tid på børnene. Målet med vores arbejde er at styrke dokumentation bag de faglige skøn – for ad denne vej at fremme børns muligheder for trivsel.

Vi har brug for din hjælp til at:

  • Skrive artikler til centrets nyhedsbreve (forskningen bag er ofte på engelsk)
  • Opdatere centerets hjemmeside (vi bruger CMS-en Joomla)
  • Deltage i at udvikle, planlægge, afholde og evaluere konferencer
  • Dække andres konferencer og skrive korte artikler om dem til hjemmesiden
  • Vedligeholde og forbedre Center for Børnelivs profiler på sociale medier
  • Øvrige ad hoc opgaver kan f.eks. være: at udvikle brugeranalyser, så vi bliver bedre til at ramme behov i praksis, at assistere under bestyrelsesmøder og være med til at udvikle andre former for formidling - fx podcast, film og e-learning.

Om dig

Vi søger en person med flair for it og statistik/kvantitativ metode. Disse evner vil især komme i spil i forbindelse med vedligeholdelse af hjemmesiden og læsning og formidling af kvantitativ forskning til nyhedsbrevene. Du må gerne være på overbygningen, allerhelst i begyndelsen af din overbygning, og have mod på at blive hos os til du er færdiguddannet. Vi lægger vægt på, at du er dedikeret, dygtig og til at regne med. Vi gør hvad vi kan for at tilpasse studerendes timer i centeret til deres studieforløb – og forventer samme fleksibilitet den anden vej rundt.

I tilfælde af praktik vil dit timeantal afhænge af de rammer, som dit studie definerer. Praktikken er ulønnet.

 

Det siger dine kolleger om teamet

Vi er et lille team i et hyggeligt kontormiljø med en uformel stemning og masser af gåpåmod og ambitioner. Centerets studentermedarbejdere fortæller, at de oplever at få stor indflydelse på, hvad de arbejder med og hvordan de løser deres opgaver. Hvis der er noget, som du er særligt god til eller glad for at lave, så vil vi forsøge at tilpasse dine opgaver efter det. Omvendt forventer vi også, at du tager del i de mere rutineprægede opgaver.

 

Opstart vil være medio august 2017 eller efter aftale.

Har opslaget fanget din interesse - så send en e-mail til ida.storm@centerforboerneliv.dk

Skriv i emnefeltet: Praktikant/studentermedarbejder 2017.

Vi glæder os til at møde dig.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Center For Børneliv

Geografi

Peter Bangs Vej 1, Indgang 7A, 2. etage, Lokale 6-8, 2000 Frede

Ansøgningsfrist

15 august 2017

Søg jobbet

ida.storm@centerforboerneliv.dk.