Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Lærerigt studiejob i velfungerende økonomiafdeling

Wunderman

Er du økonomistuderende? Vil du arbejde med en bred vifte af økonomiopgaver? Og kunne du tænke dig at blive en del af et internationalt kontor, hvor du får mulighed for at vokse med opgaverne? Så tilbyder vi et spændende studiejob hos et af Danmarks førende marketingbureauer! 

Hvordan kommer din hverdag til at se ud? 

Som en del af Wunderman Nordics økonomiafdeling kommer du til at arbejde med flere forskellige områder inden for økonomi, så du opnår en god forretnings- og regnskabsmæssig forståelse. Dine arbejdsopgaver kommer primært til at omfatte: 

  • Daglig økonomistyring og bogføring
  • Kreditor- og udlægsafregning
  • Fakturering
  • Ad hoc-opgaver 

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Vi tager hensyn til din undervisning og eksamener, når vi planlægger dine timer. 

Spændende? Naturligvis. Udfordrende? Altid 

Som studentermedarbejder i økonomiafdelingen får du mulighed for at arbejde tæt sammen med 6 dygtige kollegaer, der alle brænder for det, de laver. Wunderman Nordic har en uformel og flad struktur med fokus på løbende uddannelse og sparring, så der er rig mulighed for at udvikle dig, samtidig med at du arbejder med nogle af de mest velrenommerede brands i Danmark og Europa. 

Hvad har du med i rygsækken? 

Vi forestiller os, at du er økonomistuderende (CBS, cand. polit. eller lignende). Du er pligtopfyldende og vedholdende i dit arbejde, og du trives med en kombination af ad hoc og rutinemæssige opgaver. Herudover kan du tale og skrive engelsk på et rimeligt niveau. Som person er du udadvendt, positiv og har et godt humør. 

Et globalt netværk, en nordisk familie 

Wunderman Nordic er en del af det globale Wunderman-netværk, der består af 175 kontorer i 60 lande. På vores kontorer i København, Stockholm, Oslo og Helsinki er vi 250+ teknologi-eksperter, data-analytikere, strategiske konsulenter og kreative hjerner fra flere end 30 forskellige lande, der hjælper vores kunder med at inspirere og engagere forbrugere på tværs af fem kontinenter.


Lyder det interessant for dig, kan du sende os en ansøgning og dit CV ved at trykke på dette link: https://www.wunderman.dk/careers/copenhagen/finance/laererigt-studiejob-i-velfungerende-oekonomiafdeling/

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Wunderman

Geografi

København Ø

Ansøgningsfrist

20 juli 2017

Søg jobbet

Wunderman Nordic