Analytisk stærk student til implementeringsopgaver på beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesministeriet

Vil du være med til at følge kvantitativt op på implementeringen af beskæftigelsespolitiske reformer? Og kan du formidle beskæftigelsespolitik på en måde, så det kan forstås i praksis? Så har vi en spændende studenterstilling i kontoret for Implementering.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.star.dk.

Kombiner dine kvantitative og kommunikative kompetencer

I kontoret for Implementering er vi 8 medarbejdere, heraf en student. Vi er involveret i implementeringen af syv reformer på beskæftigelsesområdet, hvor vi løbende følger op på implementeringsindikatorer. Samtidig har vi større implementeringsprojekter, hvor vi understøtter og følger op på implementering i landets kommuner og a-kasser. Vi har desuden ansvar for at formidle viden, der kan hjælpe i implementeringen, via reformsider på www.star.dk. Endelig har vi ansvar for videreudvikling af STARs arbejde med implementering, hvor du bl.a. kan blive involveret i arbejdet med at evaluere og systematisere viden om implementeringsgreb, et nyt brugerpanel til at få feedback på vores produkter, samt ny strategi ift. LinkedIn.

Du kommer til at deltage i kontorets daglige arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og gensidig sparring. Vi søger en student, der er kvantitativt stærk og som samtidig har flair og interesse for kommunikation.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

  • evaluering af implementeringsgreb, fx via google analytics

  • surveyundersøgelser og lettere analysearbejde

  • bidrage til datatræk på reformer og projekter m.v.

  • økonomiopfølgning i implementeringsprojekter

  • administration af nyoprettet brugerpanel

  • webredigering af styrelsens reformsider og materiale på siderne

  • nyhedsformidling

  • ad hoc opgaver

evaluering af implementeringsgreb, fx via google analytics

surveyundersøgelser og lettere analysearbejde

bidrage til datatræk på reformer og projekter m.v.

økonomiopfølgning i implementeringsprojekter

administration af nyoprettet brugerpanel

webredigering af styrelsens reformsider og materiale på siderne

nyhedsformidling

ad hoc opgaver

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du:

  • er stud.polit. stud.scient.pol., stud.scient.adm., stud.cand.merc eller læser lignende samfundsvidenskabelig uddannelse

  • er kvantitativt stærk og har kendskab til evalueringsmetoder

  • er god til at formulere dig skriftligt

  • har interesse for beskæftigelsespolitik

  • er systematisk og kan arbejde selvstændigt og effektivt

  • er initiativrig, ansvarsbevidst og god til at bevare overblikket i en travl hverdag

  • har gode IT-kundskaber

  • har en positiv tilgang til arbejdet

er stud.polit. stud.scient.pol., stud.scient.adm., stud.cand.merc eller læser lignende samfundsvidenskabelig uddannelse

er kvantitativt stærk og har kendskab til evalueringsmetoder

er god til at formulere dig skriftligt

har interesse for beskæftigelsespolitik

er systematisk og kan arbejde selvstændigt og effektivt

er initiativrig, ansvarsbevidst og god til at bevare overblikket i en travl hverdag

har gode IT-kundskaber

har en positiv tilgang til arbejdet

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt.

Du bliver ansat efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Anne Kathrine Nielsen på tlf. nr. 72 21 76 16 (uge 29) eller kontorchef Ditte Ehrenreich på tlf. nr. 72 21 76 10 (uge 31-32).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Michelle Petersen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 72 20 52 79.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Stillingen er et genopslag.

Send din ansøgning elektronisk via linket nedenfor. Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest tirsdag den 15. august 2017 kl. 12.00.

Vi holder samtaler fredag den 18. august.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Beskæftigelsesministeriet

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

15 august 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online