Studentermedhjælper til sekretariatet i Vurdering

Nykredit

Alsidige drifts- og supportopgaver
Dine primære arbejdsopgaver bliver at deltage i udarbejdelsen af rapporteringer, præsentationer og værktøjer, der er målrettet vurderingsspecialisternes og ledelsens behov. Derudover vil dine arbejdsopgaver bestå af supportopgaver for vurderingsledelsen, driftsopgaver ved særlige vurderingstyper og ad hoc-opgaver.


Du er struktureret, analytisk og forholder dig kritisk til tingene
Du er ambitiøs, serviceminded og god til at skabe overblik. Vi forestiller os, at du studerer på en relevant økonomisk uddannelse som cand.polit., cand.scient.oecon., HA/cand.merc. eller tilsvarende og har minimum 2 år tilbage af din uddannelse. Du har erfaringer med anvendelse af Microsoft Office-pakken, særligt Excel og PowerPoint. Kendskab til SAS er også en fordel, men ikke et krav. Hvis du allerede har erfaring med udarbejdelse af rapporter eller præsentationer fra den finansielle sektor, er det ligeledes en fordel.


Serviceminded og ansvarsfuld student
Du er udadvendt, fleksibel og i stand til at arbejde selvstændigt med dine opgaver, ligesom vi forventer, at du har præcision og ansvarsfølelse for både dine egne og for teamets fælles opgaver. Det er desuden vigtigt, at du er i stand til at håndtere nye IT systemer og rutineprægede opgaver samt har god ordenssans. Som person er du serviceminded og let at omgås. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere job og har vist gode koordinerings- og samarbejdsevner, da jobbet indebærer tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen.


Arbejdstiden er op til 15 timer om ugen med mulighed for ekstra timer i ferieperioder og færre timer i eksamensperioder. Vi forventer generelt, at du er fleksibel omkring arbejdstiden i travle perioder.


Din nye arbejdsplads
Sekretariatet i Vurdering har fokus på at understøtte Nykredit-koncernens vurderingsspecialister i hele Danmark med analyser og rapporteringer, informationer og deltagelse i projekter relateret til vurdering af fast ejendom. Du bliver en del af et stærkt team på seks medarbejdere, heraf tre studenter.


Interesseret? Så søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt specialist Camilla Engel Ravn, 44 55 60 95.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Nykredit

Geografi

København

Ansøgningsfrist

24 august 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online