Student til Finansministeriets Center for konkurrence, selskaber og forsyning

Finansministeriet

Vi søger to ambitiøse studenter med interesse for konkurrence, som kan bidrage til udarbejdelsen af analyser, herunder på mikrodata, generel research og finanslovsarbejdet. Derudover skal du bidrage til kontorets generelle arbejdsopgaver med fokus på strukturpolitiske forbedringer i praksis.

Om stillingen

Vi søger to studenter, som bl.a. vil indgå i arbejdet med:

  • Indsamling og behandling af data, herunder på mikrodata for virksomheder
  • Analyser af bl.a. konkurrenceudfordringer på forskellige markeder
  • Generel research til brug for policy-analyser
  • Finanslovsarbejdet med Erhvervsministeriets budget.

Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men vi forventer samtidig, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge.

Vi forventer, at:

Du er stud.polit, stud.oecon eller lignende og er på bacheloruddannelsen eller først på kandidatuddannelsen.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er analytisk stærk og har interesse for samfundsøkonomiske problemstillinger, herunder vil interesse for industriøkonomi være en fordel.
  • Har kompetencer inden for kodning i SAS og/eller STATA. Derudover vil erfaring med analyser på mikrodata være en fordel.
  • Er struktureret og omhyggelig i dit arbejde og er god til at arbejde både selvstændigt og løsningsorienteret sammen med resten af kontorets medarbejdere.
  • Har lyst til at lære og mod på at arbejde med flere forskellige typer af opgaver.

Om os

Finansministeriets Center for konkurrence, selskaber og forsyning arbejder bl.a. med regeringens mål om at styrke produktivitet, vækst og konkurrenceevne i den private sektor.

Herunder arbejder vi med policyudvikling med strukturpolitisk sigte – særligt inden for erhvervsområdet – metodeudvikling, udvikling af og modelberegninger i den generelle ligevægtsmodel REFORM, koordinering af politiske udspil og Erhvervsministeriets finanslovsparagraf.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten eller anden relevant overenskomst.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Pernille Kofoed Pedersen på telefon 33 92 41 25 eller via mail til pekop@fm.dk

Ansøgning

Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem - https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=105562&DepartmentId=6045&MediaId=5 

Indsend senest 14. august 2017.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Finansministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

14 august 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online