Student til Dansk Erhvervs marked for Rådgivning & Videnservice

Dansk Erhverv

Kom i lære som lobbyist! Dansk Erhverv søger en fagligt dygtig student med ambitioner, politisk tæft og lyst til at hjælpe os i vores daglige arbejde for vores medlemmer og et stærkt dansk erhvervsliv.

Markedet for Rådgivning & Videnservice er del af erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, der holder til i den gamle Børsbygning. Herfra varetager vi politiske interesser på vegne af og sammen med en lang række videntunge medlemsvirksomheder og brancheforeninger. Virksomhederne findes bl.a. inden for it, tele, revision, vikar- og rekruttering, reklame, PR og design.

Jobbet 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:

  • Udarbejde analyser, undersøgelser, politiske oplæg og publikationer.

  • Understøtte markedets presseindsats og udarbejde debatindlæg.

  • Planlægge og gennemføre events, møder og konferencer.

  • Bistå med sekretariatsbetjeningen af brancheforeninger og udvalg.

  • Understøtte løbende medlemspleje og akkvisition.

Du vil referere til markedschefen, men vil samarbejde med alle husets specialister. Du kan altså forvente at få bred kontakt til både medlemmer og fagområder.

Med i bagagen har du

  • Du er i gang med en samfundsfaglig uddannelse som f.eks. cand.scient.pol, cand.polit eller cand.scient.adm.

  • Du har interesse for at arbejde med politisk interessevaretagelse og har et godt blik for, hvordan man kan udvikle og formidle politiske budskaber og underbygge disse, f.eks. med analyser og data.

  • Du er fagligt velfunderet med gode både skriftlige og mundtlige formuleringsevner.

    Arbejdstiden vil være 15 timer ugentligt.

Ansøgningen

Du kan få yderligere oplysninger hos markedschef Louise Riisgaard på tlf. 3374 6282 eller mail lri@danskerhverv.dk.

Ansøgning bilagt cv og karakterbevis sendes via vores hjemmeside https://www.danskerhverv.dk/omdanskerhverv/ledigestillinger hurtigst muligt og senest den 11. august 2017. Samtaler forventes gennemført i uge 34. Ansættelsen starter pr. 1. september 2017.

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhvervsliv. Vi repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancher. Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde politiske repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Vores mission er at fremme konkurrencekraft hos vores medlemmer i en globaliseret økonomi. Dansk Erhverv tilbyder et unikt fællesskab med fokus på politisk gennemslagskraft og dybdegående virksomhedsrådgivning. Dansk Erhverv har mere end 200 ansatte, der tæller jurister, økonomer, konsulenter og andre medarbejdere. 


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Dansk Erhverv

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

11 august 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online